Send artiklen Skal man konfirmeres, når man er døbt? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal man konfirmeres, når man er døbt?

Når man er døbt, behøver man ikke at blive konfirmeret! Det gælder både for dem, der blev døbt som små, og de som selv vælger at blive døbt, skriver sognepræst Vibeke Tuxen.

- Ranveig /wikimedia.org

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

kristendom | dåb | konfirmation | kirken | Gud | Vibeke Tuxen | konfrmand
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

"I virkeligheden kan dåb og konfirmation slet ikke sammenlignes", svarer sognepræst Vibeke Tuxen

Spørgsmål:

Så vidt jeg har forstået, er dåben indmeldelse i folkekirken. Konfirmation er at sige 'ja' til dåben foretaget på deres vegne, mens de var spæde og samtidig fik navn. Mange børn bliver døbt umiddelbart inden deres konfirmation.

Hvorfor skal de konfirmeres, når de aktivt har ladet sig døbe lige inden konfirmationen? Hvorfor er dåben i denne forbindelse ikke nok?

Med venlig hilsen
Anonym

Svar:

Kære spørger

Annonce
Dåben er nok! I dåben møder Gud os. Han gør os til sine børn og giver os del i alt, hvad han har. Gud tager imod det lille barn og gør sin gerning i det. Når det lille barn vokser op, skal det høre om Gud og tages med til gudstjeneste i kirken.

Her får barnet mulighed for at lære kirke og kristendom at kende. Konfirmationen bliver i denne forbindelse kirkens tilbud til de unge. Undervisningen, der slutter med konfirmationen, giver de unge mulighed for selv at bekræfte eller ’sige ja’ til den dåb, de blev døbt med som små.

Konfirmanden tilspørges og svarer ’ja’ til trosbekendelsen eller den kristne tro. Herefter knæler konfirmanden ved alteret, mens præsten under håndspålæggelse velsigner den enkelte, og konfirmanden modtager forbøn om at Gud må bevare og styrke ham eller hende i sin kristne tro.

Anderledes er forløbet, når konfirmanden ikke er døbt. Her døbes konfirmanden sædvanligvis undervejs i konfirmandforløbet. Dåben foregår som en voksendåb. Konfirmanden svarer selv ’ja’ til trosbekendelsen og modtager herefter den kristne dåb, der er dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Når man er døbt, behøver man ikke at blive konfirmeret! Det gælder både for dem, der blev døbt som små, og de som selv vælger at blive døbt. Jesus indstiftede dåben, hvorimod konfirmationen er kommet til senere som en kirkelig tradition.

Når vi har konfirmation i kirken, er det fordi at det er en vigtig ting for de unge selv at få mulighed for at sige ’ja’ til den kristne tro. Her finder konfirmationen sin berettigelse.

Hvad så med de konfirmander, der bliver konfirmeret kort tid efter, de er blevet døbt?

Det er vigtigt for den unge at være en del af flokken og sammen med de andre at svare ’ja’ til sin tro. Det at tro bliver her noget, man gør alene overfor Gud og mennesker, men samtidig bliver konfirmationen også en bekræftelse for den unge i og med, at det at blive konfirmeret er noget, man gør sammen i gudstjenestens fællesskab.

Konfirmationen er tillige blevet en tradition, hvor den unge får en dag fra morgen til aften, hvor de bliver bekræftede af både Gud og mennesker og får at vide, hvor værdifulde og fantastiske de er.
Hvilken ung har ikke brug for sådan en dag, hvor de med familie og venner ser tilbage på deres barndom og frem mod det ungdoms og voksen liv, der venter lige forude?

Konfirmationen er den fest, hvor man tager skridtet på vej ind i de voksnes verden. Dette fællesskab, både ved konfirmationen i kirken og ved festen bagefter, er det naturligt at også den unge døbte bliver en del af.

Så kunne man spørge, om ikke konfirmanddåben kunne finde sted samtidig med konfirmationen? Jo, det kunne man godt, og nogle har måske gode erfaringer med det?

Min erfaring med dåb af konfirmander er, at mange ikke ønsker at blive døbt i en fuld kirke. Dét at blive døbt er for en ung konfirmand en personlig ting, der fint finder sted i et lille fællesskab af dem, der står nærmest.

Dét, at dåben bliver den lille fest og konfirmationen den store fest, betyder ikke, at dåben er mindre vigtig eller mindre betydningsfuld. Tværtimod oplever jeg, at dåben for den unge er uendelig betydningsfuld.

