Send artiklen "Luther gjorde sproget til allemandseje" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Luther gjorde sproget til allemandseje”

Luther mente, at alle skulle have adgang til at kende Guds ord direkte uden præsternes mellemkomst og fortolkning, forklarer Bente Dahl.

- Rune Johansen/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

reformation | Luther | sprog | Bente Dahl | oprør | tankepoliti
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Luther appellerede til befolkningens selvbevidsthed, nysgerrighed og viden, og det var med til at fremme samfundsudviklingen, mener kirkeordfører Bente Dahl (R)

Har Luther nogen indflydelse på dansk politik? Kan man bruge Luthers idéer, der stammer fra det 16. århundredes feudalsamfund, i vor tids demokratiske samfund? Vil Luther fremover spille en rolle i den politiske virkelighed i Danmark? Vi har spurgt en række danske politikere.

Alle tider er forskellige
Vi står på skuldrene af dem, der var her før os. Vi bygger videre på deres viden og tankegods. Vore nutidige samfund er udviklet gennem deres tanker, der blev tænkt for hundreder af år siden. Vi lever i aktion og reaktion på de tanker og de handlinger, de udførte.

Derfor er det altid interessant at se på, hvad det så var, de tænkte og gjorde. Vore forfædre og formødre. Hvordan løste de problemstillinger? Er der noget, der ligner, eller var det noget helt andet og fra en helt anden tid? Jeg hælder meget til den sidste vinkel. Alle tider er forskellige og har forskellige opgaver, der skal løses.

De gik til kamp mod tankepolitiet
Således også den tid, Martin Luther levede i. Det var ikke ligefrem demokrati, der prægede den tid. Det var heller ikke den brede befolkning, Luther mente, kunne løfte samfundsmæssige opgaver. Der var et bondeoprør. Han støttede ikke oprøret.

Annonce
Men selv om han ikke støttede den brede befolknings medindflydelse, så fik hans tanker alligevel stor betydning for netop udviklingen af medindflydelsen.

Ligesom vi i dag ser oprør i Mellemøsten baseret på de tanker, der spredes via Facebook og andre sociale medier lynhurtigt, så tog befolkningerne Luthers tankegods til sig, efterhånden som det blev spredt og kendt i Europa, og de gjorde oprør mod tankepolitiet. Sindelagsfrihed blev et krav.

Sproget blev tilgængeligt for alle
Oprør viste sig på forskellig vis. Det mest omtalte i historiebøgerne er selve reformationen, hvor der blev kæmpet med våben i hånd. Sideløbende og sidenhen blev det ordet, der blev et slagkraftigt våben. Det er sproget og ordet, der udbreder tankegods.

Ordet er til alle tider det kraftigste våben. Luther fik gennemført, at det sprog, der blev talt af befolkningen, blev det sprog, der skulle anvendes til forkyndelsen i gudstjenesten.

Forkyndelsen var på hans tid helt central for alle. Dermed ophøjedes det sprog, som de fleste forstod og talte, til noget vægtigt. Sproget blev blåstemplet som accepteret af øvrigheden af landets magtfulde kirke. Ordet fik tyngde i hverdagen, altså også andre steder end i forkyndelsen.

Ikke alene det talte sprog blev højnet. Det skrevne sprog blev også vigtigt. Det blev jo sådan, at Luthers lille katekismus skulle være kendt stof, som konfirmanderne blev overhørt i. Hvis ikke de unge kunne den og derfor ikke blev konfirmeret, kunne de ikke få noget job.

Der oprettedes skoler for alle i kirkeligt regi lige efter reformationen, som opfølgning på Luthers tanker om, at alle skulle have adgang til at kende Guds ord direkte uden præsternes mellemkomst og fortolkning. Alle skulle lære at læse for at kunne have adgang til Guds ord. Derved blev også det skrevne sprog allemandseje. Fantastisk!

Når ens eget sprog bliver en anerkendt måde at forkynde på og dermed kommunikere på, løftes det op, så det også kan bruges til at udvikle andre områder af livet.

Og det er dét, der sker fra Reformationstiden og frem. Luther får derved uvurderlig betydning for vor måde at udvikle samfundet på, fordi han giver befolkningen respekten for det sprog, der tales af den enkelte.

Den mulighed for almen kommunikation, der med Luther begynder at bliver allemandseje, bliver efterfølgende anvendt flittigt i de nordiske lande. Befolkningens selvbevidsthed, nysgerrighed og viden er fundament for samfundenes udvikling. Og er det fremdeles den dag i dag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​