Hvad skal kirken og kristendommen til for?

Så det ved danskerne godt og derfor synes de ikke, de behøver gå i kirke for at høre det igen. Intet nyt under solen der. Hvis de skal i kirke, skal det derfor være for at høre og lære noget mere end det, de allerede har lært. Der skal være en grund til at komme der.

Gudstjenesten i sin nuværende form søndag morgen klokken 10 var, da den blev opfundet, tilpasset tiden og dens ånd. Mange af de gamle salmer og melodier var således hotte og lidenskabelige.

Melodierne var for flere salmers vedkommende datidens hotte pop-melodier a la Medina og salmeteksterne datidens rap a la Per Vers. Gudstjenesten passede til tiden, og gudstjenesten var relevant i forhold til dens formål og legitimitet: at nære og styrke troen hos mennesker.

I dag er dette formål blevet glemt. Det gode konservative slogan "at forandre for at bevare" eller reformationens "kirken må altid reformere sig" er udskiftet til fordel for en museal gudstjeneste-forståelse.

Det er nemlig ikke hos mange danskere, den traditionelle gudstjeneste lever op til sin egen selvforståelse, tværtimod. Den er derfor blevet for et mindretal af medlemmerne. Majoriteteten vælger i stedet for at komme til kirkens andre gudstjenester og øvrige tilbud, som virker mere vedkommende i forhold til at få tanket op, åndeligt set.

Kirken formidler det, der ikke kan forstås
Professor Lars Qvortrup, som lige er udkommet med en bog om tro som vidensform ("Ritualproduktion og paradokshåndtering") taler om, at Gud giver mening til det, vi ikke forstår, og dét skaber udsyn.

Det er, med andre ord, udsyn, kirken er til for. Kirken giver rum til det, vi ikke ved, giver mening til den viden, der er større end vores. Gud er ikke den gamle mand med skægget, siger Lars Qvortrup, men Gud er et rum af mening, og vi skal skelne mellem det, vi ved, og det, vi ikke ved.

Dét er videnskabsmandens bud på kirkens funktion i samfundet.

Qvortrup giver et eksempel på, hvad han mener: Da hans ene datter var gravid, fik hun scanninger for at få sikkerhed for, at barnet var sundt og normalt.

En af scanningerne viste, at der måske var noget i vejen, hvilket medførte et hav af nye scanninger. Alle de scanninger og sikkerhedstjek gav bare ikke sikkerhed, men det modsatte.

Jo mere viden, desto større usikkerhed. Qvortrups pointe er, at jo mere viden og information, vi får, jo mere opdager vi alt det, vi ikke ved, for et svar rejser ti nye spørgsmål.

Mennesket bliver altså ikke mere og mere sikkert, jo mere viden, det får, og det moderne rationelle menneske har derfor behov for at forestille sig noget højere; Gud, som hjælper os til at leve med det uforståelige.

Problemet er bare, at det moderne menneske ikke kan forbinde disse livsspørgmål med de svar, der gives i kirken i dag. Kirken svarer på spørgmål, som var vedkommende for en tidligere tids virkelighedsopfattelse og med ord, som var nutidige engang for længe siden.

Kirken er til for at give et meningsrum, hvor moderne mennesker kan finde "berigende, beskyttende og trøstende fortolkninger." Og det hedder videre hos Qvortrup:

"Kirken bør levere noget, der ikke kan forstås, og som giver en anelse om og et sprog for det hinsides (...) Det handler om at synke hen, hvor der opstår en religiøs erkendelse. Det er for mig et helt basalt menneskeligt behov som at spise morgenmad eller at gå i seng med hinanden.”

Overlad de store issues til Gud
Det sidste bud, jeg vil give, kommer fra sangeren og sangskriveren Simon Kvamm, der synger i Nephew og De eneste to. Han har meldt ud, at han er kristen, trods betænkeligheder og tvivl. For ham er Gud den, han kan overlade alle de store ting i tilværelsen til, for i hvis hænder skulle man ellers gøre det til?

Gud står for en modtendens i tiden, nemlig den udbredte holdning om, at hvis du vil, kan du forandre dig selv.

Vi er her ovre i coaching-bøgerne og mantraet: du kan, hvis og hvad du vil: Du kan blive mere udadvendt, du kan få et bedre arbejde og en bedre løn, du kan blive en bedre far, og så videre.

Du kan måske endda blive rask, og lykkes hverken det ene eller andet, så er det nok, fordi du ikke vil det nok! Bliver du alligevel en fiasko, så er det din egen skyld!

Simon Kvamm siger:

"Med den opfattelse ender vi i en kæmpeskyld hos det enkelte menneske, og det er i høj grad dér, vi er i dag. At tro på Gud betyder for mig egentlig ‘bare’, at jeg som menneske skal forsøge at opføre mig ordentligt og så ellers overlade de store issues til ham. For der er ting her i livet, jeg ikke magter at begribe. Hvor jeg er magtesløs.”

Hvad skal kirken og kristendommen til for?
Hører kirken til i et moderne samfund og kultur som den danske? Hvad er kirkens opgave og funktion?

Ovenstående bud er nogle nutidige bud på det. De kredser om det samme, men siger det på forskellig måde og bruger forskellige ord.

Hvad er dit bud?

Signe Malene Berg er natkirkepræst i Vor Frue kirke i København

Indlægget er en forkortet version af blogindlægget Hvad skal kirken og kristendomen til for?