I virkeligheden kan dåb og konfirmation slet ikke sammenlignes, da det er to forskellige ting, der sker. I dåben bliver man Guds barn, og ved konfirmationen siger man ’ja’ til sin dåb og bliver bekræftet i, at man tilhører Gud.

Dåben sker kun en gang, hvorimod påmindelsen om vores dåb, forbøn og velsignelse er noget, vi alle har brug for livet igennem og aldrig kan få for meget af. Derfor kan en konfirmand, der lige er blevet døbt også med stor glæde få lov at bekræfte og blive bekræftet af sin dåb endnu engang.

Med venlig hilsen

Vibeke Tuxen
Sognepræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

2 dåb! - Og en ny fødsel.

Futte, publiceret d.27/04 10:03 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal man konfirmeres, når man er døbt?
Hvis man læser Bibelen, så vil man se, at der faktisk er tale om 2 dåb.

Èn i vand. (Det er den dåb, der renser og "døder" det gamle legeme. Omvendelsesdåben)
Èn i Ild. (Det er dåben i Helligånd, hvor et menneske bliver givet Guds Hellige Ånd, som leder, opdrager og vejleder. Og hvor mennesket går fra at bestemme, selv, over legemet. Til at Gud nu "ejer" legemet og bestemmer, hvad, hvor og hvordan.)

Prøv at læs dette, fra Apostlenes Gerninger: Da Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple v2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« v3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes' dåb.« v4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« v5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, v6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. v7 Der var vel i alt tolv mand.


Johannes døbte med vand (dåb 1), men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage. (dåb 2)

Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand (dåb 1), når de har fået Helligånden ligesom vi?(dåb 2)

Da mindedes jeg Herrens ord, at han har sagt: Johannes døbte med vand,(dåb 1) men I skal døbes med Helligånden.(dåb 2)

Dåben i vand, er renselses og omvendelsesdåb. Og der begynder det nye liv, som troende.
Men dåben i Helligånden, er den dåb, hvor et menneske fyldes af Guds Ånd og påbegynder vandringen. (Jeg er Vejen, sagde Jesus.)
Vandringen i lydighed mod Guds Hellige Ånd.

På denne vej, tjener man Gud og gør, hvad Han siger.
Og ofte går det, Han siger, i diamentral modstrid med det man selv, gerne vil.

Det er nemlig en vej i lydighed. Og på denne vandring, må man aflægge alt!
Ego. Egen vilje. Ønsker. Tryghed. Magelighed. Bekvemmelighed. Og alt det, som mennesker, der ikke kender Gud og ikke tror på Gud, søger efter, hver dag.
Nemlig penge, magt, berømmelse, rigdom, personlig anseelse, etc.

Gud siger jo: "Det er sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne."
(Og det var nogle af disse ting, englen satan fristede Jesus med, da Han var i ørkenen i 40 dage.)

Og Jesus siger ligefrem, at hvis et menneske ikke er født på ny, så kan det slet ikke komme ind i Guds Rige.

Altså, hvis ikke du har Helligånden og lever et liv i lydighed mod Gud, så kommer du slet ikke ind.
Det er derfor Jesus taler om at fornægte selvet. Og at tage det daglige kors op.

Det er altså ikke "nok", bare at være døbt i vand. - Og konfirmeret.

Jeg har selv erfaret det! I 41 år, var jeg almindeligt medlem af Folkekirken (Og er det stadig) Døbt som barn og konfirmeret. Men jeg kendte ikke Jesus. Og jeg havde aldrig mødt Ham.
Jeg andede ikke, at man kunne møde Ham og tale med Ham.
Det var der ingen, der havde fortalt mig!

Men i 2002, mødte jeg Jesus Kristus og blev født på ny. Fik Helligånden. Og har forsøgt at adlyde Helligånden, lige siden.
Det er ikke let! Jeg fejler ofte!

Men, når du én gang har mødt Jesus og set Ham, så er alt andet ligegyldigt!
Så er det bare Ham du vil være sammen med. Alt andet er tomhed!
Og så lever man for Ham.

Og når jeg fejler, så er det bare ned på knæ! Bede om tilgivelse. Omvende mig fra de fejl, jeg har begået. Og videre.

Gud er kærlig! Rig på nåde. Barmhjertig. Og Han tilgiver gerne. - Hvis du beder Ham om det.

Jeg vil anbefale ethvert menneske, at ligge deres liv ned for Gud.
Det er det skønneste!

Lidt svært for "kødet" (Ego), men det hele værd!

Ét møde med Jesus, og du er "solgt" (Læses: Dybt forelsket!)
Del Link

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​