Send artiklen "Luther forstod at skelne mellem religion og politik" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Luther forstod at skelne mellem religion og politik”

Luther har lært os, at en rå og brutal verden kan ikke styres med evangeliet, skriver De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose.

- Kristian Djurhuus.

Fakta

Citat:

Har Luther nogen indflydelse på dansk politik? Kan man bruge Luthers idéer, der stammer fra...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

Luther | religion | politik | evangeliet | charlotte dyremose | kirkeordfører
flexblock
10 debatindlæg Hold mig opdateret

Luther holdt fast på, at uanset hvor ædelt et politisk formål, man har, så hverken må eller kan man tage evangeliet til indtægt for det, skriver kirkeordfører Charlotte Dyremose (K)

Har Luther nogen indflydelse på dansk politik? Kan man bruge Luthers idéer, der stammer fra det 16. århundredes feudalsamfund, i vor tids demokratiske samfund? Vil Luther fremover spille en rolle i den politiske virkelighed i Danmark? Vi har spurgt en række danske politikere. Charlotte Dyremose (K) svarer:
Demokrati skal ikke tages for givet
Til konfirmation i familien fik jeg for nylig anledning til at tale demokrati med Ahmed, som ud over at være gift ind i familien, stammer fra Egypten. Han spurgte, hvad det er, der gør det danske demokrati så velfungerende, og om vi sætter barrierer op, der sikrer, at fundamentalister ikke kan overtage regeringsmagten.

Relevante spørgsmål fra en mand, der er vokset op med, at Mubaraks diktatur måske var et mindre onde end det Muslimske Broderskab, som truede med at tage over, hvis lejligheden skulle vise sig. Samme Muslimske Broderskab, der i dag forsøger at erobre folkestemningen og den spirende demokratiske proces.

Den demokratiske styreform sikrer jo alene, at flertallet bestemmer. Den sikrer ikke, at det, der besluttes, er godt, etisk overvejet eller sågar fornuftigt. Derfor er det afgørende, hvilke værdier der præger et lands demokratiske historie.

I Egypten er der endnu ikke skabt en tradition for, hvilke bærende værdier og rettigheder, demokratiet skal hvile på. Og mens de frygtelige forfølgelser af religiøse mindretal tager til, stiger risikoen for, at de religiøse fundamentalister formår at tiltuske sig magten.

Evangeliets våben er kærlighed
I kontrast hertil kan vi danskere glædes over et sundt værdimæssigt fundament for vores demokrati. For svaret til Ahmed er ikke, at vi sætter barrierer for nogen i demokratiet. Det ville ikke være demokratisk. Svaret er, at vi har udviklet en fælles forståelsesramme, som der i store træk er konsensus om. Vores lutherske arv er en betydelig del af den forståelsesramme.

For eksempel holdt Luther fast på, at uanset hvor ædelt et politisk formål, man har, så hverken må eller kan man tage evangeliet til indtægt for det. Evangeliets våben er kærlighed, ikke vold og magt.

Derfor kan en rå og brutal verden ikke styres med evangeliet. Og derfor gør man evangeliet uret, hvis man bruger sværdet og dermed den politiske magt til at forsvare det kristne budskab. Med Luther har vi nordeuropæere forstået, at der ikke findes en særlig kristelig politik.

Den lutherske arv handler om ligeværd og fællesskab
Samtidig gjorde Luther meget ud af at bryde med middelalderens forståelse af sociale skel. Luther lagde vægt på, at ethvert arbejde er et kald, hvilket har ført to væsentlige pointer med sig:

For det første anerkendelsen af menneskers ligeværd. Man er ikke mere værd, fordi man tjener flere penge, eller fordi man er et verdsligt eller religiøst overhoved. For det andet lægger Luther vægt på, at arbejde ikke er noget man gør for egen vindings skyld, men for samfundet som et hele.

Luthers tanker har været afgørende for, at vi i Nordeuropa ikke bare forstår at skelne politik og religion, men også forstår, at menneskers position og formue ikke er afgørende for deres værdi.

Begge indsigter bidrager væsentligt til, at hverken religiøse eller politiske ledere nogensinde får den samme særstilling her, som man ser i andre lande. Og med ligeværds- og fællesskabstanken bygges desuden fundamentet for den unikke skandinaviske velfærdsmodel og samfundets ansvar for de svageste.

Den kulturarv er uhyre vigtig at værne om – uanset om man betragter den som en del af den kristne arv eller den danske tradition. Det minder det arabiske forår os om i disse tider.

Luthers ord er præget af hans tid og hans skik. Derfor virker mange af dem barske og ufremkommelige for den moderne demokrat. Men som Luther selv gjorde opmærksom på: Når det gjaldt Bibelen, skal tekster aldrig læses forudsætningsløst.

