Send artiklen "I Indre Mission bør man huske, at vi kun erkender stykkevist" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“I Indre Mission bør man huske, at vi kun erkender stykkevist”

Hvor det for eksempel i væsentligt mindre grad lykkedes for de danske frikirker at finde fodfæste og platform i dansk kirkeliv og i den teologiske debat, har det været Indre Missions styrke at være en bevægelse - og dermed en anerkendt røst - indenfor folkekirken, mener Peter Götz

- Mads Godiksen

Fakta

Citat:

Er Indre Mission, med sine snart 150 år, en aldrende fødselar, eller er det stadig en ung og...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

kirke | folkekirken | Indre Mission | evangeliet | sandhed | Peter Götz | trosrejse | dundertale
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det er muligt at folkekirken ud fra Indre Missions ståsted har brug for dundertale, men det danske folk har brug for et evangelium, der siger JA til deres liv, mener missionsforstander i Det Danske Missionsforbund Peter Götz 

Er Indre Mission, med sine snart 150 år, en aldrende fødselar, eller er det stadig en ung og aktiv bevægelse? Og hvad bidrager Indre Mission med i dansk kirkeliv? I anledning af Indre Missions 150 års jubilæum har kristendom.dk bedt formand for Evangelisk Alliance Peter Götz sende en hilsen til fødselaren
Hvad mener du, Indre Mission bidrager med i kirkelivet i Danmark?

Indre Mission har i mange år spillet en rolle, øvet en indflydelse og båret en tradition, der har haft særdeles stor betydning for såvel dansk kirkeliv som utallige mennesker, der netop i denne fromhedstradition fandt stof til deres trosrejse.

Hvor det for eksempel i væsentligt mindre grad lykkedes for de danske frikirker at finde fodfæste og platform i dansk kirkeliv og i den teologiske debat, har det været Indre Missions styrke at være en bevægelse – og dermed en anerkendt røst – indenfor folkekirken.

I de seneste årtier, hvor folkekirkens bredde og rummelighed er udvidet, har det imidlertid været en svær udfordring for Indre Mission at italesætte deres synspunkter på en måde, som gav mening ind i en tid med hurtigt voksende sekularisering.

For netop ved at stå indenfor folkekirken, må bevægelsen tilsyneladende påtage sig en linjevogterrolle overfor sin egen kirke, som for mange bliver utålelig.

Dermed er Indre Missions holdninger, som jo i bund og grund er kærlighed til evangeliet og et meget hengivent ønske om at følge Kristus, ofte endt med at blive et NEJ – så til det ene og så til det andet.

Har man evnen – og viljen – til at forstå, hvorfor et nej dybest set godt kan være et JA til noget der ligger dybere, er dialogen, som Indre Mission fører med sine søskende i folkekirken, uden tvivl vigtig.

Men hvis Indre Mission ender med at være en nej-siger bevægelse, der for mange mennesker tolkes som et nej til det gode liv, så bidrager Indre Mission desværre ikke mere til så meget godt for dansk kirkeliv. Det er muligt at folkekirken ud fra Indre Missions ståsted har brug for dundertale, men det danske folk har brug for et evangelium, der siger JA til deres liv.

Mener du, den aldrende fødselar lider af alderdomstegn, eller har bevægelsen formået at holde sig ung og aktiv?

Indre Mission står i den samme svære udfordring som alle andre kirker og kirkelige bevægelser: At skulle tilpasse sig et meget hurtigt skiftende samfund. Og det er svært i en sammenhæng, hvor det er en dyd at være meget konservativ.

Der er klart tegn på evne og vilje til at holde sig ung og aktuel i den ene ende af Indre Mission, men der er også alderdomstegn, der skræmmer. Kunsten er for enhver bevægelse at kun holde fast på kernen i sine værdier, og årsagen til at man har dem – og så give slip på form og facon, som er tidsbestemt.

Hvordan kan Indre Mission tackle de udfordringer, de står i i dag?

Indre Mission skal lægge øret til vandrørene og anerkende den tid, som den nu skal være en kirkelig bevægelse i. "Listen to the Word and listen to the world," hedder et gammelt udsagn af John Stott (anglikansk teolog og kirkeleder, red.)

Når de to perspektiver holdes i hævd, er der masser af opgaver at løse, og dermed også en fremtid.

Er der noget, som Indre Mission efter din mening går for meget eller for lidt op i?

Ja, helt klart. Det er efter min mening gældende for både Indre Mission og flere andre kirkelige retninger, såvel indenfor som udenfor folkekirken, at de i deres kamp for at værne om evangeliet, på en eller anden måde tager patent på sandheden.

Det er nok det sidste man kan - og skal. I hvert fald, når vi taler om sandhed i denne sammenhæng. I den kristne tro er sandheden en person, Kristus. Han er Sandheden. Sandheden om Gud. Når nogle af hans efterfølgere i ægte nidkærhed ophøjer deres forståelse og deres erkendelse og deres udlægning af sandheden til at være Sandheden selv og glemmer, at vi alle kun ser stykkevist og erkender ufuldkomment, så går det galt.

Det er slet ikke det samme som at sige, at alt er lige sandt og lige gyldigt, men når den søgende og kæmpende tro bliver til bedrevidenhed, og når den ydmyge trosvandrer bliver til et menneske med dogmatisk skråsikkerhed, mistes det unikke og smukke i et menneskes trosrejse meget let. Og så står man i fare for ikke bare at lukke sig om sig selv, men også at gøre Kristus utilgængelig.

Peter Götz er missionsforstander i Det Danske Missionsforbund og formand for Evangelisk Alliance

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​