Send artiklen "Luther var en ægte pilgrim" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Luther var en ægte pilgrim”

For pilgrimspræst i Viborg Stift Anette Foged Schultz er pilgrimsvandringer er en del af en kirkelig fornyelse, som Luther stod for.

- Privatfoto

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Luther brød op og fornyede kirken, og det ville han også gøre i dag, hvor folkekirken er i fare for at bevare en bestemt form på bekostning af indholdet, mener pilgrimspræst i Viborg Stift Anette Foged Schultz

Hvad vil det sige at være luthersk, og hvad kan vi lære af Luther i dag? Kristendom.dk har interviewet en række lutheranere - her pilgrimspræst i Viborg Stift Anette Foged Schultz- om deres forhold til Luther.

Hvad betyder det for dig at være luthersk?
"Først og fremmest betyder det at følge i Luthers fodspor, at jeg ligesom ham må stille mig kritisk og spørgende til den tradition, vi står i og have modet til at sige den imod, hvor den er gået vild. I dag ser jeg en fare i, at institutionens beståen kan blive vigtigere end sandheden. Luther har sagt et sted, at kirken fortsat skal reformeres og fornyes. Det vil sige, den skal være levende og i bevægelse."

"Det er også derfor, jeg er så optaget af pilgrimsvandring. Den holder mig i bevægelse og den lader mig møde forskellige mennesker på vejen med åbenhed og respekt. Luther var en ægte pilgrim, fordi han blev nødt til at bryde op og begive sig ud på en vej, som han ikke kendte på forhånd. Det må vi også gøre, når det bliver vigtigere for folkekirken at bevare en bestemt form på bekostning af indholdet."

Er der nogle af Luthers tanker, du har svært ved at forlige dig med?
"Det, jeg har det sværest med i forhold til det lutherske, er det, man har gjort med ham. Når man i dag dyrker det lutherske sådan, at det i sig selv bliver sandheden. Det har jeg for eksempel oplevet i mit arbejde med pilgrimsvandringerne. Jeg mener, at de kan give et nyt liv ind i vores kirkelige tradition, men jeg er ofte blevet kritiseret for, at det var uluthersk og man har råbt vagt i gevær. Så i stedet for at acceptere pilgrimsvandringen som en del af en fornyende bevægelse i det kirkelige, som Luther stod for, så bruger man den lutherske tradition som en barrikade mod nytænkning."

Annonce
Hvad kan vi lære af Luther i dag?
"Jeg tænker ofte på alt det arbejde, vi i kirkelige aktivitetsudvalg har lavet rundt om i landet for at få folk til at gå i kirke. I og med pilgrimsbevægelsens opståen for 15-20 år siden er folk bare stille og roligt begyndt at gå til kirke helt af sig selv. De går ind i kirkerummet for at søge stilhed og enkelhed, og de vandrer for at få langsomheden ind i deres liv."

"Det sker i en tid, hvor vi har så travlt og hvor vi konstant bliver bombarderet med nyheder og oplysninger, som vi skal forholde os til. Faktisk er det sådan, at vi også i højmessen bliver bombarderet med mængder af ord fra meget gamle og svært tilgængelige tekster. Der skal vi som kirke byde ind med noget andet til det moderne menneske som for eksempel tid til stilhed, eftertænksomhed, bøn og meditation."

Hvad ville Luther mene om folkekirken anno 2011?
"Jeg tror, han ville skabe en ny reformation. Jeg tror, at han ville se på kirken og sige, at der ikke flyder en levende strøm igennem den. Det kan man for eksempel se ved, at vi opretholder højmesserne søndag formiddag for ganske få mennesker. Vi lytter fra kirkeligt hold ikke til folk, men fortsætter uanfægtet, som vi plejer, selvom folk ved deres udeblivelse fortæller os, at de ikke vil være med. Det gælder særligt i de små landsogne, hvor jeg arbejder. Derfor tror jeg også, at Luther ville sige, at det ikke giver mening at insistere på at bevare en form, der helt tydeligt ikke fungerer efter hensigten."

