Send artiklen "Lad nu præsterne i Kolding være" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Lad nu præsterne i Kolding være”

Det folkekirkelige demokrati har talt - vi skylder præsterne at give dem arbejdsro til at passe deres kald, så for eksempel en ny præst ikke skal bruge kræfter på bøvl, men på at være præst, skriver sognepræst Kim Legarth.

- Foto: Privatfoto

Eksterne links

flexblock
9 debatindlæg Hold mig opdateret

Når der pludselig opstår en situation, hvor ingen af en kirkes tre præster ønsker at vie fraskilte, så farer pressen og politikerne frem. Spørgsmålet er alligevel, om det var klogt af menighedsrådet, skriver sognepræst og blogger Kim Legarth

Det er sjældent, at valget af en præst skaber overskrifter lige fra Danmarks Radio til sladderpressen, men det skulle vi så få lov til at opleve i denne uge.

Den flotte kirke med det levende menighedsliv i Kolding, Kristkirken, har valgt deres nye tredje præst. Menighedsrådet har enstemmigt peget på Per Damgaard Pedersen – der i hvert fald på de såkaldte ”testspørgsmål” (spørgsmålene om vielse af fraskilte og kvindelige præster) står på linje med kirkens to andre præster.

Alt er foregået efter de demokratiske spilleregler, der gælder i folkekirken, men det hindrer ikke udefrakommende folk i at være utilfredse på de mennesker i sognet, der ikke føler sig repræsenteret i menighedsrådet. Men alt er altså gået efter de gældende spilleregler, så der er ikke noget at komme efter.

"MEN SÅ MÅ REGLERNE ÆNDRES," siger den røde blok med Karen Klint og Pernille Vigsø Bakke i spidsen. Men “what to do?”

Annonce
Lovsikret forskellighed
De kan ikke ændre reglerne sådan, at der altid i sogne med mere end en præst skal være mindst en præst, der har en ”afvigende holdning” til for eksempel ”testspørgsmålene” i forhold til de øvrige præster. For det vil ramme nok størstedelen af de danske sogne med mere end en præst. Og ramme sognene til fordel for dem, der er imod vielse af fraskilte.

Hvor mange sogne findes i Danmark, hvor dem, der ikke går ind for vielse af fraskilte, IKKE føler sig repræsenteret? Hvis der skulle skabes overskrifter hver eneste gang, det var en realitet, så ville det ske om ikke hver uge, så noget, der ligner. Men det er åbenbart ok med den slagside til fordel for ja-siden, men når der så kommer en kirke (den eneste i kongeriget Danmark?), hvor ingen af tre præster ønsker at vie fraskilte, så farer pressen og politikerne frem.

Ændre reglerne for sognebånds-løsere
Nå… det er altså ikke en farbar vej… så kan man ændre reglerne, så sognebåndsløsere IKKE kan blive valgt ind i menighedsrådet – siger de konservative. Ligesom jeg ikke kan blive valgt ind i Frederikshavns byråd, når jeg ikke bor i Frederikshavn. Det skulle altså hindre folk, der ellers ville være undertal i kirken, i at kuppe kirken!

Men hvor fair er det lige? Sammenligningen med byrådet holder ikke. Grunden til, at jeg ikke kan blive valgt i Frederikshavns Kommune er, at jeg ikke bor der … ja, men hvis jeg nu åndeligt ”bor” i den bestemte kirke, hvad så? For mig at se er kirken ikke bare en institution, men det er mit hjem, og hvorfor skulle jeg ikke være med til at bestemme indretningen af mit hjem?

At jeg ikke må sidde i byrådet i Frederikshavn er jo også fordi, jeg ikke har nogen lovlige interesser i at skulle bestemme over et sted, der ikke er ”mit”. Men kirken er jo lige så meget ”mit” om man så er sognebåndsløser eller ej. Og da især, når vi snakker om bysogne, hvor sogn-identiteten ikke er så stor som herude på landet.

Man kan naturligvis sige, at det ikke er så smart, at man er med til at bruge kirkeskatten, som andre har betalt, imens man betaler til sin egen bopæls-kirke. Men det er jo noget skatteteknisk – så må pengene og regningen bare følge med sognebåndsløsningen.

Aktive mennesker
Sognebåndsløsere er som regel mennesker, der aktivt har valgt en præst, fordi de føler sig knyttet til den linje, den præst står for. Sognebåndsløsere er som regel mennesker, der er aktive og ønsker at gøre en forskel ikke bare ved at stemme ved præstevalg og bestemme i andre sager, men også ved at arbejde for kirkens liv og vækst på andre områder. Det havde de jo nok gjort alligevel, så længe kirken holder den linje, de er enige i… ellers ville der jo ikke være nogen grund til at arbejde for stedet, hvis man ikke vil derhen, hvor kirken sejler.

Så hvor fair er det lige, at sige, at disse aktive mennesker ikke også må sidde i det styrende råd for kirken? At jeg ikke må sidde i rådet, hvor jeg i forvejen lægger mange af mine kræfter?

Og et tillægsspørgsmål: Hvad vil det betyde for folks engagement i kirken?

Nærdemokrati og brugerdemokrati
Menighedsrådet burde være hvor nærdemokrati og brugerdemokrati mødes – det vil sige, at det netop er dem, der sidder i kirken, dem, der bruger kirken, dem, der ser kirken som deres hjem, at det er dem, der så også er repræsenteret i menighedsrådet. At det så ikke – med de nuværende regler – er sådan alle steder, er så noget, man også burde se på.

Jeg synes, det er uhyggeligt at tænke på de mange steder, hvor menighedsrådsmedlemmerne bestemmer hvem, der skal være præst i en kirke, og de samme menighedsmedlemmer så overhovedet ikke ses til gudstjenesterne. At de repræsenterer folk, som heller ikke er interesseret i gudstjenesten. Men det er nok ikke sådanne ting, der skal tages med i overvejelserne ved regelændringer (for det betyder så, at kirken bliver kuppet af de aktive).

Men hvor smart er det lige?
Egentlig er det vel så luthersk som det kan være, at de har valgt Per Damgaard Pedersen til præst i Kristkirken. Som jeg lige har forstået det, så har han før haft et vikariat i sognet og han og hans kone er aktive i kirken.

Så er det ikke helt top-dollar, at menigheden – igennem menighedsrådet – vælger en person fra deres midte som præst? Det er vel sådan, det skal være – og det ville da være mærkeligt at vælge en helt udefra, når man allerede har en i sin midte. Selvfølgelig kan det virke indspist - men ud fra mine tonedøve lutherske ører lyder det da ret luthersk.

Men et er, at det er luthersk, noget andet er om det er smart. Og det efterfølgende har ikke noget med den valgte præst at gøre – tillykke med stillingen, og jeg ønsker Guds velsignelse over hans gerning. Det er ud fra principelle overvejelser, at jeg sætter spørgsmålstegn ved om det var smart – her er tre småtanker:

1) Politikere laver helhedslovgivning ud fra enkelte tilfælde. Det vil sige, når politikere hører om et enkelt sted, hvor tingene ikke fungerer efter deres politiske system, så skal reglerne ændres hele vejen rundt. Og så bliver det også ændret de steder, hvor tingene faktisk fungerer til alles tilfredshed. I dette tilfælde, vil det så ramme kirker, hvor sognebåndsløsere sidder i et broget menighedsråd, og hvor den folkekirkelige mangfoldighed faktisk blomster og gensidigt beriger (og til tider desværre også bekriger) hinanden.

