“Vi er alle kultur-lutheranere”

Det fik Luther påvist og kommunikeret ud, så det trængte igennem. De magthavere, fyrster og konger, der støttede ham, måtte efterhånden konstatere, at de, når den lutheranske kristendom blev indført, selv fik indskrænket deres politiske magt på grund af kravet om adskillelsen mellem politik og religion.

De havde ikke altid indset det fra første færd, men det var en stor fordel for Europa. Det banede vejen for demokratiet, som efterhånden voksede frem. Vejen var vanskelig og lang, men det lykkedes.

Luthers fortolkning og lære med grundlag i Det nye testamente tog afsæt i, at hierarkiet skulle væk, at mennesker er ligeværdige, samt at den almindelige befolkning skulle uddannes og oplyses.

Han oversatte selv Det nye testamente fra græsk til tysk, og da bogtrykkerkunsten netop havde fået sit gennembrud, lykkedes det, som han havde ønsket det, at alle nu selv kunne læse skrifterne.

Prædikerne blev på nationalsproget, ikke længere på latin, og han fik budskabet ud, om at ethvert menneske står direkte overfor Gud. Hermed fik han taget det hellige af præster, biskopper og paven. Det var en religionsfortolkning, der ikke står i vejen for demokratiets grundlag.

Luther søgte sandheden
Vi lader os indfange af tiden og tidsånden. Det er farligt, for så begrænser vi os, og dermed ser vi ikke altid klart.

Som mennesker har vi en tendens til ikke at tænke selvstændigt nok. Vi er flokdyr, og vi mangler mod. Luther var anderledes, hans skarpe blik, hans klare hjerne og hans ærlige og vedvarende tvivl, selvransagende ydmyghed og søgen efter sandheden fik ham blandt andet til at indse, at hele afladsbegrebet og gerningsreligiøsiteten var lodret i modstrid med evangeliet og Jesu budskab.

Som så ofte før i historien viste det sig upopulært at sige sandheden, men han stod fast, lod sig ikke skræmme og var parat til at betale prisen, som kunne have været hans liv. Han ville ikke tilbagekalde sine ord, og sagde ved Rigsdagen i Worms:

”Jeg kan ikke og vil ikke tilbagekalde noget, thi det er farligt og urigtigt at handle mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, amen. Her står jeg, jeg kan ikke andet.”

Naturligvis kan vi lære af dette kompromisløse mod og denne uselviskhed. Ikke mange mennesker, som har hørt disse ord, beretningen om teserne, der blev slået op på kirkedøren i Wittenberg, og har forstået blot lidt af hans opgør med det kolossale magtmisbrug forklædt i religiøse gevandter, som han fik afsløret, kan lades uberørt af det.

Det står stærkt, fordi det er stærkt – og vigtigt. I vor tid er der brug for flere som Luther. Vi skal turde agere som selvstændige individer, gå imod autoriteterne, søge og sige det, vi anser for at være sandheden, samt huske, at det ikke er tilrådeligt at handle mod sin samvittighed

Lene Kattrup er dyrlæge, medlem af Det Etiske Råd samt folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Se: Foredrag med Lene Kattrup