“Der er al mulig grund til at fejre Sankt Hans”

Jo, der er al mulig god grund til at fejre Sankt Hans i kirkeligt regi og fortælle, vidt og bredt, om at bane vejen for andre, ved at fortælle om lyset. På den måde bliver Johannes Døber repræsentanten for det menneske, som ydmygt viser vej og baner vej og peger på håbet i verden. Selv er vi ikke lyset, men vi kan vidne om lyset.

Helgener for kærlighed og tandsmerter
I gamle dage, før reformationen, dyrkede vi helgendage på en mere ligefrem og naturlig måde. I Ågerup kirke ved Holbæk findes for eksempel en kvindelig helgen, Apollonia, som fik slået alle sine tænder ud. Hun er helgen for tandsmerter. Der står hun med tang og tand og så kan det ikke blive mere jordnært, at kirkegængeren, som har ondt i sin visdomstand, kan sætte sig under hendes beskyttende vinger.

Og hvorfor skal vi ikke favne Valentinsdag og fortælle den gode historie, som knytter sig til helgenen Valentin – en kristen præst, der trodsede kejserens forbud mod vielser. Kejseren ville have, at de unge mænd skulle slås i stedet for at elske, og kejseren dikterede præsterne, at de ikke måtte forrette vielser. Men Valentin kæmpede kærlighedens kamp og udstedte vielsesattester i læssevis.

Og så er der Sankt Johannes – ham der banede vejen og råbte alverdens ondskab an. Han bad folk om at vende om og at omvende sig. Og den 24. juni er Johannes’ helgendag.

Ondskab skal bekæmpes med forsoning og tilgivelse
Ligeså magisk som det er, en lun sommeraften, at se heksen brænde og flyve til Bloksbjerg med et heksehyl, ligeså magisk er det en sommerdag at være turist i Harzen og stå på det sagnomspundne Bloksbjerg , det højeste bjerg i Harzen. Det gøres med en vis ærefrygt. Ondskaben er placeret. Ondskaben er afgrænset. Vi ønsker at bekæmpe al verdens ondskab med fred, forsoning og tilgivelse.

En del kirker fejrer på den måde sankthansaften. I den ene af de tre middelalderkirker i Vipperød pastorat, lidt syd for Holbæk, fyldes kirken af børnefamilier, der gerne vil begynde deres sankthansaften med ord, som lyser op i mørket. Således smelter den kirkelige markering på bedste vis sammen med duften af grillmad, børnenes leg, de voksnes sang og bålet, der tændes lidt tidligere end de fleste bål, så børnene også kan være med.

For at fejre Sankt Hans er ikke bare en hedensk gammel skik som kirken har overtaget. Sankt Hans er børns og voksnes fejring af lyset, der skinner i mørket og leder vej. Det giver mening!

Pia Kirkegaard er sognepræst i Vipperød Kirke