Kære Birgitte S. Larsen.
Som een af de (forholdsvis) unge i Indre Mission kan jeg sige, at jeg, som nyheden langsomt bundfælder sig, efterhånden ånder lettet op - for nu har jeg fået en mulighed for fortsat blive i mine kendte relationer, hvis det skulle komme så vidt, at jeg ikke længere havde adgang til kirkegang hos en bibeltro præst. Så nej, jeg slipper ikke Indre Mission, selvom jeg skulle træde over i en valg- eller frimenighed. I stedet ser jeg muligheder for, at jeg og andre ligesindede trygt kan gå til gudstjeneste og høre Guds Ord forkyndt, deltage i lovsangs- og nadverfællesskab, granske Guds Ord og se, om indholdet i præstens prædikener også forholder sig som Skriften siger - ganske som jeg plejer, men nu uden samvittighedskvaler og bange anelser!
Men skulle jeg blive del af en valg- eller frimenighed, mener jeg også, at det er væsentlig at blive i den oldkirkelige ordning med tilsynsførende, eftersom vi alle og til alle tider i kirken har brug for at blive retledt og vejledt - og at have vise tilsynsmænd og ældste, som kan hjælpe i stridsspørgsmål. Så en fri-biskop? Det er da en fremragende ide, hvis det en dag bliver nødvendigt!
Jeg takker Gud for, at der er hyrder, som har visdom og kærlighed nok til de "hjemløse" valgmenigheder, som tilbyder at træde ind og udfylde rollen som tilsynsførende - eller vejleder, om du vil - når nu folkekirkens egne biskopper langsomt trækker sig væk fra Guds Ord og ikke længere vil! Så at de folkekirkelige biskopper hvar været "oppe at markere sig" kan jeg kun se som et udtryk for, at de er blevet fornærmede, fordi de mener, at kun de må bære titlen "tilsynsførende". For mig er det ikke vigtigt, hvad man er af navn, men af gavn!