Luthers enorme betydning for vores samfunds fundament vil derfor også fremover kunne inspirere os til at bygge videre på historien og traditionerne ud fra de forudsætninger vi til enhver tid er givet.

Charlotte Dyremose er kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Jamen, sagde C ikke større skel ...

Flemming, publiceret d.24/08 14:50 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Citat: "Luthers tanker har været afgørende for, at vi her i Nordeuropa ikke bare forstår at skelne mellem politik og religion, men også forstår, at menneskers position og formue ikke er afgørende for deres værdi.".

Det gør rigtig godt at læse, at Dyremose er klar over den distinktion Luther gør mellem politik og religion. Så er der da i det mindste én politiker, der har et velgørende klarsyn på et ganske væsentligt område! Men - Dyremose kan logisk nok ikke være en del af de partier, der ikke forøger den økonomiske forskel mellem folk. Hendes eget parti har dette som et specifikt fokus - og det er direkte meldt ud af nogle af hendes partifæller som et ønske. Et ønske der indbefatter et markant større økonomisk forskel i befolkningen mellem rige og fattige. Så hun har helt ret i, at position, magt og penge INTET betyder for - Luther. Men for hendes eget parti - har det en afgørende betydning. Så dejligt, at hun kan minde os om, hvordan tingene ser ud ud, ud fra et Luthersk perspektiv og med et idealistisk sigte. Men det kan umuligt blive hendes egen eller de borgerliges!
Flemming Thejlmann Bruun
Del Link

Tankevækkende ...

Morten Meiner, publiceret d.24/08 18:02 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Det ligner en tanke, at denne blog kommer fra Charlotte Dyremose - de konservatives mest fornuftige politiker - netop nu. For Charlotte, med dette lutherske perspeltiv kan du da ikke gå ind for det overgreb, folketinget netop i disse dage er ved at foretage på den danske folkekirke, med homoseksuelle vielser. Eller hvad?
Del Link

Demokrati en en utopi

Christian, publiceret d.26/08 13:00 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Charlotte Dyremose tager fuldstændig fejl; demokrati har ikke en pind at gøre med evangeliet, det højt besungne græske demokrati, Luthers ideer om kirke og stat eller ret meget andet end resultatet af forfløjne ideer fra det 18. århundrede, der som bekendt endte med den franske revolutions rædselsherredømme.

Og se! Hitler blev jo også "demokratisk" valgt!.

De kandidater, vi tvinges til at kunne stemme på, er er jo ikke "folkevalgte", men udpeget af små, stærkt sekteriske partiforeninger.

Næh, når det nu er så moderne med alt amerikansk, så lad os da få lokale valgforsamlinger og vejledende afstemninger om kandidaterne, inden de opstilles til noget som helst!
Del Link

Sv. Demokrati en en utopi

Christian Budde, publiceret d.26/08 13:34 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Christian skrev:
... Og se! Hitler blev jo også "demokratisk" valgt! ...

NEJ! Hitler blev reelt set IKKE demokratisk valgt! Han fik ca. 30 % af stemmerne ved valget, resten af magten opnåede han ved terror!

Og det er jo egentlig meget forståeligt, at han fik ca. 30 % - det svarede nogenlunde til arbejdsløshedsprocenten på det tidspunkt, og Hitler lovede og skaffede jo arbejde til alle.
Selv arbejdsløse danskere tog arbejde i Tyskland - ellers mistede de understøttelsen her i DK!
For en del af dem, der stemte på Hitler, var det blot et desperat forsøg på overlevelse.
Del Link

Jamen, sagde C ikke større skel ...

Christian Budde, publiceret d.26/08 14:00 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Luther holdt fast på, at uanset hvor ædelt et politisk formål, man har, så hverken må eller kan man tage evangeliet til indtægt for det, skriver kirkeordfører Charlotte Dyremose (K)

Dette forhindrer jo ikke, at vi lægger evangeliet til grund for vore tanker og handlinger. Det betyder bare, at vi ikke kan tage monopol på evangeliet og vores udlægning af det.
Menneskekærligheden, som den af Jesus beskrives i evangeliet, er altid et godt udgangspunkt for, hvordan vi ser på og behandler andre mennesker / driver politik.

Set ud fra Luthers (og evangeliets) betragtninger om adskillelse af det verdslige og det himmelske bør vi også snarest fjerne vielses- og registreringsmyndigheden fra præsterne og lade dem nøjes med velsignelsesmyndigheden.
Giv folkeregisteret, hvad folkeregisterets er, og kirken, hvad kirkens er.
Del Link

Sv. Demokrati en en utopi

Christian, publiceret d.26/08 14:08 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Christian Budde skrev:
Christian skrev: ... Og se! Hitler blev jo også "demokratisk" valgt! ...
NEJ! Hitler blev...
''

Kære Christian,

Du har fudstændig ret; men alt andet lige, kom han altså "demokratisk" til magten. Det er det. der er det uhyggelige!




sk
Del Link

Sv. Demokrati en en utopi

Christian, publiceret d.26/08 14:53 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Christian skrev:
Christian Budde skrev: Christian skrev: ... Og se! Hitler blev jo også "demokratisk" valgt!...


Kære Budde,

Dit svar røg desværre ud i superspace. Gentag venligst!
Del Link

Sv. Demokrati en en utopi

Christian, publiceret d.26/08 15:59 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Christian Budde skrev:
Christian skrev: ... Og se! Hitler blev jo også "demokratisk" valgt! ...
NEJ! Hitler blev...


Naturligvis. Det var en mindretalsregering, men det blev det da ikke bedre af, som vi nu ved!
Del Link

Luther forstod at skelne

IH, publiceret d.27/08 11:01 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Der er noget du må have fuldstændig misforstået. Luther skelner mellem det verdslige rige og Guds rige, Luther anerkender, at ikke alle vil høre Guds ord og leve efter hans Lov, derfor skelnes der mellem politik og religion. Luter siger meget tydeligt, at Gud skal herske over begge riger eller regimenter, han revser de fyrsker og andre magtspersoner, der så stort på den sande kristendom. Hvis alle ville leve efter de 10 bud, og det ved jeg lige så godt, som Luther gjorde, at det vil de ikke, så ville det ikke være nødvendigt med det verdslige regimente. Det verdslige regimente styres af menneskes magtbegær og ønsker om økonomisk profit, uanset hvor store omkostningerne er for ander.
Med venlig hilsen
IH
cand. teol.
Del Link

Jamen, sagde C ikke større skel ...

Helen, publiceret d.28/08 08:30 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Luther forstod at skelne mellem religion og politik"
Hitler kom rigtignok til magten ved valg og helt sikkert p.g.a. lovning om arbejde. Magten fik han ved at de borgerlige lavede et plot og gav ham magten, for selv at komme til magt. Der var ingen, der dengang anede at hans talent for retorik og stragegi ville give ham overmagt.

Akkurat ligesådan kom Pia Kjærsgård til magten, for at de borgerlige fik bekvemt flertal. Tilsammen har de nu i 10 år holdt magten og proganderet Danmark fra at være et åbent og næstekærligt samfund, som jeg forelskede mig i som ung, til at være et samfund styret af økonomi og egen vinding både nationalt og individuelt, med blomstrende evne til veksling mellem forførende retorik og såkaldt gamle danske værdier og skræmmekampagner i en grad så Grundtvig og Kierkegaard ville vende sig i graven.

Folkeuniversitetet i Århus har for nogen år siden haft en tysk professor oppe og undervise en week-end i Hitlers mulighed for og vej til en magt, som siden skulle tage generationer at kunne slippe skammen på konsekvenserne af.

I Danmark har vi hårdt brug for at stoppe denne tiltagende polarisering af ondt og godt og rig og fattig og jeg forstår ikke den psykopati, (jo jeg forstår det psykologisk) der fører til at man kan skrive èt og handle efter noget andet.

Vi er gået fra de flestes velfærd til de fås stigende velstand. Fra demokrati til ... hvad kalder man det, når vi blæses fuld af propaganda, der er designet af spindoktorer for at få os til at tro på noget, som ikke er virkelighed.

Jeg beklager Charlotte Dyremose, du ser sød ud. Men jeg ser ikke det demokrati du beskriver. Jeg ser vold og magt, latterliggørelse af andres holdninger og nedgøring af dem der falder udenfor. Jeg ser tiltagende indsnævring af både vores frihed og reelle indflydelse. Har du fortalt at besparelsen i tilbagetrækningsreformen skal komme ved at mennesker skal over på kontanthjælp, når de ikke kan få arbejde ? Jeg kender ikke de arbejdsgivere der står i kø for dem. Jeg tror ikke du kender den afmagt, du er med til at argumentere for.

Du skal ikke have hele æren for en for mig at se farlig udvikling. Vi er alle for styrede af egne interesser, mere end af helhed og af at løfte i flok.

kærlig hilsen en tysk indvandrer og falleret socialrådgiver, fordi det blev alt for hårdt og usundt at arbejde med - på de givne betingelser, med tiltagende fiktiv indflydelse på eget arbejde.
Jeg går ind for demokrati, men hvor føler jeg mig forsvarsløs,når luften er tyk af misforståelser, regler, mangel på viden og udsagn, der minder om manipulationer, som når de varer ved, tvinger andre til at forsøge at manipulere med blandet held. Var det virkelig et sådant demokrati / en sådan ond cirkel vi ønskede, da det hele startede ? Og har det noget med Luther at gøre ? Beklager længden af indlægget.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​