Det andet er det personlige gudsforhold. Dette fulgte blandt andet af Luthers oversættelse af Bibelen til tysk. Det var således ikke længere alene forbeholdt de religiøse overhoveder at fortolke skrifterne. Den enkelte blev ikke bare i stand til at læse Bibelen, men også til selv at søge en mening i budskaberne. Hver troende blev så at sige sin egen præst, og de religiøse lederes magt blev kraftigt reduceret.

Når gudsforholdet bliver personligt, og der ikke længere er brug for religiøse lærde til at fortælle, hvordan Guds budskab skal forstås, bliver der på samme tid åbnet op for en kritisk læsning af teksterne.

Det er en stærk religion, der kan tåle kritik. Som tingene er i dag, er det ikke tilladt at stille spørgsmål ved Koranen eller ved de lærdes udlægning af den. Det synes jeg er synd, og i visse tilfælde decideret skadeligt for islam. Det er synd, fordi de forsonende og kærlige budskaber efter min mening slet ikke bliver tillagt nok vægt. Det er skadeligt, fordi det giver de religiøse overhoveder mulighed for at misbruge Koranen til at fremme egne interesser.

Det tredje er Martin Luthers berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat.

Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab.

Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre.

Disse ting er jeg dog overbevist om, ikke vil kunne implementeres i islam uden en reformation.

Abuzeid stillede spørgsmålstegn ved Koranen 
Der er muslimer, der kunne have været potentielle reformatorer. Tag for eksempel den egyptiske professor i arabisk litteratur, Nasr Abuzeid, som desværre døde i landflygtighed i Holland sidste år.

Han har argumenteret for, at der var behov for en mere kritisk læsning af Koranen. Problemet med folk som Abuzeid er bare, at de ikke er teologer. Det, islam mangler, er fremtrædende teologer, der, kan være fortalere for en kildekritisk læsning af Koranen.

Koranen er som bekendt blevet åbenbaret for Muhammed af Gud via ærkeenglen Gabriel. Den eneste tilladte opfattelse af den er, at det er en direkte nedskrivning af Guds ord, og indholdet står derfor ikke til diskussion.

Abuzeids argumentation for en kritisk læsning af Koranen bygger i korte træk på, at der gik fyrre år fra Muhammed fik den åbenbaret, til den blev nedfældet på skrift.

Det var således ikke Gud, der skrev Koranen, men fejlbarlige mennesker. Selvom vi godtager at Muhammed, der var analfabet, kunne huske hele indholdet ordret, gik der stadig tyve år fra Profetens død til Koranen blev nedskrevet.

Sandsynligheden for, at nogen er kommet til at ændre noget i Koranen eller ikke har kunnet gengive den helt korrekt efter disse tyve år, påpeger Abuzeid, er ganske betydelig. Disse holdninger ligger helt på linie med ønsket om en reformation af islam, og der er også mange andre (desværre endnu ingen teologer) der har udtrykt ønske om, at Koranen bliver læst på en mere kritisk måde.

Islam trænger til mere end en reformation
I denne forbindelse er man nødt til at forholde sig til, hvordan en sådan reformation skal foregå - om det skal gøres inden for religionens rammer, eller om også dele af rammerne skal reformeres? Jeg mener det sidste.

Og det vil sige, at islam trænger til mere end en reformation. Der er behov for et opgør med mange af de religiøse dogmer og principper. Gudsforståelsen skal nydefineres. Og der skal kastes et kritisk blik på kilderne. Disse ting er uforenelige med den udøvelse af islam, vi i dag har. For eksempel vil en reformation inden for de religiøse rammer aldrig tage et opgør med Koranen og gudsforståelse.

Jeg tror, at der vil komme forandringer i islam. Men de vil ikke komme fra de muslimske miljøer i Vesten. Jeg tror, det vil komme fra muslimer, der har ladet sig inspirere af den lutherske kristendom, demokrati og menneskerettigheder. Og der er brug for mere end en reformation af islam. Hvis ikke det sker, vil religionen forblive stagneret.

Naser Khader er udenrigsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Book foredrag med Naser Khader her.