”Guds tilgivelse er hverken billig eller overfladisk”

Det er ikke noget, vi sådan lige ser, men det kan erfares som tomhed, det at føle sig fremmed og udenfor, det at mangle mening. Det kan også opleves som dårlig samvittighed, når vi oplever, at vi svigter eller når vi lever på kant med tilværelsens grundnormer og ikke elsker Gud og heller ikke vores næste. Så er det, vi kan begynde at mærke, at vi er gal på den og har behov for tilgivelse.

Denne ægte skyld lægger kristendommen ikke på os, men den holder den frem for os som noget, der gælder os, og som er sandt. Mennesket kan ikke blive frit, før det tager dets liv og skyld på sig. Kristendommen holder os altså fast på vores virkelighed, at vi er syndere og skyldige, som har brug for tilgivelse. Det gør kristendommen ikke for at baste og binde os, men for at kunne bringe tilgivelsen ind i vores liv. Og den kan kun komme derind, når vi indser, at vi er skyldige.

Gud investerer i tilgivelse
Nu tager vi ikke gerne skylden på os, men kristendommen giver os mod til det, fordi den taler om en Gud, der vil tilgive og har investeret sig selv i tilgivelsen ved at Han i sin søn ofrede sig for vor skyld på korset. Dermed er vores skyld blevet taget alvorlig. Guds søn måtte dø under tyngden af den. Dermed er det også sagt, at den er alvorlig, meget mere alvorlig, end vi kan fatte.

Guds Søn ville lide for os, for at lide tilgivelsen ind i verden som noget, der ikke er billig og overfladisk, men dyb og stærk og kraftfuld. Der er offer og blod og Gud i tilgivelsen, derfor er den genoprettende og befriende.

Kristendommens centrale budskab er et befrielsesbudskab, som vil befri os fra skylden ved tilgivelsen. Den vil befri os til at leve. Det er det, korset og opstandelsen siger til os og som er nerven i påsken.

Befriet til at leve
På en særlig konkret og personligt meget vedkommende måde holdes det frem for os i skriftemålet. Der tages vores skyld alvorlig, den bliver konkret og bekendes for at møde Guds faste tilsagn om tilgivelse sagt ind i det konkrete menneskes konkrete liv med håndspålæggelse. Dermed befries mennesket til at leve. Skriftemålet er Guds særlige guldkur til os, når vi er tynget af skyld og ikke kan tilegne os befrielsen.

Flemming Baatz Kristensen er sognepræst i Sct. Pauls kirke i Aarhus.

Læs mere om skyld, tilgivelse og frihed i bogen ”Skyldig og fri – befriet til at leve”, Credo forlag 2009.