Perlerne har fået brikkerne til at falde på plads i mit liv, skriver åndelig vejleder Lene Skovmark

Hvem er mit åndelige forbillede? Mit forbillede er Jesus Kristus, og mit mål er at blive som og leve som ham i verden. Det er det mest radikale og ærlige svar.

Kristus skal udfolde sit liv i mig
Det er et stort ideal, men ikke så fjernt, som man umiddelbart skulle tro. Jeg ser Jesus som det fuldt udfoldede menneskeliv, som Gud har tænkt det, og som er en mulighed for alle.

Grundtvig kalder kristenlivet for et Kristusliv. Jeg skal ikke leve op til Jesus, men lade Kristus selv udfolde sit liv i mig. Det befriende er, at jeg kan begynde, hvor jeg er, og at Kristus går med på vejen. Det er en livslang proces med nåden som fortegn.

Kristusvejen er universel
Hvem er jeg så inspireret af? Jeg har i livets løb især hentet inspiration gennem bøger, som beskriver mine overvejelser og kampe. Det giver mig en oplevelse af at blive mødt og fulgt på vejen.

På det seneste er det især munken Thomas Keatings vejledning i centrerende bøn, og Martin Lönnebos Kristuskrans er en kær medvandrer. Perlerne har fået brikkerne til at falde på plads i mit liv. Jeg henter desuden inspiration hos kirkefædrene og i Kierkegaards tanker om at blive til som menneske.

Det er en stor opmuntring og inspiration for mig at kunne dele tro og erfaringer med mennesker, der oprigtigt søger Gud, også mennesker fra andre religiøse traditioner. Jeg genkender kærlighedens og overgivelsens vej og finder langt hen ad vejen den samme visdom. Jeg erfarer, at vejene mødes i spiritualiteten og er nået frem til, at Kristusvejen er universel.

Åndelighed i hverdagen skal være jordbunden
Som helt ung tog jeg nærmest en himmelflugt i min higen efter at finde det sande liv, oppe hos Gud. Efterhånden er jeg kommet ned på jorden og glæder mig over det nære. Sund åndelighed er jordbunden. At være åndelig er at være menneskelig. Jeg søger at være opmærksom og nærværende over for andre og i det, jeg gør. Her vil min mand sige, at jeg stadig har noget at lære. Men jeg øver mig på det.

Min åndelighed kommer til udtryk i måden, jeg forholder mig til andre på. Jeg øver mig i at se dybt i andre – bag adfærdsmønstre, bag religiøs facade ligger gudsbilledet, og dér er jeg forbundet med andre.

Jeg går til gudstjeneste hver søndag, hvis det er muligt, selv om jeg ikke kan stå inde for ordene. Jeg er glad for lovsange, og nadveren er for mig højdepunktet af åndelighed – her modtager jeg Jesus Kristus selv i kroppen.

Hvordan skaber jeg tid og rum til at udfolde din åndelighed? Som sagt er det at være åndelig at leve som et ansvarligt og godt medmenneske. Jeg ønsker at være til stede for familie, børnebørn og at være en god kollega. Jeg har mulighed for at arbejde på nedsat tid, og det giver mere ro og tid til bøn og meditation. Jeg sørger for at komme på retræte en gang imellem og arrangerer retræter m.m. for andre.

Til min daglige praksis har jeg indrettet et andagtsbord med et lys og et ikon, hvor jeg møder Kristi blik og dybe accept. Jeg har lavet en enkel liturgi med bønner og tekster til andagt morgen og aften. Til meditationen bruger jeg bedekranse eller fokuserer på åndedrættet. Det giver ro og koncentration.

Det hele lykkes ikke altid lige godt, og jeg må sande, at min længsel er større end min formåen, som Martin Lönnebo udtrykker det. Min intention er vigtigst, ikke om det lykkes, men øvelse og disciplin er også nødvendig som et værn om det åndelige liv.

Lene Skovmark er sygeplejerske, cand.theol og panelist på kristendom.dk