Send artiklen ”Kirken skal ikke kæmpe for enshed mellem kønnene” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Kirken skal ikke kæmpe for enshed mellem kønnene”

Ethvert menneske er skabt som en original, og vi må afvise ethvert forsøg på at ophæve denne originalitet, mener teologiprofessor Peter V. Legarth.

- Odilon Dimier/Colourbox

Kommenter Hold mig opdateret

Det er ofte kvinderne, der har fået det til at fungere i kirken, skriver dr. theol. Peter V. Legarth

Kirken skal ikke kæmpe for enshed imellem kønnene, men den skal bekæmpe enhver form for undertrykkelse; den må kæmpe imod enhver ydmygende og nedværdigende behandling af ethvert menneske.

For nogle år siden overværede jeg en folkelig armensk fest, der blev fejret med glade rytmer. Mænd og smukke kvinder dansede elegant og inciterende med hinanden. Vi var nogle, der tænkte: Her kan vi se, at armenierne er kristne. Hvorledes ville en sådan folkefest have set ud i et muslimsk land?

Helt fra Ny Testamentes tid har det været et vigtigt anliggende i kristen kontekst at understrege ethvert menneskes værd og værdighed. Ethvert menneske er dyrebart; det er skabt i Guds billede. Og det er elsket. Intet mindre end elsket af Gud, sådan som evangeliet fortæller os det. Mand og kvinde, voksen og barn er ét i Kristus.

At kvinder har haft stor betydning i kirkens historie, kan der ikke herske tvivl om. Det har i mange tilfælde været kvinder, der har fået tingene til at fungere; det er dem, der har taget det hårde slid; uden deres trofasthed havde den kristne menighed været ilde stedt.

Annonce
Kirken har sat grænser for kvinder
Men i kirkens historie er der også blevet sat nogle grænser for kvinders virke. Det har været en hævdvunden opfattelse i de forskellige grene af den klassiske kirke, at kvinder ikke kan være præster. En sådan opfattelse er nogle gange fremstået som et ønske om at fastholde gamle sæder i et patriarkalsk samfund. Konservatisme har haft godt tag i kirken.

For den, der vil hævde et evangelisk og et bibelsk menneskesyn, vil det være vigtigt at modarbejde den form for konservatisme.

Men når der i dag er flere, der er imod ordningen med kvindelige præster, er begrundelsen sjældent en snæversynet traditionalisme. Men pointen er, at man har dette standpunkt, fordi man mener, at det er Bibelens lære. Jeg er overbevist om, at stort set alle i dag ville opgive modstanden imod ordningen med kvindelige præster, hvis ikke Bibelen talte, som den gør.

Jeg mener godt, kvinder kan være præster
For mig at se er det en læsning af de bibelske skrifter, der kan forsvares; men efter min opfattelse kan man lige så godt forstå teksterne på en anden måde.

Efter min vurdering rummer de bibelske skrifter ikke basis for en modstand imod ordningen med kvindelige præster. Kort sagt: Jeg mener, at Jesus og Paulus har udtalt sig på en sådan måde, at vi i dag med glæde kan se, at både mænd og kvinder kan være præster.

Både mænd og kvinder kan i al deres forskellighed være præster. Kirken skal ikke forsøge at udligne enhver forskel mellem mand og kvinde. Ethvert menneske er skabt som en original, og vi må afvise ethvert forsøg på at ophæve denne originalitet.

Begge køn har ansvar
Målet er ikke unisex, men en konstruktiv respekt for kønnenes forskellighed. Forskellen kan blive destruktiv, hvis den bliver et spørgsmål om magt; men forskellen kan være konstruktiv, hvis manden får lov at være mand, og kvinden får lov at være kvinde.

Målet er ikke enshed. Manden må på godt og ondt være bevidst om sit ansvar, og kvinden må på godt og ondt være bevidst om sit ansvar. Visionen er ikke uniformitet, men en fascinerende forskellighed.

Peter V. Legarth er dr.theol og professor på Menighedsfakultetet i Aarhus.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​