Send artiklen 1200 børn sang salmer i domkirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1200 børn sang salmer i domkirken

1 / 9

Der synges intenst med af alle til det store salmesangsprojekt "Gudsbilleder".

- Dorte J. Thorsen

Emneord for denne artikel

salmer | kirke | domkirke | københavn | elever | skoler | elev | morgen | nørregade | skoletjeneste | gudsbillder | vor frue
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Onsdag morgen fyldte mere end 1200 elever fra københavnske skoler Københavns Domkirke i Nørregade med salmesang

Folkekirkens Skoletjeneste laver hvert år undervisningsmateriale til et salmetema, som landets skoleelever kan arbejde med.

I år var temaet gudsbillederne i de danske salmer, og overalt i landet har skoleelever i de sidste måneder derfor beskæftiget sig med gudsbilleder i undervisningen.

Nogle har i billedkunsttimerne tegnet og malet bibelske billeder – eller hvordan de tror, at Gud ser ud. Andre har tolket salmer og bibeltekster i dansktimerne. Og i musiktimerne er der blevet sunget og spillet salmer.

I København lagde domkirken hus til, at mere end 1200 elever fra forskellige skoler i hovedstaden kom forbi en tidlig morgen for sammen i det store kirkerum at synge både klassiske salmer som ”Til himlene rækker din miskundhed” og nye salmer som ”Se, hvilket menneske”.  Salmer, som de i forvejen havde øvet mange gange hjemme på deres skoler.

Annonce
Imellem salmerne kædede biskop Peter Skov-Jakobsen og præst Jesper Stange fra domkirken det hele sammen med fakta og anekdoter fra kristendommens lange historie, som de beskrev som både dramatisk og grusom, men også med kristendommens budskab om håb og frelse.

Og der blev lyttet af de mange skolebørn, som også fik at vide, at orglet i Vor Frue Kirke er det største kirkeorgel i Danmark – og at det egner sig godt til Bachs prægtige og storladne gudsbillede, hvilket børnene også fik et par beviser på undervejs, hvor orglet spillede for eksempel en fuga af Bach.

Biskop Peter Skov-Jakobsen var mere end tilfreds med forløbet.

"Det er altid så livsbekræftende at være sammen med børn. Og det er dejligt at skoletjenesten hvert år laver sådan et arrangement som det her. Vi har glædet os meget, også såvel organist som kor, som også deltager, og som er ligeså spændte som vi andre, inden det går løs. Hør blot, hvor det summer af forventning," sagde biskoppen til kristendom.dk, inden sangen fyldte det store kirkerum.

For børnene sang med af hjertens lyst, især på de nye salmer.

Som en gruppe børn samstemmende forklarede det efter arrangementet:

”Det er også de moderne salmer, som vi har øvet mest. Men det er samtidig også de salmer, hvor det er lettest at forstå, hvad der bliver sagt. Nok fordi de er skrevet med de ord, som vi selv bruger.”

Arrangementet sluttede med, at biskop Peter Skov-Jakobsen og præst Jesper Stange opfordrede alle børnene til at komme igen og besøge domkirken.

”For hvis I kommer selv eller bare nogle få stykker, vil I opleve, at der herinde er en helt speciel stilhed, som vi mangler i vores fortravlede liv og verden,” sagde de, inden alle børnene igen myldrede ud på Nørregade og hjem til deres skoler.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​