Ved at man har valgt en ”gengiftnings-fri” præst i Kristkirken, så vil det for eksempel gå ud over Skt. Pauls Kirken i Århus, hvor der også sidder sognebåndsløsere om ikke i flertal, men de er dér. Eller det vil ramme små landsbykirker, som ellers ville have svært ved at samle et menighedsråd, hvis det ikke havde været for sognebåndsløserne (ved ikke om eksempler på sådanne… men tanken er reel nok). Så et enkelt valg i en enkelt kirke kan sætte en politisk lavine i gang, der rammer andre…. men som også kan ramme dem selv.

2) Valget af endnu en nej-er er blevet set som et ”wake-up-call” til folk i sognet om at lade sig vælge ind i menighedsrådet, så de igen bliver repræsenteret i menighedsrådet. Det vil sige ved valget af en nej-er har menighedsrådet sat sig selv i en sårbar situation, hvis de ønsker at deres teologiske linje skal fortsætte ved næste valg. Det er valg-strategiske overvejelser… men reelle nok. Havde de nu valgt en, der ville vie fraskilte, men som ellers på andre områder er på linje med menighedsrådet, så ville der ikke have været dette wake-up-call. Så ville næste menighedsrådsvalg lettere falde ud til rådets fortsatte beståen.

Men på den anden side, vil det ikke være fordækt at tænke valgstrategi på den måde? At man forsøgte at skjule en demokratisk ulighed? Sådan ville det kunne udlægges.

Det ville også kunne være udlagt som at man tænkte bredere end sine egne holdninger for at komme det tavse flertal/mindretal i sognet i møde (kender ikke sognets sammensætningen). Men gør de det i andre sogne, hvor der ikke sidder missionske menighedsrødder: ”Nu skal vi have en missionspræst for at imødekomme dem, der ikke er repræsenteret i rådet”?

Men et er, at andre ikke tænker sådan – noget andet er, om det ikke ville have været smart i denne situation at tænke sådan.

3) Mennesker valgt på proteststemmer er ikke altid gode at have med sig. Jeg kunne ikke forestille mig, at den her sag lever frem til næste efterår, hvor der igen er menighedsrådsvalg. Det ville kræve, at de tre præster ikke gør deres brede sogne-arbejde godt nok, men fremstår som sekteriske … og det kunne jeg ikke forestille mig. Så den dør nok her – forhåbentlig.

Men lad os nu lige sige, at medierne eller et surt menneske, hvis barnebarn havde lidt svært ved at finde en præst, der ville vie dem… lad os sige at en af disse laver uro i aviserne og genoptager sagen (eller at ”sagen” stadigvæk lever til den tid), og at der kommer en protestliste ind (de kunne kalde sig ”Sognelisten”), hvad ville de så?

Deres begrundelse for at komme ind er, at de er utilfredse med præstesammensætningen – og den kan kun ændres, når præsten går af. Så skal man altså til at vente indtil den tid kommer, da der skal vælges ny præst – og i min spådomskugle, så snakker vi RIGTIG mange år, før det sker igen i Kristkirken (med mindre at der kommer sygdom eller andet).

Er disse protest-valgte så klar til at give en hånd med i det daglige arbejde med budgetlægning, kirke- og præstegårdssyn, personalepleje og videreudvikling af menighedslivet?

Man kunne naturligvis også fremskynde et præsteskifte – det kaldes ”dårligt arbejdsklima”, ”mobning”, ”sætte en kæp i hjulet på menighedslivet”…. og andet grimt, der har til formål at gøre livet surt for en af præsterne. Og pludselig har man en paragraf 43. Måtte det ikke ske – og må biskoppen vare klar til at gribe ind, før der er optræk til noget sådant.

Der må man sige, at biskop Kjeld Holm har vist sig som et rigtig godt eksempel i sager i hans stift (men det kan I selv google, jer frem til) Men protest-valgte er altså ikke altid af det gode!¨

Altså tre tanker om, hvorfor det måske ikke var smart, at menighedsrådet handlede, som de gjorde.