"Vi må indse, at folk er et helt andet sted. De er der i hvert fald ikke om søndagen og det må vi tage alvorligt. Vi kan som præster ikke fortsat sidde oppe i kirken søndag formiddag sammen med kirkesangeren og organisten og insistere på, at den her gudstjeneste holder vi fast ved, hvis ingen andre vil det."

"Er man lydhør i forhold til folkekirkens medlemmer, så kan man høre og mærke, at folk virkelig gerne vil komme i kirken i forbindelse med højtiderne i familien eller som en klog mand har sagt det: ”Folk går i kirke, når livet bliver for stort til, at de kan have det derhjemme i dagligstuen”. I disse situationer er det til gengæld meget vigtigt at kunne komme ind i kirkens rum og høre evangeliet. Høre at også mit liv er båret, velsignet og helligt. Så lad os møde folk hvor de er med gudstjenester, der taler enkelt og forståeligt ind i det liv, der er deres."

Har du et yndlingscitat af Luther?

”Samtidig synder og retfærdiggjort.”

"Det minder mig om, hvor vigtigt det er at fastholde den dobbelthed, at hverken vores identitet som synder og som retfærdiggjort ophæves i det jordiske liv. At jeg er både og. Netop denne dobbelthed sætter mig fri til at være i verden som den, jeg er. Der er en meget stærk tendens i tiden at stræbe mod det perfekte liv, men lever vi i denne stræben bliver vi umenneskelige i forhold til bedømmelsen af os selv, da vi aldrig kan op nå dette."

"Med sit samtidig synder og retfærdiggjort taler Luther os imod, når vi vil perfektioneres. Han viser os bort fra en livsfjendsk himmelstræben og tilbage til jorden og det jordiske liv. Vi skal leve livet som dem, vi er, ved at tage skylden på os, og samtidig vide os tilgivet. Jeg kender ikke andre end Luther, som i den grad insisterer på, at der er plads i verden til det uperfekte menneske. Og det er uendeligt vigtigt for os at høre det igen og igen. Ja, for mig er det vel essensen af evangeliet."

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Pilgrimsvandringer - valfart

Poul, publiceret d.02/08 12:20 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther var en ægte pilgrim"
Efter min opfattelse er pilgrimsvandringer i dag et modefænomen, som vil eksistere en tid for siden igen at forsvinde i glemselen. Det er jo vigtigt i dag at holde sig i form, for at være med i tidens trend, så hvorfor ikke også tage Gud med i bagagen. Det er klart, at en pilgrimspræst skal forsvare sine synspunket desangående, det bliver præsten jo lønnet for. Det Luther i sin tid mest kæmpede imod i romerkirke var den omsiggribende afladshandel, som enhver i dag kun kan finde afskyeligt, selvom Peterskirken blev bygget ved hjælp af disse midler. Men Luthers kæmpede også imod valfarter (pilgrimsvandringer)til de hellige steder, fordi den evanglisk lutherske lære var og stadig er, at ingen skal eller kan opsøge eller fortjene Guds frelse. Gud er kommet til os i Kristus - i Ordet, det er blot et spørgsmål om at lytte til Ordet og følge det. Det mest positive ved pilgrimsvandringerne i dag er, at der er nogle i menigheden -de bedst gående - der får en tiltrængt motion, mens de "uperfekte" har svært ved at følge med. Men kan disse vandringer føre til kirkens rum, har de selvfølgelig et formål en tid.
Del Link

Et ægte vildskud...

