Send artiklen 13 berømte citater af Martin Luther til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13 berømte citater af Martin Luther

"Det er bedre at give sin næste nogle penge, end at bygge en forgyldt kirke for Sankt Peter. Det første er påbudt af Gud, det andet ikke," skrev Martin Luther, 1483-1546 (malet af Cranach).

Emneord for denne artikel

Luther | tro | den katolske kirke | kærlighed | barmhjertighed | citater | Gud | Martin Luther | Rom | citat | reformator
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den gode kirkereformator var kendt for at have ordet i sit magt. Her kan du både opleve ham tale Rom midt imod og på smukkeste vis male et billede af Gud som en lidenskabeligt brændende kærlighed

Barmhjertighed
"Guds barmhjertighed er som himmelen, som altid står fast over os. Under dette tag er vi trygge, hvor vi end er."
(Over Salme 15, 1532)

Retfærdiggørelse ved tro – ikke gerninger
"Kristus alene gør mig retfærdig på trods af mine onde gerninger og uden mine gode gerninger."
(Store Galaterbrevs-kommentar, 1531/35)

Hvem bestemmer, hvad man skal tro?
"Det er tåbelig at sige, at man skal tro sådan eller sådan, fordi konger, fyrster og flertallet tror det. Vi er ikke blevet døbt til konger, fyrster eller til flertallet, men til Kristus og Gud selv. Vi kaldes heller ikke konger, fyrster eller flertallet. Vi kaldes kristne. Sjælen kan og skal ingen råde over, hvis han da ikke kan vise den vejen til Himlen. Men det kan intet menneske gøre, blot Gud alene."
(Om den verdslige øvrighed, 1523)

Barnetro
"Netop fordi børnene er uden fornuft og ubegavede, er de bedre skikkede til tro, end de voksne og fornuftige, hvem fornuften altid står i vejen, så de ikke kan få deres store hoveder gennem den smalle port."
(Kirkepostillen 1525. 3. s. e. helligtrekonger)

Annonce
Almisser
"Det er bedre at give sin næste nogle penge, end at bygge en forgyldt kirke for Sankt Peter. Det første er påbudt af Gud, det andet ikke."
(Prædiken 1522)

Et billede af Gud
"Hvis nogen ville male et præcist billede af Gud, måtte det være et billede af lutter kærlighed, som var den guddommelige natur intet andet end en åben ild og lidenskabelig kærlighed, der opfyldte himmel og jord."
(Prædiken, 1532)

Hvad betyder Kristi død?
"Kristi død er et hav og en afgrund, som Gud Fader har kastet alle synderne i."
(Kirkepostillen, 1525)

Retfærdig og synder – på én gang
"Den kristne er således på én gang retfærdig og synder."
(Store Galaterbrevs-kommentar, 1531/35)

Det almindelige præstedømme
"Den, som er døbt, kan rose sig af allerede at være viet til præst, biskop og pave, selv om det ikke passer for alle at udøve et sådan embede."
(Til den kristne adel, 1520)

Kirkens enhed
"Hvis der kom en fra Indien eller Etiopien, eller hvor som helst ellers, og sagde: Jeg tror på Kristus, så ville jeg sige: Det gør jeg også og derfor bliver jeg også salig. I troen og bekendelsen stemmer de kristne overens med hinanden, selv om de ellers er spredt rundt omkring i hele verden. For det hedder ikke en romersk, eller nürnbergsk eller wittenbergsk kirke, men en kristen kirke, som alle de hører til, som tror på Kristus ... Hvis man blot er døbt og tror på Kristus, er det ligegyldigt, om man kommer fra Østen eller Vesten. Ingen har noget fortrin frem for andre."
(Matthæusevangeliet 18-24 udlagt, 1537-40)

Evangeliet
"Evangeliet behøver ikke noget rum eller sted, hvor det skal være, det vil og må være i hjerterne."
(Bondekrigen, 1525)

Troens grund
"Vor tro skal have en grund, som er Guds Ord og ikke sand eller mose, menneskevane eller menneskeværk."
(Kirkepostillen, 1522)

Om et kristent menneskes frihed
"For at vi grundigt skal forstå, hvad et kristent menneske er og hvordan det står til med den frihed, som Kristus har vundet for os og givet os, skriver Paulus meget om friheden. Jeg vil udtrykke det med disse to teser:
En kristen er en fri herre over alle ting og ingen underdanig.
En kristen er en tjenstvillig slave for alle og alle underdanig."
(Om den kristne frihed, 1520)

Læs flere citater af Martin Luther i dette Luther-leksikon; her kan du også finde mere præcise teksthenvisninger til citaterne ovenfor.

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

den store løgn

Bent Laursen, publiceret d.01/08 13:07 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: 13 berømte citater af Martin Luther
Det er fint nok, at anse Luther for sin frelser - men det kan altså ikke ske i overensstemmelse med bibelen - og med hvad der må anses for Kristi lære. Mattæus 25 er bare et af de mange steder, der modsiger Luthers frelse ved troen alene - med mindre da Luther sætter lighed mellem tro og gerninger. Men det er rigtigt, at selv om man tror man lever efter Guds ord, så er frelsen ikke sikker.

Luther er blevet genstand for en regederlig afgudsdyrkelse og forvrængning, der forhåbentlig ville have chokeret ham og fået ham til at gå til angreb på den reformerte kirke.

Fra Matthæus 25
33 Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.

34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.

35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;

36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

38 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

39 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?

40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

44 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?

45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.

46 Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​