Er kirkens ord blevet tomme?

Der er meget, som tyder på, at vi bygger vores billede af Gud på erfaringer og referencer fra den synlige verden, mener norsk teolog og billedkunstner Åshild Brenne.

- Privat

Læs også

flexblock

Tema

Synspunkt

Ikoner

Hvor er Gud?

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Seneste billedserier

Kronprinsessen bad Gud om ro og visdom ved barnedåb

Billedserie: Prinsessedåb i Møgeltønder

flexblock

2 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Åshild Brenne | 17. marts 2011

Den lutherske kirke mangler en billedtradition, der kan supplere vores forståelse af Gud, mener norsk teolog og billedkunstner Åshild Brenne

Den norske kirke har i de sidste år brugt 20 millioner kroner på en ny liturgireform. Det beløb vidner om, at hverken kirkegængerne eller præsterne er tilfredse med dagens liturgi. Hvad er problemet - er kirkens ord blevet tomme?

I dag bruger flere præster alternative liturgier eller fjerner liturgiske led, som de ikke bryder sig om. Vi kan tale om Gud som mor eller omtale Gud ved hjælp af det, som man kalder kønsneutrale termer. Det er som om, at alle kæmper for at finde de rigtige ord eller det rigtige udtryk i forsøget på at formidle det uforståelige. Ordene bliver flere og flere i kirken, menneskene færre og færre.

Ingen har set Gud. Hvordan kan man i det hele taget inden for kristen tradition sige noget som helst om Gud? Disciplene så Jesu herlighed, men lyset fra Gud blev så stærkt, at de kastede sig skrækslagne på jorden. Denne fortælling fra evangelierne kan fortælle os, at intet menneske kan tåle at se hele billedet af Gud. Inden for ikon-traditionen er det faktum, at Ordet blev menneske, det der muliggør en visuel fremstilling af det hellige.

Den lutherske kirke lever med en anden tradition, uden ikonerne. Netop den manglende billedtradition gør, at de færreste lutheranere kan forholde sig til gudsbilleder. I luthersk tradition skal alt være logisk, helst politisk korrekt og gå op. Denne tilgang har avlet mange dygtige præster, men dygtighed har som bekendt aldrig kunnet give os alle svar i livet.

Annonce

Billedet af Gud afspejler kønsroller
Fader vor – hvilket forhold har vi til dette billede? Vi har alle sammen været børn, og vi har alle haft en mor og en far. Som børn har vi været prisgivet vores forældre, og vores skæbne lå lige fra undfangelsen i deres store hænder. Vi stoler på dem, de giver os mad, de straffer os, de elsker os, de svigter os, de trøster og giver os plads til at være kede af det. Denne skildring af vores forældre er ikke ulig vores billede af Gud. Der er meget, som tyder på, at vi bygger vores billede af Gud på erfaringer og referencer fra den synlige verden.

For nogle år tilbage var jeg på studieophold ved et teologisk fakultet i Nicaragua. Der gik teologiske studier og samfundsstudier hånd i hånd. For at arbejde som præst skulle man vide noget om de faktiske sociale forhold i landet. Som en konsekvens af denne sociologiske tilgang er det naturligt at se vores forhold til Gudsbilledet i lyset af kønsrollerne.

I samfund hvor stereotype kønsroller dominerer, ser man, at positive far-billeder blive ødelagt. Mor-billedet bliver derimod idealiseret. Det forbindes med omsorg og tilstedeværelse, og i katolske lande tillægges disse egenskaber Maria. Hvis Madonnaens position er stærk, forklares det som regel med, at far er fraværende. Og det er højst sandsynligt i kønsrollemønsteret, at man finder årsagen til afvisningen af Gud som far.

Mangler vi kærlighed fra vores forældre?
Kan vi overføre denne analyse af forholdet mellem billeder af Gud og forældrebilledet til norske forhold? Er vores behov for en fornyelse af liturgien et udtryk for manglende tillid til far – eller til Gud?