Erling, publiceret d.03/08 10:34 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther var en ægte pilgrim"
”Luther var en ægte pilgrim”. Sådan lyder dagens friske melding. Men der er tale om et vildskud – helt uden for skiven.
Hvis der var noget, Luther ikke var, så var det ”en ægte pilgrim”. Han var ikke den, der ”blev nødt til at bryde op og begive sig ud på en vej, som han ikke kendte på forhånd”. Hans mål var heller ikke ”nytænkning” eller ”en fornyende bevægelse i det kirkelige”.
Tværtimod søgte han af alle teologiske kræfter at vende tilbage til det grundlag for det kristne budskab, som han mente at finde i Bibelen og hos kirkefædrene – ikke mindst hos Augustin. Det var ikke en ny og ukendt vej, han ønskede at betræde, men derimod en tilbagevenden til den kristendomsforkyndelse, som han var blevet bekendt med gennem sine bibelske studier og læsning af de gamle kirkefædre.
Han ønskede ikke, at kirken skulle bevæge sig noget andet sted hen. Han ønskede tværtimod, at den skulle stå urokkeligt fast på sit oprindelige grundlag og ikke rykke sig en tøddel på grund af menneskers vildfarelser. Han havde jo i samtidens pavekirke set, hvilken afsporing det kunne medføre med hele dens omsiggribende fromhedspraksis med valfarter og lignende. Han har senere selv fortalt om sine oplevelser som ung munk i datidens Rom: ”Som en gal helgen løb jeg om til alle kirker og krypter og troede alle de løgnehistorier, man fortalte der.”
Men gennem sin indgående læsning af Bibelen og kirkefædrene kæmpede han sig tilbage – og dermed frem – til det, der for ham var kristendommens sandhed. Der var altså ikke tale om en ny sandhed – en ny vej at gå. Der var ikke tale om en fornyelse af kirken – efter devisen: det er det, de unge ha’! - eller: det er det, de spirituelle vil ha’!
For Luther drejede det sig om en reformation – en genskabelse af den autentiske kristendomsforkyndelse, sådan som den kom til orde i den hellige skrift. For ham var det afgørende, at Guds ord blev forkyndt rent og purt.
Han havde jo læst hos Paulus, at ”troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Rom.10,17) – altså af det ydre, forkyndte ord. Troen kommer ikke af indre stilhed og eftertænksomhed. Kirken er ikke stilhedens katedral, men det forkyndte ords kirke.
Kirken er ikke et bestemt geografisk fiksérbart sted, som man på egen pilgrimsmaner kan vandre hen imod og spirituelt dvæle i stilhed ved. Kirken er ikke et sådant sted – og slet ikke noget helligsted. Kirken er alene dér, hvor Gud er til stede i sit ord og i sin hellige ånd.
Kirken er dér, hvor Gud møder mennesket og ved sit ord og sin ånd kalder troen frem, og det kan ske alle vegne, hvor Guds ord lyder – også i den bygning, vi kalder for kirken, når vi samles om evangeliets forkyndelse. Kirken er et levende fællesskab. Ordets og troens fællesskab. Et fællesskab mellem Gud og mennesket og mellem mennesker indbyrdes. Og så må kirken som bygning og som institution finde sin plads og selvforståelse alene i denne sammenhæng, og et helligsted eller et valfartsmål kommer der i sagens natur aldrig ud af det.
Kirken som bygning og institution er alene udenomsværk – og tilmed ganske profan.
Luther ønskede ikke på nogen måde at blive opfattet som en fornyende kirkefader eller kirkegrundlægger, og han ville også på det kraftigste have sig frabedt at blive udnævnt som et ægte forbillede – f.eks. ”en ægte pilgrim”.
Det eneste, han havde for øje, var evangeliets sandhed: ”Jeg beder om, at man ikke bruger mit navn og ikke kalder sig lutherske, men kristne. Hvem er Luther? Læren er dog ikke min. Jeg er dog heller ikke blevet korsfæstet for nogen.
Hvorledes er det dog kommet dertil med mig stakkels, stinkende ormesæk, at man vil kalde Kristi børn med mit ulyksalige navn!
Nej, ikke sådan, kære ven, lad os dog kaste alle partinavne bort og kalde os kristne efter ham, hvis lære vi har.”

Luthers intention var ikke at blive mere hellig end selveste paven. Det var ikke Luther, men Kristus, man skulle tro på. Hele hans reformatoriske ærinde gik alene ud på at sætte evangeliets sandhed tilbage i højsædet – at bringe den kristne forkyndelse i overensstemmelse med skriftens ord. At reformere – gendanne – genoprette.
Noget lignende kunne også være stærkt tiltrængt i vore dages folkekirkeliv, hvor man er ude på nøjagtigt de samme afveje som på Luthers tid, og hvor man tilmed forsøger at forsvare sit forehavende ved at tage Luther til indtægt for noget, han aldrig har ment.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​