Afrunding
Nå… der er nok ingen, der er med så langt… men alle jer, der skimter dette indlæg igennem, stopper nok op her. Så velkommen tilbage!
Her i Aalborg Stift får en ikke-ansat ansøger til et embede følgende brev fra biskoppen (det gjorde han i hvert fald, da jeg søgte for nogle år siden):

"Du er ikke blevet ansat, men det er den, der af biskop og menighedsrådet er blevet anset for at være den bedst egnede kandidat (husker ikke ordlyden præcist, men det er meningen, med det)."

Også i Kristkirken har menighedsrådet og biskop valgt at anbefale den præst til ministeriet, som de synes er den bedst egnede til embedet. Det folkekirkelige demokrati har talt – vi skylder præsterne at give dem arbejdsro til at passe deres kald, så for eksempel en ny præst ikke skal bruge kræfter på bøvl, men på at være præst. På at forkynde. På at besøge mennesker. På at undervise konfirmander.

Lad præsterne være – giver vi dem ikke arbejdsro, så er man med til at ødelægge sognet. De er valgt på lovlig vis – næste år kommer endnu et menighedsrådsvalg, og der er altid brug for folk, der gerne vil kirken det godt, og som vil gøre en indsats for det.

Kim Legarth er præst i Horne og Asdal
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ikke vie fraskilte

erik, publiceret d.12/08 21:04 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
(og nægte at deltage i begravelsesceremoni hvor den døde er selvmorder)

det er p.t. er en hver præsts ret - kort og godt.

Men hvis vi skal bort fra, at der hver time - døgnet rundt - er en "gammeldansker",
der melder sig ud af folkekirken, så var det vist på tide at tage skeen i den anden hånd!

Som min bror (der er ansat i folkekirken) siger:
"Hvis man fortsætter på den måde, er det vores generation (det grå guld), der lukker og slukker!"
Del Link

Sludder!

Mark Steven Pedersen, publiceret d.12/08 21:43 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
Jeg kender ikke til nogen tilfælde hvor præster ikke vil forrette begravelser ved selvmord. Og slet ikke til at han har ret dertil.

Fakta, fremfor fordomme, tak.
Del Link

Sv. Sludder!

erik, publiceret d.14/08 00:10 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
Mark Steven Pedersen skrev:
Jeg kender ikke til nogen tilfælde hvor præster ikke vil forrette begravelser ved selvmord....


Det er muligt, du ikke gør, men jeg kender da personligt et tilfælde (for en halv snes år siden), hvor man måtte skaffe en anden præst, da sognepræsten nægtede med henvisning til, at der var tale om selvmord, og at han derfor kunne afvise at deltage.
Del Link

"Hvorfor må kirken ikke have en klar holdning?"

Karina Mia, publiceret d.14/08 12:45 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
Debatten er hot efter menighedsrådet og præster i Koldning, klart har meldt deres holdning ud til folket og de fraskilte,alting kan kritiseres, selv Jesu´ord. Jeg mener det er stærkt med en kirke som står fast på sit fundament, Guds ord og ikke blot følger menneskelige trends og kaos. Ordet er lige så gældende til menneskeheden idag som dengang!
Ikke for at fordømme, men som vejviser til retningslinjer som fører til klarhed og sand lykke på trodsaf.


"I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår", 1.Peter 4:12

Bliver vi ikke prøvet, må vi ængstelig og spørge os selv, om vi deltager så lidt i Guds riges sag, at Gud ikke agter os værdige til at blive prøvet. I 2.Tim. 3:12, står: "Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus." Peter skriver, at jo mere I får del i Kristus-lidelser, des mere skal I glæde jer <1.Peter 4:13>. Og han siger i v.4, at vi ikke skal undre os over, at vi blive spottet, når vi ikke med andre går ud i deres strøm af udsvævelser.
Vi kender af erfaring, at den, der ikke vil være med til verdens lyst, får at høre derfor. Mobning kan være uudholdelig, og uden tvivl er mange bukket under for den lidelse, som mobning er. Det koster dyrt at tænke anderledes end flertallet. Mange, der lever deres liv i stilhed, føler måske ikke, det koster noget at være en kristen. Men alle, der står på Bibelens klare standpunkter og vil være ved det, tåler verden ikke. Og de vil få modgangen at føle.
Verden dræbte Jesus, fordi lyset fra ham var for skarpt, og deres egen samvittighed fik det for dårligt. Hvad var da lettest, at dræbe Jesus eller forandre deres liv? De valgte at slå Jesus ihjel! Jesus sagde, at som verden havde stået ham imod, ville det også gå hans efterfølgere. Må vi da få mod til at være med, hvor Jesu-navnet lyser og bliver æret og elsket, uanset hvad det koster. Jo nærmere vi følger Jesus, des større er hånen og spotten. Men uden kors, ingen krone.
Del Link

Spørgsmålet til hver enkelt af os?

Karina Mia, publiceret d.14/08 13:35 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
Er i virkeligheden,

Religion or Relationship?

I forhold til Gud og Hans ord til os - menneskeheden. Dette må udgøre de forskellige indfaldsvinkler til denne debat!
Del Link

Ikke vie fraskilte

Morten S, publiceret d.14/08 17:37 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
Der burde være en paragraf i cirkulæret for præsteansættelse, som kræver, at mindretallet tilgodeses i et sogn med flere præster tilknyttet. Det er ikke nogen holdbar situation, at have 3 præster fra samme kirkelige ståsted imens mindretallet ikke er repræsenteret. Desværre er sagen fra kolding et udtryk for at folkekirkedemokratiet ikke fungerer pga. manglende tilslutning. Derfor er der ikke altid overensstemmelse ml. menighedsrådets sammensætning og folkets egentlige holdning. Jeg mener ikke, at det er en løsning at fratage sognebåndsløsere deres stemmeret i det nye sogn.

Vi bliver nød til at respektere præsternes synspunkter, men samtidig må det også siges, at det virker middelalderligt at stille sig op og nægte folk vielse for 2. gang, fordi det er gået galt første gang. I stedet bør man tage en samtale med brudeparret og hører dem om, hvad de lægger i ordene "til døden jer skiller." Det tror jeg man får en masse ud af både som brudepar og som præst. Derefter er det så præstens opgave at give brudeparret den bedste start på ægteskabet og den får de ikke ved en afvisning i kirkedøren, men ved de to ja-ord foran alteret.
Del Link

“Lad nu præsterne i Kolding være”

Hans, publiceret d.14/08 22:18 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
Kunne man forestille sig følgende artikel og efterfølgende absurde debat i f.eks. Motor:

" 'Overskrift: Vil flere kørelærere nægte at indstille folk til nyt kørekort, hvis de konsekvent kører over for rødt?'

Spørgsmålet trænger sig på, efter at to kørelærere og en nyansat kørelære på en køreskole i Kolding alle tre ikke vil indstille folk til generhvervelse af kørekortet, hvis de konsekvent kører over for rødt.

Af artiklen fremgår det, at professoren (i færdselsret sic!), der slår alarm, mener, at det faktisk er en tredjedel af dem, der uddannes til kørelære, bliver præget af dette meget konservative syn på, hvad man må og ikke må i trafikken, og at disse elever ligefrem bliver opdraget til at undervise i at overholde færdselsloven.

En lære fra en af de skoler, der "opdrager" eleverne, er nu ikke så bange for, at det skal gå så galt, idet enhver jo kan se, at det bliver mere og mere almindeligt at køre over for rødt, hvilket man jo til enhver tid kan forvisse sig om ved at stille sig hen til at tilfældigt lyskryds. Han mener heller ikke at skolen opdrager eleverne, de læser bare i færdselsloven. Problemet er imidlertid, at lige netop reglerne omkring rødt lys er så klare, at det kræver en meget højere uddannelse end den køreskolelærerne får, hvis man skal læse dem anderledes.

