Asbjørn Asmussen |
26. maj 2011
På nettet er der ingen traditioner eller religiøse konventioner. Her er alle præster, og her tæller kun ordene og budskabet, skriver mediekonsulent Asbjørn Asmussen i sin blog
Mine 10 år som kristen missionær på internettet har lært mig nogle vigtige ting, som jeg tror enhver netmissionær må have med i sin bagage, når han eller hun begiver så ud på nettet i missionens tjeneste.
Guds ånd kender ingen grænser
Internettet er fuldt ud lige så relevant en missionsmark som Fyn, Tanzania eller Roskilde-festivalen. For Gud interesserer sig for mennesker, uanset hvor de er.
Selvom vi på internettet kan opnå en høj grad af anonymitet overfor hinanden, så er ingen mennesker anonyme for Gud. Og Guds ånd er ligeglad med båndbredde og computerkraft. Jeg er jo ikke missionær for, at mennesker skal møde og tro på mig, men for at de skal møde og tro på Gud. Og det kan ske hvor som helst, også foran en computerskærm.
Vi kan forkynde et lige så fuldtonende evangelium via internettet som fra prædikestolen. Jeg har oplevet at bede sammen med mennesker via nettet og jeg har oplevet mennesker bekende deres synder og tage imod Guds nåde foran skærmen. Også mennesker, som jeg aldrig har set eller mødt. Det kan måske være en smule frustrerende for mig selv, men for Guds ånd er det intet problem. Han kender ingen grænser.
Internettet er ingen genvej
Hvis vi tror, at mission er lettere og mere effektivt på internettet end i den fysiske virkelige verden, så kan vi godt tro om. Det er akkurat lige så svært og udfordrende at formidle evangeliet via nettet som det er ansigt til ansigt. Jeg er i min tid som netmissionær løbet ind i fuldt ud lige så mange skuffelser og nederlag på nettet som alle andre steder, hvor jeg har virket som missionær.
Mission handler jo om, at mennesker møder hinanden og deler troen på Jesus. Og det tager tid og kræver tillid at opbygge en troværdig og ægte relation til et andet menneske – at gøre mig fortjent til at blive lyttet til, uanset om det er naboen eller en, jeg har truffet i et chatrum. Så internettet byder ikke på nogen genveje, når det handler om at give troen på Jesus videre til andre.
Netizens er levende mennesker
Selvom de mennesker, vi møder på nettet ofte gemmer sig bag kryptiske kaldenavne og talkoder eller bag en robotavatar, så er det ikke desto mindre levende mennesker af kød og blod, som jeg er i kontakt med.
Jeg kan fristes til tænke på mine net-kontakter som figurer i et computerspil eller som kropsløse væsener, som blot eksisterer på min skærm.
Men sandheden er, at det er hele og sårbare mennesker, som er elskede af Gud, og for hvem Jesus har givet sit liv. Det er mennesker med krop og følelser, selvom jeg ikke kan se eller føle dem. På internettet møder jeg også min næste, og han har krav på fuldstændig samme respekt og forståelse, som hvis vi sad overfor hinanden.
Nettet har sine egne spilleregler
Selvom internettet ikke er en genvej til menneskers hjerter, og selvom relationerne mellem mennesker er fuldt lige så ægte og gyldige som i alle andre sammenhænge, så har internettet alligevel nogle egne spilleregler, som jeg må lære at respektere og indordne mig under.
Fællesskabet er mere flygtigt, og jeg har ingen som helst kontrol over hvilke omgivelser jeg møder mine medmennesker i. Jeg må respektere anonymitetens vilkår, og jeg må affinde mig med den skrevne dialogs begrænsninger.
For eksempel skal følelser og non-verbale reaktioner formuleres skriftligt, og mine ord kan meget nemt blive misforstået. Skal vi kommunikere om vigtige eksistentielle emner på nettet, så er internettet ofte et langsomt og lidt besværligt medie.
Nettet er en åndelig kampplads
Internettet er i dag det primære mødested for religiøse debatter. Det er på nettet, at de fleste mennesker først søger efter svar på åndelige spørgsmål. Og svarene er lette at finde, men desværre meget forskellige. Fordi alle religioner og trosretninger er godt repræsenteret på nettet. Også de mest religiøse ateister.
Så de mennesker, som vi møder på nettet, og som leder efter religiøse svar, tilbydes svar fra alle sider. For internettet er religionernes markedsplads. Vi står side om side. Og på nettet er der ingen traditioner eller religiøse konventioner. Her er ingen sognepræst. Her er alle præster, og her tæller kun ordene og budskabet.
Asbjørn Asmussen
Mediekonsulent i Indre Mission
Læs hans
blog på eftertanke.dk
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano