"Paven er i gang med at tale kristendommen ind i en verden, som ellers er optaget af relativismen og sekulariseringen," siger informationschefen i den katolske kirke i Danmark Niels Messerschmidt.
- Colourbox.com
Dorte J. Thorsen |
27. juni 2011
Det er mit håb, at Ratzinger-prisen kan være med til at sørge for, at teologien får samme respekt, som man giver naturvidenskaben, siger informationschef i den katolske kirke i Danmark Niels Messerschmidt
Inden pave Benedikt XVI blev pave, hed han kardinal Ratzinger og beskæftigede sig indgående med studier af Bibelen. Forrige år indstiftedes Ratzinger-prisen i teologi, som har til formål at støtte den teologiske forskning. Den uddeles første gang torsdag den 30. juni. Det skriver
Catholic News Agency.
De tre første modtagere af Ratzinger-prisen blev fornylig præsenteret i Vatikanet forud for selve prisoverrækkelsen.
Det drejer sig om den 85-årige ekspert i kirkefædrene, Manlio Simonetti, som er pensioneret professor fra La Sapienza Universitet i Rom, og som stadig forelæser om kirkefædrene på det pavelige institut Augustinianum.
Derudover uddelels prisen også til den 77-årige Olegario González de Cardedal, der er professor i dogmatisk teologi ved Det Pavelige Universitet i Salamanca i Spanien og den 50-årige Maximilian Heim, der er professor i dogmatisk og grundlæggende ekklesiologi ved Universitetet i Heiligenkreuz i Østrig.
Teologiens NobelprisRatzinger-prisen administreres af Joseph Ratzinger-Benedikt XVI-stiftelsen, der har sæde i Vatikanet. Det er indtægterne fra pavens bøger, som finansierer ikke kun Ratzinger-prisen, men også de konferencer, som stiftelsen bag prisen afholder. Konferencer, der har til formål at sætte kristendommens sandhedsværdi og skønhed i relation til nutidens kultur og samfundsforhold.
Under præsentationen af årets prismodtagere udtalte stiftelsens formand kardinal Camillo Ruini, at årets priser ville blive uddelt til to veletablerede forskere samt én relativ ung, men meget lovende forsker.
Kardinalen tilføjede, at dette års prisuddelinger retter sig mod områderne patristik – det vil sige en teologisk disciplin, der beskæftiger sig med kirkefædrenes skrifter -, dogmatik og grundlæggende teologi.
Camillo Ruini sagde også, at det er hans håb, at der også fremover vil blive uddelt priser inden for studierne af Den hellige Skrift.
Ja, at det var hans håb, at Ratzinger-prisen en dag ville få status af at være Nobelprisen i teologi.
Paven taler kristendommens sag
Et håb, som deles af informationschefen i den katolske kirke i Danmark Niels Messerschmidt:
”Det er kendetegnede for de tre, der får Ratzinger-prisen, at de har sat sig nogle markante vejmærker i deres teologiske forskning, som rummer både substans og tyngde. Derfor er det også mit håb, at denne pris kan være med til at sørge for, at teologien som fag og forskningsområde får samme respekt, som man i dag giver for eksempel naturvidenskab,” siger han og fortsætter:
”Teologi og videnskab er heller ikke hinandens modsætninger. Snarere tværtimod er de som to sider af den samme kop, hvilket netop paven har været inde på i flere år i sit eget teologiske arbejde og sine mange bøger, også dengang han var kardinal Ratzinger.”
Ifølge Niels Messerschmidt er det derfor helt fortjent, at netop pave Benedikt XVI får en pris opkaldt efter det navn, som han havde inden han blev pave.
”At paven er en blændende teolog – og filosof – har der altid været stor enighed om. Det ses også af, at det er lykkedes for ham at få billedet af Jesus ud til en større kreds. Paven er simpelthen i gang med at tale kristendommen ind i en verden, som ellers er optaget af relativismen og sekulariseringen – og her måske især Europa, som har en kristen kulturarv, som ikke altid vedkendes i en sekulariseret verden."
"Men mennesket har brug for at høre til og være en del af noget større end sig selv, og her taler paven om mennesket som menneske og ikke som middel, om det ansvar vi har over for hinanden som medmennesker,” slutter informationschefen i den katolske kirke i Danmark.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano