Et nyt navn vil fjerne en stor barriere, så danskerne kan se alt det positive, som Indre Mission står for, mener præst og journalist Svend Løbner

Indre Mission bør benytte sit 150 års jubilæum i år til at brande sig på ny. Medierne efterlyser klare budskaber, og dem har Indre Mission. De skal blot iklædes en tidssvarende sprogdragt. Derfor vil jeg forsigtigt foreslå, at bevægelsen begynder med at overveje et nyt navn.

Ord og navne ændrer betydning
Branding handler om mavefornemmelse. Hvilken betydning og hvilke medbetydninger har et ord, et begreb, et navn? Hvilke associationer får man, når man hører, læser eller ser det i et logo?

Hvilken opfattelse har den ældre generation, der blandt andet kender Indre Mission som bolværk mod alkoholisme i fattige familier? Og hvilken opfattelse har kirkefremmede danskere i dag, hvor mediernes forenklede og ofte tendentiøse gengivelse af klassisk kristendom præger folks holdninger.
Sproget udvikler sig, fordi det bruges af levende mennesker. Men ord og begreber kan også sidde fast i særlige konnotationer. Især hvis disse – berettiget eller uberettiget – er negative. Det gælder desværre også begrebet ”indremissionsk.”

Når medier skal beskrive det kirkelige spektrum, kommer bibeltro præster til at stå som mørkemænd helt ude til højre ”i det sorteste Indre Mission.” Derfor kommer læsere, lyttere og seere til den konklusion, at de indremissionske er livsfornægtende og fordømmende. Intet kunne være mere forkert.

Men det er meget op ad bakke at ændre folks opfattelse af de begreber, som med tiden har fået negative medbetydninger. Konnotationerne har forurenet ordene, så de praktisk talt er ubrugelige.

Tænk blot på ordet ”fundamentalisme.” Ordet kommer ifølge Politikens Nudansk Ordbog fra ordet “fundamental,” som betyder “grundlæggende.” Fundamental kommer ifølge samme ordbog fra ordet “fundament,” der er et positivt ladet ord: et holdepunkt, et ståsted, noget at falde tilbage på.

Fundamentalister kaldte man oprindeligt de kristne teologer, der i 1909 udgav en serie bøger med titlen "The Fundamentals." Bøgerne var et modtræk til den omsiggribende liberalteologi, og forfatterne ville blot gøre opmærksom på, at Bibelens budskab skam står til troende. Således et aldeles positivt projekt.

Men det skulle den iranske revolution i 1979 sætte en stopper for. For her tog islamismen for alvor fart, og ordet fundamentalisme kom til at stå for voldelig ekstremisme. Når kristne herefter kaldte sig fundamentalister, smittede den negative medbetydning af ordet af, og mange troede, de var ekstremister. Den opfattelse hænger stadigvæk ved i større eller mindre grad. Ordet er ødelagt og derfor ubrugeligt.

Indremissionsk er et positivt begreb
Nu er ordet ”indremissionsk” slet ikke vendt på hovedet i samme grad som ordet ”fundamentalisme.” Men overdrivelse fremmer forståelsen. For indremissionsk er i udgangspunkt et særdeles positivt begreb.

Indre Mission fik sit navn, fordi man ville drive kristen mission inden for Danmarks grænser. Ordet ”Indre” er i modsætning til ”Ydre,” der betegner kirkens mission ude i den store verden.

I begge tilfælde er ”mission” et positivt ord, der endda har fået en renæssance de senere år. Enhver virksomhed eller organisation med respekt for sig selv har en mission.

Og at fortælle det, man tror på, til andre er også i bund og grund positivt. Hvem af os fortæller ikke vidt og bredt, når vi har deltaget i en god koncert, har købt en ny bil eller har fundet en shampoo, der får håret til at glinse?

Skulle vi så ikke kunne missionere med verdens bedste budskab om Guds tilgivelse og kærlighed?

Ordet ”Indre” er neutralt, og ordet ”Mission” er positivt. Alligevel bør en bevægelse, der netop vil fortælle de gode kristne nyheder til danskerne, overveje om ikke et andet navn vil kommunikere bedre.

Spørgsmålet er: Bør et navn henvise til bevægelsens historie? Bør det signalere bevægelsens formål? Eller bør det kommunikere til bevægelsens målgruppe?

Navnet Indre Mission henviser til bevægelsens formål. Jeg mener, navnet bør kommunikere til målgruppen. For vi lever i en medietid. Og har målgruppen over tid ændret opfattelse af navnet – fra positivt til negativt – bør en voksen bevægelse tage dette til efterretning og ændre sit navn.

Det vil fjerne en stor barriere for, at danskerne kan se alt det positive, som klassisk kristendom står for. For det er jo ikke deprimerende at tro på en skabende, frelsende og styrende Gud. Tværtimod!

Svend Løbner er præst, journalist og leder af Kirkeligt Medieakademi.