Luther holdt fast på, at uanset hvor ædelt et politisk formål, man har, så hverken må eller kan man tage evangeliet til indtægt for det, skriver kirkeordfører Charlotte Dyremose (K)

Demokrati skal ikke tages for givet
Til konfirmation i familien fik jeg for nylig anledning til at tale demokrati med Ahmed, som ud over at være gift ind i familien, stammer fra Egypten. Han spurgte, hvad det er, der gør det danske demokrati så velfungerende, og om vi sætter barrierer op, der sikrer, at fundamentalister ikke kan overtage regeringsmagten.

Relevante spørgsmål fra en mand, der er vokset op med, at Mubaraks diktatur måske var et mindre onde end det Muslimske Broderskab, som truede med at tage over, hvis lejligheden skulle vise sig. Samme Muslimske Broderskab, der i dag forsøger at erobre folkestemningen og den spirende demokratiske proces.

Den demokratiske styreform sikrer jo alene, at flertallet bestemmer. Den sikrer ikke, at det, der besluttes, er godt, etisk overvejet eller sågar fornuftigt. Derfor er det afgørende, hvilke værdier der præger et lands demokratiske historie.

I Egypten er der endnu ikke skabt en tradition for, hvilke bærende værdier og rettigheder, demokratiet skal hvile på. Og mens de frygtelige forfølgelser af religiøse mindretal tager til, stiger risikoen for, at de religiøse fundamentalister formår at tiltuske sig magten.

Evangeliets våben er kærlighed
I kontrast hertil kan vi danskere glædes over et sundt værdimæssigt fundament for vores demokrati. For svaret til Ahmed er ikke, at vi sætter barrierer for nogen i demokratiet. Det ville ikke være demokratisk. Svaret er, at vi har udviklet en fælles forståelsesramme, som der i store træk er konsensus om. Vores lutherske arv er en betydelig del af den forståelsesramme.

For eksempel holdt Luther fast på, at uanset hvor ædelt et politisk formål, man har, så hverken må eller kan man tage evangeliet til indtægt for det. Evangeliets våben er kærlighed, ikke vold og magt.

Derfor kan en rå og brutal verden ikke styres med evangeliet. Og derfor gør man evangeliet uret, hvis man bruger sværdet og dermed den politiske magt til at forsvare det kristne budskab. Med Luther har vi nordeuropæere forstået, at der ikke findes en særlig kristelig politik.

Den lutherske arv handler om ligeværd og fællesskab
Samtidig gjorde Luther meget ud af at bryde med middelalderens forståelse af sociale skel. Luther lagde vægt på, at ethvert arbejde er et kald, hvilket har ført to væsentlige pointer med sig:

For det første anerkendelsen af menneskers ligeværd. Man er ikke mere værd, fordi man tjener flere penge, eller fordi man er et verdsligt eller religiøst overhoved. For det andet lægger Luther vægt på, at arbejde ikke er noget man gør for egen vindings skyld, men for samfundet som et hele.

Luthers tanker har været afgørende for, at vi i Nordeuropa ikke bare forstår at skelne politik og religion, men også forstår, at menneskers position og formue ikke er afgørende for deres værdi.

Begge indsigter bidrager væsentligt til, at hverken religiøse eller politiske ledere nogensinde får den samme særstilling her, som man ser i andre lande. Og med ligeværds- og fællesskabstanken bygges desuden fundamentet for den unikke skandinaviske velfærdsmodel og samfundets ansvar for de svageste.

Den kulturarv er uhyre vigtig at værne om – uanset om man betragter den som en del af den kristne arv eller den danske tradition. Det minder det arabiske forår os om i disse tider.

Luthers ord er præget af hans tid og hans skik. Derfor virker mange af dem barske og ufremkommelige for den moderne demokrat. Men som Luther selv gjorde opmærksom på: Når det gjaldt Bibelen, skal tekster aldrig læses forudsætningsløst.

Luthers enorme betydning for vores samfunds fundament vil derfor også fremover kunne inspirere os til at bygge videre på historien og traditionerne ud fra de forudsætninger vi til enhver tid er givet.

Charlotte Dyremose er kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti