Vil valget være til gavn for folkekirken?

Tjek, hvad din kandidat går ind for på det kirkepolitiske felt, skriver generalsekretær i KFUM og KFUK Kirsten Lund Larsen

Kirkepolitik er ikke noget, der har fyldt meget hos mig, når jeg har sat mit kryds ved tidligere valg. Og det fylder jo heller ingenting i den aktuelle valgkamp. I hvert fald ikke i den brede offentlighed.

Men jeg tror alligevel, at der er grund til at have det med i baghovedet denne gang – mere end tidligere. For spørgsmålet er: bliver valget til gavn for folkekirken – eller det modsatte?

Er folketingsmedlemmerne overhovedet interesserede i kirken?
Som folkekirken er organiseret nu, er det jo folketinget, der er kirkens øverste beslutningsorgan. Og vi må se i øjnene, at der med tiden kan komme et flertal i folketinget, som enten slet ikke er medlemmer af folkekirken eller ikke har noget forhold til den, selvom de er medlemmer. Alene af den grund er den nuværende folkekirkeordning ikke langtidsholdbar.

Inden det sker, vil det derfor være godt for folkekirken, at folketinget får ordnet dens fremtidige organisering. Det bør gøres af indsigtsfulde folketingsmedlemmer, der kender til folkekirken og har forståelse for kristendommens betydning for udviklingen af det samfund, vi gerne vil have i fremtiden.

Det handler om at få givet folkekirken den forfatning og den organisering, som oprindeligt blev stillet i udsigt gennem Grundlovens løfteparagraf.

Derfor er det vigtigt at tjekke de kandidater, man vil stemme på, også med hensyn til deres kirkepolitiske overvejelser. Synes de, at folkekirken er en vigtig aktør i samfundet? Hvordan vil de bedst sikre dens fremtid og dens brede opbakning i et samfund, der i stigende grad bliver præget af andre religioner? Vil de skille stat og kirke? For at spare penge eller for at gavne kirken? Hvad indebærer det i givet fald?

Folkekirken trænger til strukturelle ændringer
Personligt tror jeg, at det er på høje tid, at folkekirken får en egen struktur, der kan tage beslutninger vedrørende kirkens udvikling. Jeg tror ikke, vi har råd til at vente ret længe med det, for det er svært for kirken at udvikle sig tidssvarende nok og spille en rolle som institution, når man ikke har et kvalificeret demokratisk forum at debattere og beslutte det i.

Så vidt jeg kan se, kan det sagtens lade sig gøre indenfor rammerne af den nuværende grundlov, der jo netop rummer en løfteparagraf om folkekirken.

Som generalsekretær for en kirkelig børne- og ungdomsorganisation har jeg oplevet de udfordringer, det giver, når man skal forholde sig til ti stiftstrukturer i stedet for et samlet beslutningsforum.

Der er masser af god vilje og gode initiativer i folkekirken til at rykke på for eksempel området ’børn og unge,’ men der er også mange forskellige dagsordener på spil, og det er kompliceret at få taget beslutninger og få overblik over økonomien. Jeg kunne ønske mig for folkekirken, at den samlet og kraftfuldt kunne prioritere og sætte fokus på bestemte udviklingsområder.

Vi bør tage fat på at finde den bedst mulige form for det i den næste folketingssamling – så tjek derfor, hvad din kandidat går ind for på det kirkepolitiske felt.

Kirsten Lund Larsen er generalsekretær i KFUM og KFUK og panelist på kristendom.dk