Der er også højlydte protester mod at kalde Gud for mor. Kan man i dette tilfælde forestille sig, at nogen har dårlige erfaringer med mor? Kan man stole på Gud, når man ikke kan stole på sine forældre? Kan man opleve Guds kærlighed uden at være elsket af sine forældre?

Det er værd at bemærke, at det ikke kun er kirken, som danner vores billeder af Gud; forældre spiller også en rolle i dannelsen af børns billeder af Gud gennem deres handlinger.

I vores kirke har vi ikke mulighed for at gå til mor, Maria, med vores bekymringer. Vores vej til det feminine i guddommen er på sin vis lukket. Dette kompenseres der for ved at kalde Faderen for mor.

Også i Det Gamle Testamente ser vi, at der opstår feminine metaforer for Gud, når de kvindelige guddomme tages bort. Hverken i katolske eller ortodokse kirker findes kvindelige præster. Paradoksalt nok er de feminine sider stærkere tilstede her – gennem kunsten og Maria. Den ortodokse kirkes symbolske skriftsyn forudsætter en kontakt med billedsproget, som i sin tænkning strækker sig ud over det rationelle.

Guds kærlighed er kompliceret
Uanset hvilket forhold man har til sine forældre, er det desværre aldrig så enkelt, at de kun er onde eller kun gode. Kan det også være sådan med Faderen? Det er let at lade sig fange i et unuanceret billede; dæmonisering eller idealisering. Hvad med at se Faderens kompleksitet?

Vi sidestiller ofte Gud med kærligheden. Den, der tror, at kærligheden kun er rar, god og lyserød, har næppe oplevet at elske eller at blive elsket. Kærligheden er stærkere end døden, kærligheden kan få et menneske til at gå til grunde. Den kan også frigøre, sjældent som et hokus pokus, men som en smal vej man vælger at følge – for til slut leder den frem til en helhed.

I dag er kirken holdt op med at tale om de mørke sider; det at vores handlinger får konsekvenser. Det er alvorligt, fordi menneskets behov for at forsone sig med sig selv, Gud og sine medmennesker ikke bliver mødt. Når Gud reduceres, reduceres også vores liv.

Indtil vi erfarer, hvad sproget rummer og således forstår, hvad der egentlig bliver sagt til os gennem det gamle sprog, reduceres Gud til en faktuel oplysning. Gud, vor Far, er måske en kompliceret reference i vores liv, men far er i det mindste et billede, som vi har nogle tanker om.

Ingen kirkepolitiske beslutninger, ordninger eller pædagogiske programmer kan give os en indre oplevelse af Gud. Den kan kun Gud selv – hvis vi så bare vidste, hvem Han, Hun, Den, Det eller De er?

Er det på tide, at kirken leder uden for sin egen klogskab frem for at tilpasse sproget til noget, som virker fornuftigt og rigtigt? Men det ville vel koste for meget.

Åshild Brenne er teolog og billedkunstner. Hun har en bachelorgrad i kunsthistorie og er cand.theol. fra Oslo Universitet og har udstillet sine malerier flere steder i Europa. Denne kronik er trykt i Vårt Land, et kristent dagblad, der udkommer i Oslo, men har læsere i hele Norge.

Teksten er oversat fra norsk af Therese Fischer-Larsen.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret

1 indlæg det seneste døgn

Læserdebat

Trådet overblik | Fladt overblik

Ordet om korset er dårskab for dem der fortabes

Futte, publiceret d.17/03 10:10 (for 1 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Er kirkens ord blevet tomme?

Sikke dog en omgang sludder Ashild Brenne her fyrer af!

Og typisk for de "lærde", så forbliver deres Guds "billede" en omgang filosofiske betragtniger, der kun forvirrer. I stedet for at lede det enkelte menneske hen til sandheden.

Sandheden er, at Jesus Kristus er Guds Søn. Og da Gud havde forsøgt at fortælle både Abraham, Isak & Jakob, samt Moses og alle profeterne om Sig Selv og de stadig ikke fattede budskabet, så sendte Han Sig Selv. - Han lod Sig føde ind i denne verden.

Jesus Kristus. Et menneske, født af en ganske almindelig, jordisk kvinde. (Dog en kvinde med et rent og fromt hjerte) Men Guds egen Ånd undfangede barnet.
Og Gud bestemte endda Selv, hvad barnets navn skulle være. Og det gav Han Maria besked om, da hun fik besøg af englen.

Men selv da Gud, i egen menneskelig form, gik her på Jorden, fattede vi ikke, hvad det var, Han sagde. Eller også, så ville vi ikke høre efter. Ganske som i dag.
Vi ville ikke omvende os. - Så vi slog Ham ihjel.

Og det ville vi gøre den dag i dag, hvis Han gik iblandt os!

Men Han er og var Gud. Og Han kommer snart tilbage!
Og så vil Han straffe alle filosofferne og alle de falske profeter og alle mennesker, som fortier sandheden, samt alle de mennesker som fortsat synder og ikke vil omvende sig.
Det er et faktum!

Så mit råd er: Vend om! Hold op med at synde. (Find ud af, for dig selv, hvad synd er. Og stop så med at gøre det)
Og bed denne lille bøn:

Kære Himmelske Far. Kære Jesus Kristus. Tilgiv mig for al min skyld og al min synd. Kom til mig, lige nu og bliv Herre over mig. Skænk mig Din Hellige Ånd, så Han må lede mig og råde mig, hvilken vej jeg skal gå. Hjælp mig, så min sjæl må tilhøre Dig. Og fri mig fra al ondskab. I navnet Jesus Kristus, beder jeg. Amen.

Del Link

Er kirkens ord blevet tomme?

Sabrine Louise, publiceret d.28/03 11:20 (for 1 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Er kirkens ord blevet tomme?

Hvor er det godt det du har skrevet. Jeg er helt enig i at de filosiske tankegange forvirrer mere end de gavner. Hvis blot man ville læse Bibelen som den egentlig er skrevet og ikke fundere så meget over det. Og jeg er også enig med dig lige der hvor du skriver at Jesus Kristus er Guds søn! For det er han nemlig lige præcis. Der hvor jeg så bliver forvirret over din konklusion er, at det er Gud selv der gjorde sig til et menneske. Det forvirrer mig, når du lige før skriver at Jesus er Guds SØN, altså ikke Gud selv????
Jesus er nemlig beskrevet i Bibelen som en åndeskabning i himmelen der hjalp Gud med at skabe menneskene og jorden og alt hvad der findes. Derefter gjorde Gud denne åndeskabning til et menneske i Marias moderliv. og derved blev Jesus (Guds SØN) født her på jorden, som en løsesum for vores synder. Han kom hertil for at vi kunne blive tilgivet den synd som det første menneskepar har givet videre i alle os efterkommere. Vi skulle lære af Jesus og den måde han levede sit liv på. Jesus siger også selv op til flere gange at han er Guds SØN og at Gud er større end ham selv. Jeg kan ikke forstå at man vil forvirre så meget at man ikke læser Bibelen som den er skrevet. Jesus græder og beder til Gud dagen inden han skal dø. Hvorfor skulle Gud græde og bede til sig selv?? Hvorfor kan man ikke tænke logisk?? Hvorfor skal man gøre Bibelen, Gud, Jesus og religion til et mysterie...
Men inderst inde ved jeg jo godt hvorfor man forvirrer på denne måde. For du har endnu engang så evigt ret i det du skriver til sidst i dit indlæg! For der vil virkelig være falske profeter - det er forudsagt i Bibelen at Satan (Djævelen) vil forvirre denne verden med alle mulige forskellige idéer, filosiske tanker, ritualer osv. så det bliver svært for mennesker at finde den sande tro, fordi der er så mange der vil komme med deres mening. Det er mit største ønske at alle mennesker vil give sig tid til virkelig at undersøge Bibelen og tage dens ord for gode vare og ikke gøre den til en historie for længe siden og tillægge den alle mulige mysterier.

Del Link

1 indlæg det seneste døgn