Hvad vil det sige at være luthersk, og hvad kan vi lære af Luther i dag? Kristendom.dk har interviewet en række lutheranere - her pilgrimspræst i Viborg Stift Anette Foged Schultz- om deres forhold til Luther.

Hvad betyder det for dig at være luthersk?
"Først og fremmest betyder det at følge i Luthers fodspor, at jeg ligesom ham må stille mig kritisk og spørgende til den tradition, vi står i og have modet til at sige den imod, hvor den er gået vild. I dag ser jeg en fare i, at institutionens beståen kan blive vigtigere end sandheden. Luther har sagt et sted, at kirken fortsat skal reformeres og fornyes. Det vil sige, den skal være levende og i bevægelse."

"Det er også derfor, jeg er så optaget af pilgrimsvandring. Den holder mig i bevægelse og den lader mig møde forskellige mennesker på vejen med åbenhed og respekt. Luther var en ægte pilgrim, fordi han blev nødt til at bryde op og begive sig ud på en vej, som han ikke kendte på forhånd. Det må vi også gøre, når det bliver vigtigere for folkekirken at bevare en bestemt form på bekostning af indholdet."

Er der nogle af Luthers tanker, du har svært ved at forlige dig med?
"Det, jeg har det sværest med i forhold til det lutherske, er det, man har gjort med ham. Når man i dag dyrker det lutherske sådan, at det i sig selv bliver sandheden. Det har jeg for eksempel oplevet i mit arbejde med pilgrimsvandringerne. Jeg mener, at de kan give et nyt liv ind i vores kirkelige tradition, men jeg er ofte blevet kritiseret for, at det var uluthersk og man har råbt vagt i gevær. Så i stedet for at acceptere pilgrimsvandringen som en del af en fornyende bevægelse i det kirkelige, som Luther stod for, så bruger man den lutherske tradition som en barrikade mod nytænkning."

Hvad kan vi lære af Luther i dag?
"Jeg tænker ofte på alt det arbejde, vi i kirkelige aktivitetsudvalg har lavet rundt om i landet for at få folk til at gå i kirke. I og med pilgrimsbevægelsens opståen for 15-20 år siden er folk bare stille og roligt begyndt at gå til kirke helt af sig selv. De går ind i kirkerummet for at søge stilhed og enkelhed, og de vandrer for at få langsomheden ind i deres liv."

"Det sker i en tid, hvor vi har så travlt og hvor vi konstant bliver bombarderet med nyheder og oplysninger, som vi skal forholde os til. Faktisk er det sådan, at vi også i højmessen bliver bombarderet med mængder af ord fra meget gamle og svært tilgængelige tekster. Der skal vi som kirke byde ind med noget andet til det moderne menneske som for eksempel tid til stilhed, eftertænksomhed, bøn og meditation."

Hvad ville Luther mene om folkekirken anno 2011?
"Jeg tror, han ville skabe en ny reformation. Jeg tror, at han ville se på kirken og sige, at der ikke flyder en levende strøm igennem den. Det kan man for eksempel se ved, at vi opretholder højmesserne søndag formiddag for ganske få mennesker. Vi lytter fra kirkeligt hold ikke til folk, men fortsætter uanfægtet, som vi plejer, selvom folk ved deres udeblivelse fortæller os, at de ikke vil være med. Det gælder særligt i de små landsogne, hvor jeg arbejder. Derfor tror jeg også, at Luther ville sige, at det ikke giver mening at insistere på at bevare en form, der helt tydeligt ikke fungerer efter hensigten."

"Vi må indse, at folk er et helt andet sted. De er der i hvert fald ikke om søndagen og det må vi tage alvorligt. Vi kan som præster ikke fortsat sidde oppe i kirken søndag formiddag sammen med kirkesangeren og organisten og insistere på, at den her gudstjeneste holder vi fast ved, hvis ingen andre vil det."

"Er man lydhør i forhold til folkekirkens medlemmer, så kan man høre og mærke, at folk virkelig gerne vil komme i kirken i forbindelse med højtiderne i familien eller som en klog mand har sagt det: ”Folk går i kirke, når livet bliver for stort til, at de kan have det derhjemme i dagligstuen”. I disse situationer er det til gengæld meget vigtigt at kunne komme ind i kirkens rum og høre evangeliet. Høre at også mit liv er båret, velsignet og helligt. Så lad os møde folk hvor de er med gudstjenester, der taler enkelt og forståeligt ind i det liv, der er deres."

Har du et yndlingscitat af Luther?

”Samtidig synder og retfærdiggjort.”

"Det minder mig om, hvor vigtigt det er at fastholde den dobbelthed, at hverken vores identitet som synder og som retfærdiggjort ophæves i det jordiske liv. At jeg er både og. Netop denne dobbelthed sætter mig fri til at være i verden som den, jeg er. Der er en meget stærk tendens i tiden at stræbe mod det perfekte liv, men lever vi i denne stræben bliver vi umenneskelige i forhold til bedømmelsen af os selv, da vi aldrig kan op nå dette."

"Med sit samtidig synder og retfærdiggjort taler Luther os imod, når vi vil perfektioneres. Han viser os bort fra en livsfjendsk himmelstræben og tilbage til jorden og det jordiske liv. Vi skal leve livet som dem, vi er, ved at tage skylden på os, og samtidig vide os tilgivet. Jeg kender ikke andre end Luther, som i den grad insisterer på, at der er plads i verden til det uperfekte menneske. Og det er uendeligt vigtigt for os at høre det igen og igen. Ja, for mig er det vel essensen af evangeliet."