Andet sted i bladet kan man læse, at både den lokale og den regionale formand for kørelærerne finder, at det er en meget kedelig sag. De kender udmærket færdselsloven og ved godt, hvad der står om at køre over for rødt lys, derfor anerkender de også kørelærernes ret til ikke at ville indstille folk til køreprøve, hvis de konsekvent kører over for rødt. Det er bare så forbistret, at de er så stivsindede og tager deres job så alvorligt, kunne de ikke bare have ansat en kørelære, på køreskolen, der ikke gik så højt op i den slags bagateller, så havde problemet jo været løst.

Nu må de i stedet til at se på reglerne for valg til bestyrelserne for køreskoler og indtil de kan ændres, må man så hidkalde en kørelærer fra en anden køreskole. Regionsformanden mener i øvrigt ikke, at det er færdselsloven, der er gældende, med holdningen blandt køreskolens naboer.

Helt anderledes er det hos bilisterne, hvoraf en stor del ikke sådan lige har færdselsloven present. På facebook raser debatten. En del debattører er faktisk helt enige med de omtalte kørelærer, men de fleste har nogle meget interessante synspunkter:

- 'Færdselsloven er forældet.'

- 'Jeg er dødtræt af kørelærer der skaber sig opfører sig som diktatorer fordi de tolker en gammel lov på den og den måde. Kom nu ind i det nye årtusinde. Der er også stadig kørelærer som mener at man skal overholde hastighedsgrænserne. Grow up!'

- 'Så må man jo bare sørge for at få sit kørekort et andet sted end i Kolding. Det må være muligt at styre uden om en sådan formørket holdning.'

- 'Hmmm... Det kan vist ikke være hverken kørelære eller bestyrelse, der skal dømme i, hvad der 'rigtige' eller 'forkerte' i den sammenhæng ... De skal bare passe deres opgaver og så glæde sig over, at folk elsker at køre bil og gerne vil have kørekort Det er vist kun Dommeren, der kan dømme i den sag :)'

- 'Sig mig en gang, skal nogle kørelærer til at gå i Diktaturets fodspor, og tro de er overmennesker, kom lige tilbage til 2011.'

- 'Hvis Kolding-kørelæreren var akkordlønnet, dvs., fik et fast beløb per indstilling, ville tonen måske være en anden ...'

- 'selvfølgelig må bilister, der konsekvent kører over for rødt, få kørekort igen og igen - Dommeren er ikke fordømmende'

- 'Hvis kørelærer ikke vil eller kan acceptere livets med- og modgang, i et hele taget alle livets forhold -at man bliver træt af eller ikke gider at holde for rødt lys...hvorfor arbejder de så med bilister?'

- 'Sikke noget fis - få jer nogle ordentlige kørelærer, der følger med tide ...'

På et tidspunkt sker der noget interessant, en kørelære fra en anden by melder sig på banen:

- 'Jamen så tilbyder jeg alle i Kolding at komme til min by. Jeg skal gerne indstille dem til køreprøve alle sammen. Sådan noget forbistret pjat, skal man da lede længe efter'

Længere fremme i debatten forklarer omtalte kørelære, at de folk, der hos dem indstilles til køreprøve, som konsekvent kører over for rødt, faktisk gør det på en pæn og ordentlig måde. De gør det kun fordi de kan lide det og bestemt ikke for at genere nogen, og som kørelæreren videre siger, hvis der kom en 20tons lastbil bagfra uden at bremse, så ville de fleste nok blæse på, om der var rødt lys.

