Send artiklen Ja tak til online-bedømmelse af præster til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja tak til online-bedømmelse af præster

Jo, der så vist brug for et dansk hyrdebarometer, så fårene ikke længere skal være som ... umælende får, men kan komme til orde med deres tilfredshed eller utilfredshed med hyrdens præstationer, skriver Mogens Mogensen i en kommentar til det nye, tyske Hirtenbarometer (hyrdebarometer, red.), hvor man kan give sin præst karakter på nettet. Modelfoto.

- Colourbox.com

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvem kan være imod kvalitetskontrol i folkekirken, når man betænker, hvor mange milliarder kroner, den koster i drift hvert år, skriver konsulent og blogger Mogens Mogensen

Jeg har lige kigget på barometeret. Altså ikke et helt almindeligt barometer, der viser, om det er højtryk eller lavtryk, men et såkaldt ”hyrdebarometer”.

Hirtenbarometer” er som ordet viser tysk, og det ligger på nettet, frit tilgængeligt for alle.  Jeg gik ud fra, at det var et barometer, der målte, om hyrden arbejdede på højtryk, eller der var for lidt tryk på pastoren.  Men helt så enkelt var det nu ikke.

Da jeg kiggede nærmere på barometeret, blev jeg mødt med en venlig hilsen. ”Hallo små får! Bedøm din hyrdes arbejde og se, hvad andre små får mener om din yndlingshyrdes arbejde.”

For at blive fortrolig med betjeningen af barometeret, inden jeg skulle til at bedømme min egen yndlingshyrde, foretog jeg lige en rask lille bedømmelse af katolikkernes overhyrde, pave Benedikt den 16. Man kunne bedømme pavens arbejde på en skala fra 1 til 6, hvor 1 var ”dårligt” og 6 var ”godt”. 

Annonce
Jeg skulle give paven karakterer på 5 områder. Hvor god eller dårlig er den gode mand til at holde ”gudstjeneste”? Og hvad med hans ”troværdighed”. Er han i kontakt med ”tidens puls”? Værre var det at skulle vurdere kvaliteten i hans ”ungdomsarbejde”, mens jeg gik ud fra at han helt havde fod på ”seniorarbejdet”.

Selvom jeg ledte længe, kunne jeg ikke finde ud af, hvor dumpegrænsen lå, så jeg kan desværre ikke her afsløre, om katolikkernes overhyrde bestod sin hyrdeeksamen eller ej.

Nu rejses spørgsmålet naturligvis – i Kristeligt Dagblad – om vi også har brug for et lignende hyrdebarometer her i Danmark?

LÆS OGSÅ: Giv din præst karakter på nettet

Vi fik jo kristendommen, den lutherske reformation og meget andet kirkeligt input fra Tyskland, så hvorfor så ikke også denne kirkelige nydannelse. I artiklen siger en af stifter af Hirtenbarometer blandt andet, at det ”skal bruges til at skabe debat om kvaliteten af præsternes præstationer og evne til at nå sognebørnene.”

Hvem kan være imod kvalitetskontrol for eksempel i folkekirken, når man betænker, hvor mange milliarder kroner, den koster i drift hvert år? Og er der ikke også nogle af folkekirkens sognehyrder, der har for meget uld i mund? Når der søndag formiddag mellem kl. 10 og 11 sidder så få procent af medlemmerne i kirken, er det så ikke, fordi de ikke oplever gudstjenesten som en behagelig hyrdetime?

Og hvad med alle de får, som forlader folden eller aldrig er kommet ind i den, er det ikke et tegn på, at der er noget galt med hyrderne? Og er der ikke hyrder, for hvem 5 og 7 er lige, og som ikke evner at skille fårene fra bukkene, for slet ikke at tale om at få identificeret ulvene i fåreklæder?

Jo, der så vist brug for et dansk hyrdebarometer, så fårene ikke længere skal være som … umælende får, men kan komme til orde med deres tilfredshed eller utilfredshed med hyrdens præstationer. Det må da være en helt elementær fåre-ret at blive godt underholdt af hyrden.

Tankegangen bag hyrdetermometeret er naturligvis den, at sognehyrden skal blive bedre til at servicere sine sogne-får med de ydelser, som de har krav på, som for eksempel gudstjenester og ældrearbejde. Og fårenes opgave er lade sig lede rundt i manegen af hyrden og bræge op, hvis de ikke er tilfredse. Så kan hyrderne lære det, kan de, når de kigger på hyrdebarometeret, og ser, hvilken karakter de får for deres indsats på en række områder.

Interaktive medier er tidens løsen. Hyrdebarometeret skal derfor hilses velkomment som en ny anledning for fårene til at bræge op, og for hyrderne til om nødvendigt at tage hyrdestaven i den anden hånd.

Mogens Mogensen er cand.theol. og interreligiøs konsulent.

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Personlighedskontrol har vi haft nok af.

Broby, publiceret d.26/08 01:25 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ja tak til online-bedømmelse af præster
"Hvem kan være imod kvalitetskontrol..." - Det kan jeg. Alt, hvad der hedder 'kontrol', skal, når det drejer sig om menneskers - og ikke madvarers eller tings - kvalitet, begrænses til et absolut minimum. Det, der skal til for at få præstekald (eller mere jordnære typer embeder for den sags skyld) til at blomstre bedst muligt, er ikke en mekanisk kontrol, og slet ikke et 'popularitetsbarometer', der skal gøre hele tilværelsen til et realityshow.

