Send artiklen Bliver alle frelst? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliver alle frelst?

Teologer har op igennem tiden diskuteret, om alle bliver frelst, eller om nogen går fortabt.

- Colourbox.com

Fakta

Dobbelt udgang i Bibelen

"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på...
Læs mere
flexblock
8 debatindlæg Hold mig opdateret

Bliver alle frelst eller går nogle fortabt? Det spørgsmål har optaget kristne til alle tider

Tanken om alles frelse blev i oldkirken udformet af teologen Origenes. Men et kirkemøde i Konstantinopel år 543 og igen i 553 afviste Origenes' opfattelse. Fremefter blev det kirkens officielle lære, at der var en dobbelt udgang på dommens dag: frelse eller fortabelse.

Men tanken om alles frelse blev ikke glemt. Den er dukket op enkelte gange op mod vor egen tid. Måske er læren en selvfølge hos mange kristne i dag?

Origenes' lære om alle tings genoprettelse.
Origenes blev født ca. år 185 og døde år 254 som følge af de omfattende forfølgelser af kristne, som fandt sted under kejser Decius (249-251). Origenes regnes for en af oldkirkens største teologiske begavelser. Han udformede en kristendomsopfattelse, hvor tanker fra den græske filosof Platon i høj grad spillede ind. Origenes' tanker kan sammenfattes i tre punkter:

1. Gud er det højeste åndelige væsen og som sådan adskilt fra det kropslige. I sin godhed har Gud skabt en åndelig verden. Hertil hører også Jesus Kristus.

Annonce
2. Blandt de åndelige væsener, som Gud har skabt, sker der dernæst et fald, som fjerner de åndelige væsener fra deres udgangspunkt. På denne måde er menneskene blevet til som fornuftsvæsener, og menneskets sjæl er nu bundet i en krop. Gud skaber den synlige verden, for at menneskene kan blive renset fra deres synd. Skabelsen af den kropslige, synlige verden er vel at mærke ikke noget ondt, men er udelukkende sket for at tjene til menneskets frelse.

3. Frelsen består nu i, at mennesket stiger op til Guds verden igen. Frelsen sker gennem Jesus Kristus. Hans sjæl har bevaret sin oprindelige renhed og gennemtrænger hans legeme sådan, at guddommeligt og menneskeligt er fuldkomment forenet hos ham. Ved selv at gå ind i menneskers kropslige verden og lade sig ofre for menneskers skyld, har Kristus gjort det muligt for mennesket, at det efter sin død nu stiger op til Guds verden. Kristi stedfortrædende død og opstandelse gælder vel at mærke hele den faldne menneskehed, der gennem døden renses og inddrages i Guds verden. Med et græsk udtryk kaldes denne lære for apokatastasis-læren, det vil sige læren om altings genoprettelse.

Apokatastasis-læren blev videreført af andre østlige teologer. Den ortodokse kirke er i dag stærkt påvirket af tanken om, at Gud har forsonet sig med alle mennesker og drager enhver ind i sin verden gennem kirkens gudstjeneste og sakramenter. Denne vej til Gud skal så engang fuldendes, og Gud blive alt i alle.

Pietisme
Vi skal helt op i begyndelsen af 1700-tallet og den såkaldte pietisme før nogle vover at stå frem igen og forkynde læren om alles frelse. Allerede reformationens ”venstrefløj” havde i midten af 1500-tallet understreget den enkeltes indre oplevelse af troens sandhed. Kun hvad mennesket følte i sit hjerte kunne være sandheden – ikke kirkens læresystemer og krav til mennesker.

I den såkaldte pietistiske bevægelse i 1700-tallet blev denne subjektive opfattelse af kristendommens sandhed endnu stærkere markeret. Ligesom reformationens venstrefløj var pietismen en fromhedsbevægelse, der stod stærkt kritisk overfor staten og den officielle kirke.

Enkelte radikale pietister afviste Jesu død på korset som en stedfortrædende handling, der igen bragte Gud og mennesker sammen. Den pietistiske teolog Dippel (d. 1734) mente således, at Jesu død for menneskets skyld var i modsætning til Guds kærlighed. For Guds kærlighed kommer direkte til mennesket og udsletter dets synd og omskaber hjertet. På denne måde bliver alle frelst.

Friedrich Schleiermacher: ingen fortabelse
Romantikken kalder man den filosofiske, kunstneriske og religiøse strømning, som bredte sig i Europa fra begyndelsen af 1800-tallet. Ifølge romantikken ligger der både bagved og i denne verden en åndelig kraft, som har skabt historien, som gør sig gældende i naturen og kan anes af kunstneren, digteren og filosoffen. Det højeste i mennesket er udtryk for den åndelige kraft. Menneskets bevidsthed om sig selv er dybest set en bevidsthed og at være ét med Gud.

Ifølge den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher (1768 – 1834) har det enkelte menneske en bevidsthed om Gud. Spørgsmålet om, hvorvidt Gud eksisterer, er meningsløst, mente han. For Gud er i selve menneskets bevidsthed. At mennesket er syndigt vil sige, at mennesket er hæmmet i denne bevidsthed.

Men frelsen er netop, at mennesket når frem til en højere bevidsthed, som ikke længere blokeres af alt det, der hæmmer mennesket i at nå frem til at se sig selv som en del af Gud. I menigheden og først fremmest gennem troen på Jesus Kristus ser mennesket sig fri af alt, hvad der står i vejen for opnåelsen af en total følelse af enhed med Gud.

I Kristus er der en fuldkommen bevidsthed om Gud. Og det er, hvad han har givet videre til mennesker. Han repræsenterer den fuldkomne menneskelighed og dermed den enhed med Gud, som enhver længes efter. Kirkens fællesskab er det synlige udtryk for denne enhed mellem det menneskelige og det guddommelige, som også kan opnås i menneskets indre.

I Schleiermachers tænkning er der ikke plads til tanken om evig fortabelse. Den er nemlig uforenelig med menneskets længsel. Nej, menneskets længsel efter Gud vil blive opfyldt, og Gud vil blive alt i alle.

Politisk teologi
Tanken om alles frelse dukkede igen op i den politiske teologi i 1970erne. Frelsen er her forstået som en social og politisk frelse, som kirken skal kæmpe for. Frelsen som en frigørelse fra undertrykkelse er en mulighed, der kan gennemføres ved en politisk indsats fra kirkens side. Den evige fortabelse bliver dermed fortolket som en illusion, som af magthavere og kirker er blevet brugt til at skræmme mennesker og gøre dem politisk passive.

Den moderne teologi, nye salmer og bønner giver et billede af Gud som den altfavnende. Gud er kærlighed. Tanken om en evig fortabelse i et helvede synes at være svært foreneligt med dette gudsbillede.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Universalisme

Palnatoke, publiceret d.05/08 11:31 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
Artiklen glemmer universalismen, som den blev formuleret i Amerika i 1770-tallet, se fx http://no.wikipedia.org/wiki/Kristen_universalisme
Del Link

Jesus har nedlagt helvedet

F-86, publiceret d.05/08 14:00 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
Fortabelse, der kædes sammen med evig pine i et helvede, er så vidt jeg ved en almindelig tolkning i Indre Mission og Luthersk Mission (kirkens højrefløj). Det evige pinested, Helvedet, knyttes til den dobbelte udgang (frelse eller fortabelse).
Det lyder selvmodsigende, at Jesus vil opretholde et evigt pinested ved sin genkomst. Hvorfor skulle han opretholde et evigt pinested, det ultimativt onde, når han allerede har overvundet både det onde og døden..?
Dertil kommer den almindelige lære om, at Jesus er den samme nu og til evig tid. Derfor: Hvordan kan man mene, at Jesus er god og tilgivende før døden, men straffende, ond og uden tilgivelse efter menneskers død..?
Endelig har vi Jesu lære om, at vi skal elske vore fjender. Hvordan kan man tro, at Jesus på dommens dag vil gøre det modsatte af det, han har lært os.

Med venlig hilsen
F-86
Del Link

Læs "Brugsanvisningen" - Bibelen

Futte, publiceret d.05/08 14:21 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker v12 og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, v13 mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. v14 Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. v15 Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk.

Og.:

Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. v8 Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, v9 og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham.

Nej, desværre frelses alle ikke. - Men alle har valget. Om de vil frelses.

Nøglen er tro.
Tror du, at Jesus Kristus er den Han siger og adlyder du Ham, så frelses du.

Hvis ikke, så fortabes du.

Og til de mennesker, der stadig tror, at Gud ikke straffer og at Han frelser alle, vil jeg henvise til "Brugsanvisningen", Esajas kap.66. (Hele Esajas profeti handler om Jesus Kristus og Hans død, genopstandelse og genkomst)
Se, hvad Esajas skriver i slutningen af bogen:

Og de skal gå ud og se
på ligene af dem, der brød med mig.
For deres maddiker dør ikke,
og deres ild slukkes ikke.
De skal være til afsky for alle mennesker.
Del Link

Bliver alle frelst?

Peter, publiceret d.06/08 14:42 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
Hej Palnatoke. Ret godt set og ret godt ramt - faktisk lige i centrum.
Del Link

Bliver alle frelst?

