Send artiklen Jeg synes, kirken svigter de syge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg synes, kirken svigter de syge

For mig er det vigtigt, at vi som mennesker ser os selv som mere end vores sygdom, mere end vore savn, mere end vore svigt og uformåenhed, skriver Dan Månsson

- Colourbox.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Skuffelser hører til i ufuldkommenhedens verden. Og de jordiske kirker er meget ufuldkomne, svarer teolog Dan Månsson 

Spørgsmål

Kære Dan Månsson

Jeg fik lyst til at skrive til dig, da jeg så din sjælesorgsuddannelse. Jeg har mange relationsproblematikker. Jeg er 64 år, sidder i en elkørestol på grund af polio, som jeg fik som 5-årig, jeg er kristen og har været på bibelskole i to et halvt år. 

Jeg oplever, at kirken ikke rigtig kan håndtere de syge. Jeg synes, de syge bliver svigtet, og at kirken er blevet for eliten. Når man er syg, trænger man til støtte og opmuntring, men i stedet bliver man nærmest overset, og det gør ondt.

TEMA: Født med et handicap

Annonce
Mit spørgsmål går blandt andet på, om man kan have nogle forventninger til kirken om næstekærlighed, eller er det en saga blot? Man bliver jo skuffet, hvis man har forventninger, der ikke kan indfries, så hellere lade være med at forvente noget. Men er det muligt at leve et liv uden forventninger, eller skal man rette sine forventninger ene og alene til Gud?

Det ville være dejligt, hvis vi kunne få en dialog i gang, da jeg har mange spørgsmål, som ingen vil svare mig på.

Med venlig hilsen
Jill

Svar:

Kære Jill
 
Tak for din mail med et væsentligt ærinde. Du udfordrer os alle som kirke til at tænke efter, hvor rummelige vi er. Du får næppe nogen til at sige, at der ikke er plads til de poliolammede, de fysisk syge, de psykisk syge, nydanskerne, de rige, de kriminelle, de prostituerede, de fede, de gamle eller de magtbegærlige i det kristne fællesskab.

Vi ønsker som kirke, altså som det kristne fællesskab, at se os selv som et rummeligt fællesskab. Praksis opleves ofte anderledes af alle dem, der ikke snakker som 'os', ligner os, dufter som os, opfører sig som os, tænker og mener som os. 

Jesus bad sine venner om at elske hinanden, som han elsker dem. Det skaber naturligvis en forventning om at blive modtaget, rummet og elsket i det kristne fællesskab. 

Jesus var et forbillede for sine venner i barmhjertighed, altså i næstekærlighed, når den handler. Det skaber naturligvis en forventning om at blive mødt med omsorg, medleven og forbøn i det kristne fællesskab. 

Forventningerne skabes jo af det kristne budskab, så skal du af med forventningerne til de kristne, skal du stoppe med at lytte til kirkens budskab. Det vil jeg ikke opmuntre dig til! 

Praksis i det kristne fællesskab ligger ofte milevidt fra de forventninger. Vi overser hinanden, interesserer os mest for os selv og dem, der ligner os og derfor (tror vi) kan give os noget igen.

Vi er i højere grad nydere af det kristne fællesskab end ydere til det samme fællesskab. Vore prioriteringer for arbejdsliv og familieliv rummer ikke plads til et inkluderende fællesskab - medmindre det bidrager til vore egne karriere- eller fremtidsplaner. Den 'stresssygdom', som har ramt samfundet, har også ramt de helliges samfund, kunne man sige. 
 
Sagt på en anden måde: De forventninger, du har til kirken, matcher ikke de forventninger, andre har til det samme fællesskab. Det er din ulykke. Og det er vores ulykke! For jeg tænker, at vi sammen kunne berige hinanden som kristne.

Du skriver: "... når man er syg, trænger man til støtte og opmuntring." Det er jo rigtigt! Det er også noget, jeg gerne vil have del i gennem det kristne fællesskab. Men hvis vi alle sammen samtidig kom til det kristne fællesskab med et ønske om at bidrage til fællesskabet, altså både at nyde og yde, så ville det være med til at skabe et rigt fællesskab. 
 
Når jeg læser din korte selvpræsentation i første sætning, så slår det mig, at du først nævner din alder og poliolammelse og derefter, at du er en kristen, som har gået to et halvt år på bibelskole. Jeg kender dig jo ikke ud over det, du har skrevet her, men jeg tænker, at du må have rigtig meget, du kan bidrage med i et kirkeligt fællesskab.

Jeg hører også, at du har en livsbagage med dig, som må kalde på medfølelse og kærlig støtte. For mig er det vigtigt, at vi som mennesker ser os selv som mere end vores sygdom, mere end vore savn, mere end vore svigt og uformåenhed. 
 
Skuffelser hører til i ufuldkommenhedens verden. Og de jordiske kirker er meget ufuldkomne. Derfor tror jeg ikke, jeg kan hjælpe dig af med dine skuffelser. Derimod kan vi måske i en dialog med hinanden sætte ord på realistiske forventninger til en ufuldkommen kirke. Det kan måske indirekte gøre noget ved skuffelserne, så de bliver til at leve med. 
 
Du skriver til sidst, at du har mange spørgsmål, som ingen vil svare dig på. Jeg håber, at vores dialog kan gøre et eller andet ved det udsagn. 
 
Med venlig hilsen  
Dan Kofoed Månsson 
Sjælesørger, pastor 
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

"Søg først Mit rige og Min retfærdighed, så skal alt andet gives dig i tilgift"

Futte, publiceret d.05/10 16:22 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jeg synes, kirken svigter de syge
Hej Jill.

Jeg tillader mig at kommentere dit indlæg og vil forsøge at begrænse mig. Jeg håber du vil modtage min kommentar som opmuntring, i kærlighed.

Jeg er selv en kristen og lærte Jesus at kende for ca. 9 år siden.
En aften, hvor jeg bad til Jesus, brugte jeg meget lang tid på at fortælle Ham om alt det, der er sket i mit liv og over al den uretfærdighed jeg følte, at jeg havde oplevet.
Da jeg var færdig med at fortælle Ham alt, hørte jeg Ham pludselig sige: "Ja, Jeg ved det!" - "Jeg var med dig hele tiden."
Så sagde Han: "Førhen gik du altid til andre mennesker med dine problemer og med din uretfærdighed. Men de kan ikke hjælpe dig. De har rigeligt i deres eget liv, at tage sig af."
"Fremover skal du komme til Mig, med dine problemer. Jeg vil løse dem for dig og hjælpe dig."

Og det har jeg gjort lige siden.

Fakta er nemlig, at Han har ret. Når vi går til andre mennesker med vore problemer, så er det vores egen selvretfærdighed, der henvender sig. Uanset hvor urimelig, eller uretfærdig det så end måtte være, eller føles, så KAN de ikke gøre noget ved det.
De kan lytte. Men mere kan de ikke.
Måske kan de kommentere, men du risikerer, at det svar de giver dig, er baseret på deres egen retfærdighed og deres forståelse af, hvad retfærdighed er. Og hvis den er baseret på verdens ånd og på selvretfærdighed, så gavner den dig intet.

Min anbefaling til dig, er derfor at henvende dig direkte til Jesus Kristus, med ALT!
Tal med Ham. Forvent et svar fra Ham og forvent at Han vil svare dig på alle de mange spørgsmål du har.
Jeg lover dig, at det vil Han.

Ofte er det, der står i vejen for at høre Hans svar, til os, vore egne store egoer.
Så, sæt dig et sted, hvor der er fred og ro. Og vær totalt ærlig og åben for Ham. Tal til Ham, som du vil tale til din allerkæreste og bedste ven. Og afvent Hans svar.

Lad dit ego hvile lidt. Lad dine frustrationer og dit "kød" tie. Som Bibelen siger: "Vær stille min sjæl" - Og lyt!

Så vil Han svare dig. Han elsker dig.
Hvis du endnu ikke er døbt med Helligånden, så du kan høre Hans stemme, så bed Jesus om at skænke dig Sin Hellige Ånd.
Og slap så af og lyt!

(Ofte er vore hjerner en kæmpe forhindring for at kunne høre Gud. For der farer tanker rundt der oppe. Men sig til din hjerne, at den skal tie stille lidt. Og så bare slap af og nyd, at Jesus er hos dig. - Og lyt!)

Gud velsigne dig!
Del Link

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​