På et spørgsmål om man da ikke skal rette sig efter færdselsloven, svarer kørelæreren, at det jo ikke er op til almindelige mennesker at afgøre (kørelæreren tør i hvert fald ikke), hvad der er rigtigt eller forkert i færdselslove, det må vi overlade til Dommeren, og han er en skikkelig mand, så vidt man kan forstå, der altid ser igennem fingrene med, at bilister har overtrådt færdselsloven, ligesom han heller aldrig kunne finde på at bebrejde en kørelære, hvis han skulle have undervist imod færdselslovens tekst. Hvis man i øvrigt skulle til at have det dårligt hver gang man kørte over for rødt eller forbrød sig mod andre af færdselslovens paragraffer, så blev man jo aldrig en fri bilist."
Del Link

Ikke vie fraskilte

Peter, publiceret d.15/08 11:00 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
Jeg kan godt se hvad du mener Hans.
Kunne kirken ikke gå et skridt videre og give det lidt mere konsekvens!
En parallel til reglerne om frakendelse af kørekort F eks.

Ubetinget frakendelse af ægteskabeligt førerbevis (vielsesattest.)

En ubetinget frakendelse betyder, at du skal aflevere vielsesattesten, og at du mister retten til hellig ægtestand i en periode, som kirken fastsætter. Perioden strækker sig typisk fra seks måneder og opefter. Når perioden er udløbet, skal du bestå både en teoriprøve og en ægteskabelig køreprøve for at få attesten tilbage.

Prøvetid

Når du får dit ægteskabelige førerbevis tilbage, er du på prøvetid i en periode, som kirken fastsætter. Perioden strækker sig typisk fra tre år og opefter.

Begår du inden for prøvetiden en forseelse, som normalt ville give betinget frakendelse af vielsesattest, får du frakendt retten til ægteskab ubetinget i mindst seks måneder.

Betinget frakendelse af dit ægteskabelige førerbevis

En betinget frakendelse betyder, at du beholder din vielsesattest, hvis du:

• Består en såkaldt kontrollerende ægteskabelig køreprøve inden for tre måneder. En kontrollerende køreprøve betyder, at du skal bestå en almindelig teoriprøve og en praktisk ægteskabelig køreprøve.

• De næste tre år ikke begår en forseelse, som i sig selv medfører en betinget eller ubetinget frakendelse af ægteskabeligt førerbevis. Du er altså på prøvetid i tre år, efter du har fået en betinget frakendelse.

Hvis du i løbet af prøvetiden begår en forseelse som i sig selv udløser en betinget frakendelse, får du frakendt dit ægteskabelige førerbevis ubetinget i mindst seks måneder og skal i den tid leve i cølibat.

Hvis du dumper den kontrollerende ægteskabelige køreprøve

Hvis du dumper enten teoriprøven eller køreprøven, bliver dit ægteskabelige førerbevis inddraget. Du får først beviset igen, når du har bestået både køre- og teoriprøve.

Hvad skal det koste?

Løseligt anslået omkring 870 kr plus det løse at gå op til en kontrollerende køreprøve efter en betinget frakendelse. Oveni det kommer der udgifter til lån af godkendt køretøj til den ægteskabelige køreprøve og undervisning på en køreskole, hvis du har behov for det.

Har du ægteskabsførerbevis til flere kategorier og dumper tre gange

Hvis du har førerbevis til mere end EN kategori og dumper f eks. tre gange, får det store konsekvenser. Du mister dine førerbeviser i alle kategorier og SKAL generhverve det enkeltvis.
Del Link

Sv. Ikke vie fraskilte

Christian Budde, publiceret d.16/08 14:27 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Lad nu præsterne i Kolding være"
erik skrev:
... Som min bror (der er ansat i folkekirken) siger:
"Hvis man fortsætter på den måde, er det vores generation (det grå guld), der lukker og slukker!"

Jamen så lad os da lukke og slukke. Hvis kristendommen ikke længere skal være lig med evangelierne, så er det da et godt udgangspunkt til at gøre dét.
Så kan det være, at der kan stige en ny kristendom op "nedefra", som baserer sig på Jesu ord.
Folkekirken skal ikke opretholdes for enhver pris, og hvis den ikke forkynder Jesu ord, men bare løber med tiden, er det på tide at lukke og slukke for den.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​