Peter, publiceret d.06/08 18:06 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
Jamen står der ikke i Apostlenes Gerninger. Kap 3 hvad det drejer sig om?
Kan det siges tydeligere?

Peters prædiken i Salomos Søjlegang
v12 Da Peter så det, sagde han til folket: »Israelitter! Hvorfor undrer I jer over dette og stirrer på os, som om vi ved egen kraft eller fromhed havde bevirket, at den mand kan gå? v13 Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, som I forrådte og fornægtede over for Pilatus, skønt han havde besluttet at løslade ham. v14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og krævede at få en morder benådet. v15 Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om. v16 Ved troen på Jesu navn har hans navn bragt denne mand, som I ser og kender, til kræfter. Den tro, som er virket ved Jesu navn, har for øjnene af jer alle givet manden hans fulde førlighed.
v17 Vel ved jeg, brødre, at I har handlet i uvidenhed ligesom jeres ledere; v18 men Gud har på den måde opfyldt det, han forud har forkyndt ved alle profeterne, at hans salvede skulle lide. v19 Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; v20 så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; v21 han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund. v22 Moses har jo sagt: ›Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer. v23 Men enhver, der ikke adlyder denne profet, skal udryddes fra folket.‹ v24 Også alle de andre profeter, som har talt, både Samuel og de følgende, har forkyndt om disse dage. v25 I er børn af profeterne og af den pagt, som Gud oprettede med jeres fædre, da han sagde til Abraham: ›Alle jordens slægter skal velsignes i dit afkom.‹ v26 Det var for jer som de første, at Gud oprejste sin tjener og sendte ham for at velsigne jer, når I hver især vender jer bort fra jeres ondskab.«
Del Link

Hvad er meningen?

Bent Laursen, publiceret d.06/08 20:00 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
Jeg forstår helt ærligt ikke meningen med dette spørgsmål, og vil da gerne have at vide, hvorfor det anses betydningsfuldt? Altså bortset fra, at frelsen muligvis kan sælge billetter eller generere indkomster til kirkesamfund.

At tro på Gud er vel at have tillid til Gud? Så må man vel også overlade spørgsmålet om både den personlige og den universelle frelse til Gud?

Eller skal spørgsmålet afgøres af mennesker? Gennem debatter? Afstemninger på Facebook?
Del Link

Sv. Hvad er meningen?

Anders, publiceret d.07/08 07:50 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
Til Bent Laursen:
Det giver særdeles god mening at stille et sådant spørgsmål. Det har intet at gøre med, at frelsen kan sælge billetter eller at spørgsmålet skal afgøres af mennesker!
Derimod handler det om vigtigheden af, hvad kirken lærer folket, at kristendom er.
Der har været flere gode indlæg og jeg vil tillade mig at tilføje Matthæusevangeliet kap. 25. Dette kapitel taler helt klart om to udgange af livet.
Det har kæmpe betydning når folket i kirken hører, at alle bliver frelst. - Nogle vil da tænke, at det er ligegyldigt, hvordan livet leves, om man tror på Gud eller ej, om man elsker sin næste etc. De mennesker vil, når verden kommer for dommen, opleve den frygtelige sandhed, at kirken førte dem bag lyset og at frelsen ikke gælder dem...
- og det er da i allerhøjeste grad betydningsfuldt!

Du har helt ret i, at spørgsmålet ikke skal afgøres af mennesker eller gennem debatter. Det er Guds afgørelse alene! Derfor mener jeg også det er en tilsidesættelse af Gud og hans ord, når man opfinder en religion som på mange måder strider med, hvad Gud selv siger og dernæst kalder det kristendom. Bibelen må være grundlaget for, hvad vi kan tro, tænke og vide om Gud...

Mvh Anders
Del Link

Sv. Hvad er meningen?

Bent Laursen, publiceret d.07/08 11:02 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver alle frelst?
Anders skrev:
Til Bent Laursen:
Nogle vil da tænke, at det er ligegyldigt, hvordan livet leves, om man tror på Gud eller ej, om man elsker sin næste etc. De mennesker vil, når verden kommer for dommen, opleve den frygtelige sandhed, at kirken førte dem bag lyset og at frelsen ikke gælder dem...


Til Anders

Vi er meget enige om kirkernes forvanskning (kalder jeg det) af kristendommen.

En bibeldiskussion er meget kompliceret - for kompliceret til dette medie.

Men vi er grundlæggende uenige - du mener, at bibelen må være grundlaget for, hvad vi kan tro og vide om Gud - jeg mener, at MIN forståelse af JESU LÆRE må være grundlaget for MIT liv.

Resten er op til Gud.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​