"Gud har skabt dig i sit billede, står der på Bibelens første sider. Det betyder, at han har lagt noget af sig selv ind i dig, en gnist, et frø, som viser dig vejen til den spirituelle dimension, fylder dig med Ånd og lys," skriver stiftspræst Jette Dahl.
- Colourbox.com
Jette Dahl |
22. september 2011
"Når jeg spørger mennesker, der kommer til samtale: 'Hvad længes du efter i din hverdag og dit liv,' så er svarer meget tit: 'Fred inden i mig selv,' skriver stiftspræst for åndeligt søgende Jette Dahl
”Op mod hver fjerde dansker fatter stigende interesse for spirituel selvudvikling”, kunne man for nylig læse i Berlingske.
Derefter fulgte 6 hele sider inden i avisen, hvor der blev fortalt om meditation, yoga og drømmetydning som en vej til at træne opmærksomheden. Spirituelle bøger var omtalt, for eksempel ”Nuets kraft” af Eckhart Tolle og ”Buddhas veje” af Peter Elsass.
LÆS OGSÅ: 10 religiøse påvirkninger fra østGå man ind og
googler ordet spiritualitet, vælter det frem med rigtig mange tilbud og vejledning i at få et mere spirituelt liv. De sidste fem år er der sket en markant stigning og åbenhed over for den spirituelle dimension af tilværelsen, en søgning efter en dybere mening bag al vores gøren og laden.
Østens spiritualitetDanskerne lader sig i disse år inspirere af Østens spiritualitet og forsøger at integrere det som en naturlig del af deres livsstil. Nogle i en form for
light udgave af buddhismen, andre tager rejsen til Tibet og erfarer, at meditation og spiritualitet er hårdt arbejde og kræver disciplin.
Jeg genkender denne åndelige længsel fra vidt forskellige mennesker, jeg møder på min vej. Det er en både spændende og tankevækkende udvikling, der sker i disse år, og jeg hilser det alt sammen velkommen. Men jeg savner den kristne form for spiritualitet og hele den rigdom, der ligger i de kristne kilder, som jeg har indsigt i og som erfares meget frisættende for det søgende menneske i dag.
LÆS OGSÅ: Genopdag den kristne spiritualitetHvor er vi som folkekirke henne?Folkekirken glimrer generelt med sit fravær på dette område. Der er en grund til, at jeg er blevet ansat som 'stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift', i daglig tale som 'medvandrer-præst'. Der kommer helt sikkert flere af min slags fremover, for vi skal give vores bud på åndelighed ind i et religiøst, mangfoldig samfund.
Det er ikke nemt eller enkelt, men det er nødvendigt. Jeg nikker genkendende, når Peter Bastian siger: ”Alle ønsker forandring, men ingen ønsker at forandre sig!"
Det erfares ofte som et fælles menneskeligt grundvilkår i hverdagen, og dog sås der frø i mødet med hinanden og i mødet med Gud.
Længslen efter indre fredEt modent, voksent menneske arbejder med sig selv. Det viser sig, at vi er meget ens bag vores ydre og bag vores identitet i kraft af vores arbejde.
Når jeg spørger mennesker, der kommer til samtale: ”Hvad længes du efter i din hverdag og dit liv,” så er svarer meget tit: "Fred inden i mig selv."
Hvem vil ikke gerne have det? Fred som en vedvarende hvilende tilstand får vi ikke, men et fredfyldt, guddommeligt lønkammer i sjælen, det er der allerede og har været der altid. Men vi skal genopdage det og tage det til os.
Opmærksomheden og bevidstheden skal rettet mod det, for at kunne blive bedre til at være udadvendt og møde andre, der har nøjagtig det samme lønkammer i sjælen, som vi selv.
Gud sætter friHvis den spirituelle selvudvikling kun er mit eget projekt, truer jeg med at komme på mentalt overarbejde. Det, vi i øjeblikket kan begejstres for som vejen til indre fred, kan blive endnu en af de mange præstationer, jeg også skal nå ved siden af alt det andet, jeg har sat mig for. Det holder ikke i længden. Eller rettere sagt: Det giver mig ikke den indre fred, nærer ikke min længsel.
Det kan afføde spørgsmålet, som én, der har arbejdet med selvudvikling i flere år, stillede: ”Hvad er det jeg gør forkert, siden det ikke virker på mig?” Hertil måtte jeg svarer: ”Du gør ikke noget forkert, men du er kommet på umenneskeligt overarbejde!,” og vedkommende brød sammen. Det kan være faren ved at forsøge at finde sig selv i sit eget indre, med mindre du opdager, at freden er i
Gud, som bor i dit indre.
Du er ikke Gud, men Gud er i dig, i din sjæls lønkammer. Gud har skabt dig i sit billede, står der på Bibelens første sider. Det betyder, at han har lagt noget af sig selv ind i dig, en gnist, et frø, som viser dig vejen til den spirituelle dimension, fylder dig med Ånd og lys.
LÆS OGSÅ: Hvad er helligt for dig?Meditation over din indre troneSæt dig godt tilrette et fredfyldt sted. Se dit indre sjælerum for dig og mærk det gerne. Rummet er helt lys og enkelt, fuldt af fred og stilhed. Der står en trone i dit sjælerum. Den skal ingen vedvarende sætte sig på, for den tilhører Gud i dig.
Det betyder, at hverken din elskede, dine forældre, børn, venner eller fjende skal sidde på den, og allervigtigst, at du heller ikke selv må sætte dig på den. For når du selv indtager tronen, kommer du på overarbejde og tror, at du selv er Gud, og at alt afhænger af dig! Når andre sætter sig der, så er det jo dem, der tager pladsen i dig og gør dig ufri.
Så spirituel selvudvikling handler i dette lys om at afvikle sin egen og andres plads og i stedet give Gud pladsen på tronen. Den kan du give ham igen og igen. Hver dag gives som en ny mulighed for at leve i tillid til og tro på, at Gud lever i dig og bærer med på din dag, ja får dig til at slappe af som den, du er. Så kan du give dig selv i mødet med andre og i dagens gøremål.
Hvil således i dagens arbejdet i stedet for at søge at hvile fra arbejdet.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano