Send artiklen Hvornår blev evangelierne nedskrevet? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvornår blev evangelierne nedskrevet?

"Evangelierne selv angiver ikke, hvem der har skrevet dem. Navnene er kommet til som overskrifter senere," skriver teolog Helge Kjær Nielsen.

- "Andronikovo gospels"/shakko/wikimedia.org

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

Markusevangeliet er skrevet omkring år 70, og de tre andre i de følgende tre til fire årtier, svarer teologiprofessor Helge Kjær Nielsen

Spørgsmål:

Hvornår mener man, at evangelierne i Det Nye Testamente er skrevet?

Hvad bygger man disse dateringer på?

Med venlig hilsen
Anonym

Annonce
Svar:

Kære anonyme

Når der spørges om, hvad ”man” mener, går jeg ud fra, at der spørges efter den opfattelse, som de fleste nytestamentligere forskere har. Men selv om vi begrænser os til den kreds, kan man finde betydelige forskelle.

En udbredt opfattelse er følgende:

1) Ingen af vore fire evangelier i Det Nye Testamente er skrevet af mennesker, der har fulgt Jesus. Der er altså ikke tale om reportager.

2) Evangelierne selv angiver ikke, hvem der har skrevet dem. Navnene er kommet til som overskrifter senere.

3) Markusevangeliet blev skrevet som det første, og Johannesevangeliet nok som det sidste.

4) Markusevangeliet er skrevet omkring år 70, og de tre andre er skrevet i de følgende tre til fire årtier.

5) Der er et særligt tæt forhold mellem Markus-, Matthæus- og Lukasevangeliet.

Følgende argumenter anføres som støtte for ovenstående synspunkter:

1) De påviselige forskelle mellem evangelierne lader sig bedst forklare som resultat af, at evangelierne er blevet skrevet ned efter flere års mundtlig overlevering.

2) Man kan på flere områder spore forskelle i de teologiske hovedsynspunkter, der gør sig gældende i de forskellige evangelier. Forskellene, der delvist skyldes evangelisterne, er tydeligst for Johannesevangeliets vedkommende.

3) Når Markusevangeliet ikke anses for at være skrevet før år 70, skyldes det, at evangelisten i lyset af kapitel 13 synes at kende til begivenhederne i forbindelse med Jerusalems fald i dette år.

4) Såvel Matthæus- som Lukasevangeliet synes at kende Markusevangeliet og at være bestemt af dette evangeliums indhold og opbygning, men de har samtidig føjet andre beretninger til, af hvilke nogle kun findes hos Matthæus, andre kun hos Lukas. Denne tydelige lighed mellem de tre evangelier er forklaringen på, at de betegnes ’de synoptiske' – det vil sige dem, man naturligt ser sammen.

5) Uanset om Johannesevangeliet er det yngste, er det både indholdsmæssigt og med hensyn til sprog meget forskelligt fra de tre andre. Nogle vil sige mere græsk orienteret.

Med venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen
Professor i teologi og panelist på kristendom.dk

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Biblen er ikke en dokumentarfilm

Christel TGF, publiceret d.07/02 11:31 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvornår blev evangelierne nedskrevet?
og derfor kan den ikke læses som bogstavelig sandhed. Det er redigeret virkelighed, hvor skribentens præferencer spiller en stor rolle. Iflg. evangelierne siger Jesus at de to vigtigste bud er buddene om at elske Gud og elske næsten. Men hvad hvis det er evangelisternes egen holdning...
Del Link

Hvornår blev evangelierne nedskrevet?

MLM, publiceret d.08/02 07:58 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvornår blev evangelierne nedskrevet?
Når Markusevangeliet ikke anses for at være skrevet før år 70, skyldes det, at evangelisten i lyset af kapitel 13 synes at kende til begivenhederne i forbindelse med Jerusalems fald i dette år.


Ja, for forskere anerkender ikke muligheden for profeti. Derfor må Jules Vernes bog "En verdensomsejling under havet" også først være skrevet efter undervandsbådens opfindelse og "Rejsen til månen" først efter anden verdenskrig uanset at forfatteren på dette tidspunkt var død.
Forskere er nogle mærklige mennesker, som ikke tror at noget som helst kan forudsiges, men først kan være skrevet ned efter at det faktisk er sket...
Del Link

Evangeliet gør stadig sin gerning i dag

FL, publiceret d.10/02 12:26 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvornår blev evangelierne nedskrevet?
MLM skrev:
Forskere er nogle mærklige mennesker, som ikke tror at noget som helst kan forudsiges(profeti), men først kan være skrevet ned efter at det faktisk er sket...


"Det glædelige budskab": Evangeliet blev netop forudsagt og nedskrevet af profeterne.
Det er jo egentlig uden betydning, at de så kloge og tvivlende forskere ikke tror på det.

Hovedsagen er jo at "Det glædelige budskab", bragt verden for to tusinde år siden af Jesus Kristus, det virker og gør sin gerning i dag ud over det meste af jorden.

http://www.etal.se/media/video/viewvideo/1/etal-videos/peter-youngren-presents-bali-report-2008
Del Link

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​