Reformationen gav os fælles referenceramme

Alle fik adgang til at læse i Bibelen
I 1442 fandt Gutenberg frem til sin revolutionerende måde at trykke bøger på, og i 1455 begyndte han at trykke Bibelen. Indførelsen af bogtrykkerkunsten betød, at kirken, de lærde og de rige ikke længere havde monopol på at eje bøger. De havde indtil da været håndskrevne og derfor meget kostbare.

Det blev muligt for almindelige mennesker selv at studere Bibelen direkte, i stedet for udelukkende at få den formidlet gennem kirken. Dermed var grunden lagt til de omvæltninger, der blandt kom til at betyde, at kirken begyndte at forkynde på det nationale sprog. I Danmark på dansk.

Jeg ved godt, at køb af afladsbreve med mere også er en grund til at reformationen kom, men baggrunden for den er, at folk kan læse og selv vil tilegne sig den viden.

Hvordan oplevede folk konsekvenserne?
Jeg ville gerne som flue have fulgt med i, hvordan befolkningen diskuterede, og spurgte ind til, hvad det egentlig betyder, som står i Bibelen.

Jeg ville gerne som flue på væggen have hørt bemærkningerne, da folk begyndte at læse i Luthers lille Katekismus. Hvad betød den for dem? Hvad betød det for dem, at alle i samfundet skulle kunne den? Hvad betød det, at religionen fik et sprog, de forstod? Hvad betød det, at de fik den fælles referenceramme?

Jeg ville gerne have hørt, hvad de sagde til hinanden om, at de nu skulle gå i skole og lære at læse. Skolen skulle godt nok først og fremmest lære dem at læse, så de kunne læse Luther og Bibelen, men alligevel må det have været en stor omvæltning for alle at skulle gå i skole og ikke mindst at lære at læse. Vi er ikke født med et læse-gen, og det må have været meget mærkeligt at skulle lære det som et allemandseje.

Jeg ville gerne som flue på væggen have set, hvordan kirkelivet udformede sig nu efter, at alle forstod, hvad der skete i kirken. Religionen var fælles og det var det kit, der bandt samfundet sammen.

Fundamentet for Grundtvig og Grundloven
Fordi: Dét, der skete, er baggrunden for, at skolen kunne udvikle sig selvstændigt, at videnskaben kunne udvikles på egne præmisser og føre til oplysningstidens landevindinger, at Grundtvigs tanker om folkeoplysning kunne få fodfæste, og at Grundloven kunne skrives med den respekt for folkekirken, der ligger i den. Og senere lov om menighedsrådene og dermed borgernes medbestemmelse over folkekirken. Medbestemmelse betyder ejerskab og medansvar, som er fundament i den folkekirkelige institution i dag.

Derfor er svaret på, hvor og hvornår jeg gerne ville have været en flue på væggen, at det ville jeg her, hvor jeg bor, i Løgumkloster, i årene efter 1548. Det år, der betragtes som året for klosterets sekularisering. Gad vide, hvad fluen på væggen anno 2050 vil se?

Bente Dahl er kirkeordfører og folketingsmedlem (RV). Hun giver stafetten videre til Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken og lektor ved Teologisk Pædagogisk Center (TPC) i Løgumkloster.