Jeg henter megen inspiration fra den kvindelige mystiker og teolog Julian af Norwich, skriver nonne Anna-Maria Kjellegaard
På kristendom.dk sætter vi i den kommende tid fokus på trospraksis og åndelige forbilleder. Vi vil spørge forskellige personer fra det danske kirkeliv, hvem der er deres åndelige forbilleder, og hvordan inspirationen fra deres åndelige forbilleder kommer til udtryk i deres trospraksis:
I dag svarer nonne Anna-Maria Kjellegaard:
Hvem er dit åndelige forbillede? Ja, hvem ikke blot bruger jeg, men hvem er mit åndelige forbillede? Der er svaret ganske entydigt: det
er Jesus Kristus. Han er ikke blot et forbillede, men mit livs fundament, uden hvilket jeg slet ikke kan leve.
Troen er en sart planteHvem er jeg inspireret af? Der er mange at tage af fra kirkens historie. Jeg har fået inspiration fra en del af mystikerne, blandt andre
Johannes af Korset.
Men især fra en kvindelig engelsk mystiker fra middelalderen ved navn Julian af Norwich (1342 - ca. 1416), har jeg i mange år hentet stor inspiration.
LÆS OGSÅ:
Julian bragte optimisme ind i en urolig tidGud er treenig, og derfor er kristen spiritualitet i sin kerne trinitarisk. Det er Julian af Norwich netop også. Desuden er hun ikke blot mystiker, men i lige så høj grad teolog. I hendes bog ”Åbenbaringer af Guds Kærlighed” er der næring både til hoved og hjerte.
Spiritualitet må ikke svæve frit i luften, men skal være teologisk funderet. Troen er som en lille sart plante, der har brug for næring, ellers visner den bort. Spiritualitet giver troen næring, og den skal leves i hverdagen.
Bøn og meditation er en vigtig del af hverdagenHvordan gør jeg så det? Dér er jeg privilegeret. Jeg har ydre rammer og en dagsorden, hvor der er ligevægt mellem ydre aktivitet og spiritualitet. Sammen med mine medsøstre beder jeg tidebøn flere gange om dagen, og der er tid til personlig bøn (meditation) og åndelig læsning (Lectio Divina). Desuden deltager jeg hver dag i messen og modtager Jesu Kristi legeme og blod.
Tidebønnen, som er kirkens officielle bøn, giver mig også personlig næring. En sætning eller et ord fra en af Davids salmer i Det Gamle Testamente (som er hovedbestanddelen af tidebønnerne), kan i lang tid næsten være som et mantra for mig.
Jeg vender igen og igen tilbage til det. For eksempel fra salme 68, 20 hvor det hedder: ”Lovet være Herren dag efter dag. Gud bærer os, han er vor frelse” (ny oversættelse).
Dette har jeg længe mediteret over: Ikke blot bærer Gud vore byrder, men han bærer os dag efter dag. Det vil sige, at han også bærer mig og mine byrder i dag.
Dette var bare et lille eksempel fra Bibelen, Guds ord. Kristen spiritualitet er først og fremmest at lytte til Gud og til Guds tale til mig. Derfor indtager bibellæsning også en meget central plads som næring for troen.
Når jeg ser stjernerne på himlen, stiger der spontant en bøn op i mig:
”Jesus, du er min stjerne, ikke blot for en aften, men for altid.”
Denne bøn er inspireret af
Elisabeth af Treenighedens (karmelitnonne, 1880 -1906) bøn til Treenigheden, hvor det blandt andet hedder:
”Evige Ord, min Guds Ord, jeg vil tilbringe mit liv med at lytte til dig. Jeg vil blive helt øre for dig, så jeg lærer alt af dig. Når jeg går gennem mørke, tomhed og afmagt vil jeg vil fæstne mit blik på dig for altid at forblive i dit strålende lys. Min elskede stjerne, fortryl mig, så jeg aldrig kan forlade din stråleglans.”
Dette var blot nogle eksempler på, hvordan spiritualiteten, som udtryk for troen på Gud, kan leves i hverdagen.
Søster Anna-Maria er nonne og panelist på religion.dk