Send artiklen "Det europæiske demokrati er lutter Luther" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Det europæiske demokrati er lutter Luther”

Luther har haft stor indflydelse på forholdet mellem religion og politik i Europa, skriver Johanne Langdal Kristiansen fra Retsforbundet.

- Privatfoto

Kommenter Hold mig opdateret

Luthers adskillelse af religion og politik skal man ikke tage for givet, mener EU-ordfører for Retsforbundet Johanne Langdal Kristiansen

Luther indvarsler en epoke med tankefrihed
Det ligger ikke umiddelbart ligefor at svare bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt Martin Luther, en tysk munk og reformator, der levede i det 16. århundredes feudalsamfund, kan have indflydelse på nutidens demokrati i dets europæiske form. Ikke desto mindre er det, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

I Europa, især i Nordeuropa har vi en meget stærk ide om, at en adskillelse af det religiøse og det politiske liv er nødvendigt. Det er bestemt ikke en holdning, der er givet, og mange steder i verden vil en sådan holdning anses for det rene galimatias eller blot være uforståelig, da religionen er en faktor, der går igen i alle livets forhold, også de politiske.

Kimen til denne forestilling om, at det kan lade sig gøre at adskille det religiøse og det politiske liv, finder vi hos Luther. Her hedder det blot det verdslige og det åndelige regimente.

Det verdslige regimente handler om tingene i vor objektive virkelighed. Det handler om, at der skal være myndigheder, og at der må være love og regler for, at vi kan finde ud af at leve med og omkring hinanden. Hvor myndighederne på Luthers tid var fyrster, har vi i dag indrettet os med folkestyre, men reguleringen af vor sameksistens er der endnu.

Annonce
Det åndelige regimente derimod handler om troen. Uanset om det drejer sig om en fyrste eller et folkevalgt ting, så kan der kun regeres over det ydre. Selvom der ud fra Luthers middelalderlige synspunkt stadig er lang vej, der blandt andet bugter sig over den Franske Revolution og oplysningstiden, til vor nutidige opfattelse af demokrati og ytringsfrihed, så har vi her starten på noget, som vi kunne kalde tankefrihed.

Skellet mellem religion og politik er ikke absolut
Der er hos Luther på ingen måde tale om en adskillelse med hermetisk lukkede skodder. Tværtimod er Gud også herre over det verdslige regimente.

Men det, vi ser, er starten på det, der skulle vise sig dels at udvikle sig til vor opdeling af politik og religion og dels at udvikle sig til en opfattelse af demokrati og retssikkerhed, der gør, at Norges statsminister Jan Stoltenberg på et af de første pressemøder efter vanviddet på Utøya den 22. juli kunne sige, at måden at bekæmpe ekstremisme er mere demokrati og større åbenhed.

Det er efter Luthers opfattelse nødvendigt med en magt, der straffer, når det er nødvendigt for næstens og for samfundets skyld, men også en magt, der giver plads til, at de såkaldte retfærdige ikke bliver straffet ved en fejl.

Hvis der er den mindste tvivl om en persons skyldighed, så bør man lade vedkommende gå fri. Det vil være anakronistisk at påstå, at Luther havde nogle forudsætninger for at mene noget som helst om vore dages retssamfund og demokrati. Det, der kan siges om ham i denne sammenhæng er, at han dannede grobund for nogle af de tanker, der i de følgende århundreder udviklede sig.

Luther bør ikke misbruges
Martin Luther bør dog ikke bruges direkte i politiske sammenhænge i dag. Det er der flere grunde til. Dels er der risiko for, at mange af hans synspunkter, der i dag vil fremstå meget rabiate, vil blive misforstået pga. det store spring i tid og dels er der risiko, at man ved at bruge Luther direkte kommer til at lave en kobling mellem religion og politik, som jeg mener, er uheldig.

Det må siges at være utopisk at skille de to fuldstændig ad, da det er hele mennesker, der arbejder med begge dele, men det optimale må være en opmærksomhed på at holde politik for sig og religion for sig.

Selvom Luther ikke øver direkte indflydelse på den politiske hverdag i 2011, så er han svær at komme udenom, når det drejer sig om hans indirekte indflydelse. Det er ikke nødvendigvis en indflydelse, der skal hverken øges eller mindskes, men det er en indflydelse, som det, i en globaliseret tidsalder, vil lette meget arbejde at være opmærksom på.

Johanne Langdal Kristiansen er EU-ordfører for Retsforbundet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​