“Vi bør bygge bro mellem kirken og de frivillige”

Frivillige søger mening og vil gøre en forskel. Det bør kirken appellere til for at rekruttere nye menighedsrådsmedlemmer ved Menighedsrådsvalget 2012, skriver præst og journalist Svend Løbner

Hvad skal der til, for at man tør forpligte sig til menighedsrådsarbejde i en given periode? Kirken fremstår ofte tam, mange ved ikke noget om menighedsrådsarbejde, og det er i det hele taget uigennemskueligt, om man overhovedet får nogen indflydelse.

Det er med andre ord en lose-lose situation. Den frivillige og kirken står milevidt fra hinanden.

Tre trin til at rekruttere frivillige
Det bør der laves om på. Og det vil jeg gerne gøre mit til. Derfor laver jeg kursusaftener i menighedsrådenes distriktsforeninger. Lad os bygge bro mellem den frivillige og kirken. Så vi får en win-win situation.

Første skridt: Brug pressen
Frivillige kandidater er typisk mennesker, som har ressourcer i overskud. Mentale ressourcer i form af nye idéer. Fysisk overskud i kraft af mere tid og flere kræfter. Måske er den frivillige single. Måske er børnene fløjet fra reden. Måske er man bare inde i en periode med masser af energi. Herligt.

Men kirken er ikke det første, man tænker på, når man skal investere tid og kræfter. Sportsforeninger, interesseorganisationer og kulturelle arrangementer tager hele synsfeltet. Hvorfor det, når nu kirken har en masse gode tilbud og muligheder for at engagere sig? For eksempel spaghettigudstjenester, besøgstjeneste, korsang, og indsamlinger.

Problemet er, at folk ikke rigtig ved, hvad kirken foretager sig ud over højmessen søndag formiddag.

Kirken bør med andre ord som noget af det første synliggøre alle de spændende aktiviteter. Skriv det ikke bare i kirkebladet og på hjemmesiden, men send pressemeddelelser til de lokale medier, invitér journalister på besøg og forbered nogle mennesker, som kan fortælle deres historie om, hvordan kirken giver mening for dem.

Andet skridt: Beskriv menighedsrådsarbejdet
Det fører til næste skridt, for at vi kan få en win-win situation.
Mange mennesker går og interesserer sig for de dybere ting i tilværelsen, men de ved ikke rigtigt, hvad et menighedsråd laver.

Måske har man som potentielt menighedsrådsmedlem den fejlopfattelse, at menighedsråd kun beskæftiger sig med kirkens og kirkegårdens indretning, for eksempel hvor mange bøjler, der skal hænge i foyeren, og om hækken skal være halvanden eller 1,67 meter høj. Det appellerer ikke just til frivillige.

To kristne sociologer har skrevet bogen "Ledelse Af Frivillige – En Håndbog." Dorte Kappelgaard og Rie Frilund Skårhøj sondrer mellem ydre og indre motivation.

Ydre faktorer kan for eksempel være ønsket om at opbygge erfaring og kompetencer, især for unge, som her kan prøve kræfter med ’virkelige opgaver.’ De indre motivationsfaktorer er den frivilliges oplevelse af mening med arbejdet. Det at ’gøre en forskel’ vægter højest.

Det fører til det foreløbig sidste trin i forvandlingen fra en lose-lose til en win-win situation. Med andre ord, her kan grøften mellem kirken og den frivillige igen overstiges.

Tredje skridt: Prioritér indholdet
Mange mennesker vil gerne gøre en forskel, men det er uigennemskueligt, hvilken indflydelse man reelt får som nyt menighedsrådsmedlem.

Her er en stor udfordring for kirken at fortælle, hvad menighedsrådsarbejdet går ud på. At der er økonomiske og praktiske punkter på dagsordenen.

Men at det egentlige formål er at sikre sognets trivsel. At menighedsrådet er sognets krumtap, hvor idéer til gudstjenestefornyelse og relevante aktiviteter udgår. Og at sidde i et menighedsråd betyder medbestemmelse og dermed indflydelse.

For alle dem, der er i deres bedste alder, som interesserer sig for de dybere ting i tilværelsen, og som gerne vil gøre en forskel: Det kan I som medlemmer af menighedsrådet i en kirke. 

Dette ved de frivillige derude i samfundet bare ikke endnu. Men det bør der gøres noget ved. Nu.

Svend Løbner er præst, journalist og leder afKirkeligt Medieakademi