Jeg har set denne tendens vokse og vokse på universitetet, og der er ingen tegn på, at den fører nogen forhøjelse af kvaliteten med sig. Det eneste, de evige evalueringer gør, er at belaste regnskoven og give arbejde til mere administrativt personale (en hær af 'kommunikationsmedarbejdere' (- burde kommunikation ikke være noget, alle i en organisation mestrede??? Ellers er det da højst problematisk -), hvis løn så betales med midler, der tages fra forskning og undervisning).

Man kan sige, at netafstemninger i det mindste ikke belaster miljøet på samme måde, og også bliver mere motiveret af deltagernes personlige interesse for emnet end gennemført ovenfra og mere end halvvejs obligatorisk (som på universitetet).

Men stadig ligger der det samme ækle menneskesyn til grund for denne slags systemer og retorik. Vi skal ikke mere være mennesker med de forskelligheder og særheder, vi nu har - vi skal alle vurderes efter samme kriterier, og 'motiveres' til at 'præstere' på baggrund af, hvad folk synes er sjovt eller moderne lige i den uge.

Det er ikke sundt, og det er helt åndssvagt i forbindelse med netop universitetsundervisning og præstegerning, hvis berettigelse netop er, at de skal lære fra sig, hvad kvalitet ER i hhv. forskning og i menneskelivet.

Der er reelt set tale om to typer åndelige vejledere, som varetager et dannelsesprojekt på hver deres område, og hvis de ikke kan leve op til den opgave, skal der naturligvis gøres opmærksom på det. Men dette er noget helt andet end at måle og veje deres popularitet, og at gøre selve deres menneskelighed til genstand for afstemning.

Jeg siger ikke dette som repræsentant for en af de to kontrollerede grupper, men sagde det højt og tydeligt, da jeg var studerende og fik udleveret det ene usmagelige spørgeskema efter det andet vedrørende ret så nærgående elementer af undervisernes personlighed. Jeg syntes dengang, og jeg synes nu, at en værdig dialog med henblik på forbedring af en præsts eller undervisers indsats foregår som dialog ansigt til ansigt eller i private skrivelser, ikke offentliggjort på nettet eller indsamlet som papirbunker af anonymt 'angiveri', der - i kraft af anonymiteten - jo giver mulighed for ret uhæmmet misbrug. Ikke alle mennesker er jo lige taktfulde i deres personlige vurdering af næsten.

En af de bedste undervisere, jeg har haft, var forresten alkoholiker. Han var tit fuld, når han underviste. Dette blev påtalt i en evaluering. Han meddelte os efterfølgende, at lige dét emne ville han ikke lade gå videre op i systemet, hvis det var OK, og ingen gjorde indsigelse. Det havde fandme også været synd, hvis det var gået videre. Tænk, hvis vi havde mistet en af de mest begejstrede ildsjæle og begavede personligheder på uddannelsen pga. at han nu engang havde en højst menneskelig brist.

I dag var det måske gået sådan. Tidligere kunne man bedre tolerere undervisere med pukkelryg eller dårlig ånde eller tics eller endda koleriske udbrud - indrømmet, ting, der kan være belastende; men hvor er det dog uendelig meget værre, når der ikke er lidt rum at være fejlbehæftet i!

Jeg opfordrer altid folk til at boykotte evalueringer og i stedet gå direkte til de relevante personer eller instanser, når der er et konkret problem - eller en konkret ros.

Jeg foreslår to alternativer til den væmmelige kvalitetskontrol:

1) opretholdelse af en generel kultur omkring respektfuld dialog og lytten til studerende/menighed/elever, hvis der er klagepunkter. En generel forventning til, at man har ret til at blive hørt og pligt til at gå i dialog, når noget kan blive bedre. Kort sagt, det man så højt besunget kalder demokrati in action. Det er noget, der skabes netop gennem retorik og daglig adfærd, og 'barometre' og spørgeskemaer er ikke sund eller ligeværdig dialogadfærd.

(I øvrigt mener jeg, vi er ret godt gående i Danmark ang. det demokratiske - "fårene" kan i min erfaring sandelig godt sige deres/vores mening, når vi er utilfredse! Og det skal vi bare blive ved med.)

2) En generel respekt for, at mennesker er forskellige og har særheder OG FEJL, som de ikke altid magter at gøre noget ved. Accept af, at ikke alle er perfekte, og at det heller ikke er et menneskeligt mål, at vi skal være det. Hvis alles pukkelryggethed og sociale færdigheder og ånde og seksuelle formåen etc. etc. skal vurderes på en skala fra 1 til 10, så vil mange gode initiativer blive kvalt i fødslen, og den gensidige tillid og spontane kommunikation bare synke og synke...

Kort sagt. Bemærk den sidste halvdel af ordet kvalitetskontrol. Det er lige, hvad det i sidste ende er. Kontrol. Kontrol. Reelt: Personlighedskontrol.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​