Troen giver livet meningsfylde

Når vi rammes af modgang, spørger vi ofte om en årsag til den og et formål med den. Det første er noget bagudrettet og efterlader os ofte med en oplevelse af at være blevet uretfærdigt behandlet. Det andet er fremadrettet og efter min overbevisning mere håbefuldt. Men hvad er så formålet med et liv med megen modgang – eller er der overhovedet et sådant?

Det er et almenmenneskeligt ønske og behov, at livet skal være meningsfuldt. Og når livet lykkes for os og har umiddelbar sammenhæng, så giver det ofte sig selv, hvad meningen er.

Men når modgangen og ulykken rammer os eller vores pårørende og griber ind i hele vores livssituation, for eksempel med kronisk sygdom eller handicap, så melder spørgsmålet om mening sig for alvor.

Det hjælper at have et formål for øje
Erfaringer viser, at det for mange mennesker er en stor hjælp i svære modgangstider, hvis man kan få øje på et overordnet formål med sit liv fremadrettet og altså har noget væsentligt at fokusere på.

Det kan give en psykologisk form for helbredelse, det vil sige ikke fjerne sygdomme, handicap og genvordigheder i livet, men tilskrive dem en mere underordnet betydning i forhold til et højere, åndeligt fokuspunkt, som giver håb, mod og kraft til at gennemleve en del af genvordighederne. Har man set meningen med sit liv, kan man tåle meget.

Frankl fandt en mening
Det erfarede eksempelvis den jødisk-østrigske psykiater Viktor E. Frankl. Han kredsede i sin eksistentielle psykoterapi om, hvad der konstituerer mening i betydningen formål, idet han tog udgangspunkt i sine personlige observationer af, hvad der gav overlevelseskraft hos ham selv og hans kammerater, da de var i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.