Sådan sagde Jesus til Sine disciple, lige inden Han blev korsfæstet.
"Mig kan denne verdens fyrste intet gøre. For i Mig, er der intet, der hører ham til"
Men vi mennesker lever, hvor satans trone står. (Læs Johannes Åbenbaring)
Altså, med andre ord: Vi lever i en verden, som tilhører satan.
Jorden og alt, hvad der er på jorden, er skabt af Gud. Men ved vores ulydighed, som mennesker, har vi tilladt satan at bestemme. Og deraf kan vi se, hver eneste dag, hvordan det går med jorden og menneskene på den, samt dyrene o.s.v.
Stop lige en gang!
Er vi skyld i at jorden er blevet som den er?
Ja!
Hvordan kan vi dog få pådraget den skyld?
Du kender sikkert udtrykket "inspiration". (På latin: In Spirit)
Det betyder ånd ind.
Hvad er det, der styrer vore handlinger?
Jo, det starter som en tanke.....
Hvor kommer tankerne fra?
Inspiration. En idé.
Hvem "bringer" denne idé, eller inspiration til os?
Lad os tage et eksempel: Du står i Føtex. Der ligger et stort macipanbrød foran dig og der er "ingen der kikker".
Tanken kommer til dig: "Hvad kan der ske?" "Det ville da være dejligt at smage sådan et stykke marcipan, ikke?" o.s.v.
Du har nu valget.
Vil du snuppe det? - Eller lade det ligge?
Sjovt nok, så har du også en samvittighed. (Sammen ved Vi)
Du kan vælge at lytte til din sammen ved vi. Eller du kan vælge at lukke "ørerne" for denne sammen ved vi. Og gøre, hvad der passer dig.
Men der er en konsekvens! Både hvis du bliver opdaget. Men også selv om du ikke bliver opdaget.
Du bliver "plaget" af dit "sammen ved Vi".
Hvad er nu det for noget?
Hvem plager mig?
Hvorfor skal jeg plages?
Jo ser du, vi er ikke bare et dyr, som lever for os selv. Men vi er noget ganske unikt. Et levende væsen, som er skabt med et link. - En forbindelse.
En sjæl og en ånd, som er direkte forbundet til den Gud, der har skabt os.
Men vi er "havnet" nede på jorden. Der hvor satans trone står. (Læs Johannes Åbenbaring og se, hvad Jesus sagde til apostlen Johannes)
Og hernede vil satan gøre alt hvad han kan, for at lyve, stjæle og slå os ihjel. For han hader Gud. Og satan kan se det vi har fra Gud.
Selv om du, måske, ikke selv kan se det, så kan satan sagtens se det.
Så, det satan gør, er at sende dæmoner. Men hvad er en dæmon? Vi kan jo ikke se dem.
Nej. - Men fordi vi ikke kan se dem, behøver det jo ikke betyde, at de ikke er der. Vel?
Kan du se radiobølger? Kan du se de signaler dit tv modtager? Kan du se ultraviolet lys? Kan du se gammastråler? o.s.v.
Hvordan "angriber" disse dæmoner så?
Det er såmænd bare tanker.
Forslag. Små indre diskussioner om det ene, eller det andet.
Først får du en idé. Skulle jeg lige prøve alkohol? Eller rygning? Eller porno? Eller spil? eller.....
Og så kommer tanken: "Hvad kan der ske?"
Så får du et valg. Og du får selv ansvaret for dit valg. (satan er nemlig en svækling. Han lokker dig og lader dig i stikken, når det er gået galt)
Pludselig er du afhængig. Bundet.
Af hvem? Af satan, såmænd.
Hvorfor?
Fordi du lyttede til hans dæmoner.
Og de arbejder på mange planer. Det kan være lokkende ord om magt. Berømmelse. Rigdom. (Se hvad Jesus blev lokket med, da Han opholdt sig i ørkenen og satan kom til ham) (Se, hvad satan lokkede Adam og Eva med)
På samme måde bliver vi mennesker, konstant, lokket. "En lille løgn, hvad gør det?" - Eller: "Bare fordi du stjæler en lighter, hvad gør det?"
Eller: "Bare fordi du dit, eller dat, så elsker Gud dig da stadig."
Og hvis man ikke har sit "link" til Gud i orden, så vil man hurtigt opdage, at man pludselig er blevet en fange i sit eget legeme.
Så er det ikke længere en selv, der er herre over legemet, men tanker og handlemønstre, der styrer.
Paulus siger: "Det man ligger under for, er man slave af"
Tænk på alle de stakkels mennesker som lider af manier. tvangstanker. faste handlemønstre, angst, frygt, spiseforstyrrelser, alkohol, tobaksafhængighed, narko, agression, o.s.v.
Mennesker, som er fanget.
Fanget af hvad?
Tankebygninger. - Tanker.
Og hvem styrer disse tanker? Satan.
Gud ønsker at vi skal være frie.
Men når vi tillader os selv at lytte til dæmonernes forslag, så sælger vi denne frihed. Og pludselig er vi fanget og tilhører satan.
Og der skal forbavsende lidt til, før et menneske er kommet bort fra Gud.
Jesus siger: "Den som hader sin næste, er smidt ud af Guds Rige"
"Den der blot kikker lystent på en anden mands kone, er smidt ud"
"Bare en lille løgn, og du er ude" o.s.v.
Og så har satan og hans dæmoner frit slag!
Prøv at se, hvor "effektiv" og ivrigt satan arbejder. Selv Peter, som kendte Jesus og vidste hvem Han var, lod sig friste til at sige noget, som kom fra satan.
Prøv at se, hvad der skete med Ananias og hans kone, da de havde solgt deres ejendom og ville tilslutte sig den nye menighed, som var opstået, efter at Jesus var blevet korsfæstet og havde genopstået.
Satan "foreslog" Ananias og hans kone at beholde nogle af de penge, de havde tjent, da de solgte deres ejendom.
Og se konsekvensen!
Der vil være mange, i dag, der vil sige: "Nej, sådan gør Gud da ikke" - Men det gjorde Han.
Dæmoner er tanker. Og tanker kan virke nok så uskyldige og lokkende. Men de kommer fra satan og ønsker at lede mennesker bort fra Gud. Så enkelt er det.
Og kan satan få pant i et menneske og plette dette menneskes sjæl, eller ligefrem gøre dette menneskes sjæl sort, som ham selv, så er det hans formål.
Se, hvordan et menneske kan forvandles. Hvis et menneske "lukker vrede og bitterhed ind", så åbner det menneske sine tanker for hævn og selvretfærdighed. Dette menneske "mediterer" så denne vrede og sin egen retfærdighed og det kan ende med at dette menneske, som tillod vreden, måske fordi dens forældre blev skilt for mange år siden og barnet ikke kunne forstå det og følte sig forbigået. - Dette barn ender så med at blive et agressivt ung menneske, med potentiale til at deltage i bander og kriminalitet.
Uden, dybest set, at ville det. Men ved at lytte til tankerne om hævn, selvretfærdighed, frustration, mm. er dette menneske blevet "lokket" ind i et handlingsmønster, som fører til død og elendighed. (Vi kan, igen, blot tænde for vort tv, hver aften og få det bekræftet)
Sådan arbejder satan. Og han er lige så levende, som Gud.
Derfor bruger Jesus så meget tid på at forklare os om Budene og om, hvordan vi skal leve vort liv, for at blive fri for satan og al hans elendighed.
Og Paulus bruger også alt hans energi på at lære mennesker at lytte til Gud og Guds Hellige Ånd, i stedet for at lytte til deres eget, egoistiske og snævertsynede selv.
Jesus siger: "Fornægt dig selv....."
Han siger: "Søg Guds Rige og Hans retfærdighed......"
For det er kun der igennem at vi kan komme fri af satans mange fælder.
Og tro mig, der er mange, mange fælder.
Urenhed. Løgn. Bedrag. Magtsyge. Egoisme. Mammon (Som betyder penge, guld, sølv, ting, ejendele og ejendom)Grådighed. Selvretfærdighed. Vrede. Berømmelse. Magelighed. Afhængighed af forskellig slags. Frygt. Angst. Sygdom. o.s.v.
Desværre så er en af satans største bedrifter, at han har overbevist næsten alle mennesker om, at han slet ikke findes og at de mennesker, der taler om dæmoner, er særlinge.
Men, jeg tror at enhver psykolog og psykiater, vil kunne nikke genkendende til det jeg har har fortalt lidt om.
At de så forsøger at finde en "naturlig" forklaring på det, baseret på vore 5 sanser og ud fra vort menneskelige ego, ja det viser jo kun at Gud har ret, når Han siger: "I vil selv! - Ka´selv" - "I er et hårhjertet og forstokket folk."
"Ingen vil lytte til Ham, som taler selv i dag."
Og derfor har Gud overladt dem til sig selv.
For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. v19 Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. v20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. v21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. v22 De hævdede at være vise, men blev tåber, v23 og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.










