Da Grundtvig fik en åbenbaring

Jeg ville gerne have været en flue på væggen i Grundtvigs studerekammer og diskuteret både kongerigets og Gudsrigets tilstand, skriver ph.d stipendiat Jette Bendixen Rønkilde

Jeg ville gerne have siddet i hjørnet af Grundtvigs studerekammer og kigget ham over skuldrene, da han både i eufori og anfægtelse forfattede sine salmer, der sidenhen er blevet et dansk nationalklenodie. Mon han overhovedet var klar over, hvilken betydning de ville få for eftertiden?

Det hører vist til sjældenhederne, at der ikke er mindst en af Grundtvigs salmer på dagsordenen hver søndag landet over, når menigheden mødes for at fejre gudstjeneste sammen. Ligesom ethvert børnehavebarn kan brøle med på omkvædet til Et barn er født i Betlehem.

De færreste har ikke prøvet at synge med på Vær velkommen, Herrens år, når klokkerne har slået tolv nytårsaften. Og DRs julekalender Pagten var aldrig endt lykkeligt, hvis ikke det havde været for Dejlig er den Himmel blå. At sige, at hans salmer derfor har og har haft stor betydning, er i virkeligheden nok på grænsen til en underdrivelse.

Den politiske situation på Grundtvigs tid
Danmark var på Grundtvigs tid et land i røre både politisk og kirkemæssigt. Den franske revolution havde sendt bølger af forandringsmod gennem hele Vesteuropa, og heller ikke Danmark var gået ram forbi, hvilket i løbet af den første halvdel af det nittende århundrede resulterede i, at enevældens tid var forbi, og Grundloven blev indført.

En vækkelsestid for kirken
Kirkemæssigt var det på den ene side en stor vækkelsestid med blandt andre ”de stærke jyder”, og på den anden side herskede rationalismen med sit fornuftsbårne trosbegreb. Folkekirken kom først med Grundloven, der var en statskirke, de første mange år af Grundtvigs virke, og det fik sine konsekvenser for en mand, der sjældent bøjede af, selv når han var på kollisionskurs med sine foresatte.

Ud fra disse forudsætninger virkede Grundtvig og kom til at være en af de enkeltpersoner, der har været mest medvirkende til at præge det danske samfund, både folkeligt og kirkeligt.

Grundtvigs præg på sin samtid
Som deltager i grundlovsforsamlingen, som ankermand til høj- og friskoletankegangen, fra prædikestolen og gennem diverse småskrifter om kristendommen, har han gennem sit kirke- og menneskesyn været med til at sætte et afgørende fingeraftryk på vores samfund.

I Grundtvigs studerekammer
Derfor ville jeg gerne have siddet i hjørnet af hans studerekammer og diskuteret både Kongerigets- og Gudsrigets tilstand. Jeg ville gerne have siddet på kirkebænken og oplevet den iltre mand med stort skæg og lysende øjne stå på prædikestolen i Vartov og med indlevelse forkynde evangeliet så Kristus fremstod lyslevende.

Jeg synes, det kunne være interessant at diskutere Grundtvigs kirkesyn med ham og spurgt, hvorfor han i virkeligheden søgte et brud med 300 års luthersk tradition ved at gå bagom Luther og den reformatoriske tradition og i lige så høj grad søge sin inspiration i Oldkirken, den ortodokse og den anglikanske kirke, og ikke mindst tage livtag med det lutherske skriftprincip, at Bibelen alene kan formidle viden om Gud og en adgang til Gud.

Det ville have været en stor oplevelse at høre ham udlægge, hvorfor den apostolske trosbekendelse ikke bare er et liturgisk element men en nøgle til sandheden om både kirken og kristendommen.

En evangelisk udgave af julefortællingen
Allerhelst ville jeg dog have siddet der den julenat, hvor han digtede en af de julesalmer, der har lidt mere menneskelig substans end gennemsnittet, Velkommen igen, Guds engle små.

At se den karismatiske prædikant få noget, der mindede om en åbenbaring for derefter at forfatte otte vers, der fortæller en evangelisk udgave af julefortællingen, hvor der både er plads til fattigdom, uværdighed og sorg.

Og tænk at have siddet på kirkebænken om morgenen, da Grundtvig afsluttede sin prædiken med disse otte vers. Men jeg må nøjes med at glæde mig til at synge den år efter år og så forestille mig, at jeg havde været med på en kigger.

Jette Bendixen Rønkilde, ph.d.-stipendiat ved Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet