Det er væsentligt at holde fast i Bibelens gudsbillede: Gud er maskulin, mener pastor Magnus Sørensen
- Modelfoto: stock.xchng
Magnus Sørensen |
20. oktober 2011
Gud er det maskuline, hvorfra alt andet maskulint henter sin maskulinitet. Og det feminine eksisterer i kraft af sit forhold til den maskuline, skriver pastor Magnus Sørensen
Der har været en del furore omkring den kvindelige præst, Lene Sjørup, der i morgenandagten på DR2 ændrede "herren" til "Gud" i den aronitiske velsignelse – angiveligt for at undgå at se Gud som maskulin.
LÆS OGSÅ:
Herren forsvandt fra velsignelsenKristendom.dk har lavet en opfølgende artikel om den feministiske teologi, som Lene Sjørup har forsket i. I den feministiske teologi forsøger man at påvise, at kirken har været mandsdomineret. Man forsøger at skrælle de mandsominerede gudsbillede væk og vil ikke se Gud, som far, men som forælder. Gud skal være tve- og intetkønnet, som det hedder.
(...)
Men her er det væsentligt at holde fast i Bibelens gudsbillede: Gud er maskulin.
C.S. Lewis har formuleret det tydeligt med ordene fra "Den Frygtelige Kraft:"
"Det der støder Dem, er det maskuline i sig selv. Den høje, indtrængende, besiddende ting (...) Det mandlige kunne de have undgået, for det eksisterer kun på det biologiske plan. men det maskuline kan ingen af os undgå. Det, der ligger over og hinsides alle ting, er så maskulint, at vi alle er feminine i forhold til det." (Scandinavia 2000 s. 376)
Gud er det maskuline, hvorfra alt andet maskulint henter sin maskulinitet. Og det feminine eksisterer i kraft af sit forhold til den maskuline.
Gud er ubetinget maskulin ifølge Bibelen.
Det fremgår blandt andet af Ef. 3,14-15, at tanken om Gud som Fader ikke er afledt af menneskelige fædre. Det er tværtimod omvendt:
"På grund af dette bøjer jeg mine knæ for vor Herres Jesu Kristi Fader, efter hvem ethvert faderforhold i Himlen og på jorden er opkaldt, og jeg beder om." (Wierøds oversættelse)
I 1. Kor 11,3 står der:
"Men jeg vil, at I skal vide, at Kristus er enhver mands Hovede, og at manden [er] kvindens [hovede] – og at Gud er Kristi Hovede!"
(...)
Her er kvindens forhold til manden som mandens forhold til Kristus og Kristi forhold til sin Fader. Igen er Gud tydeligt maskulin.
På den baggrund er det forkert at gøre kønsforskelle til en del af gudbilledligheden og dermed guddommen. Det er også forkert at gøre Gud kønsløs.
Vi skal tilbede en maskulin GudKirken skal turde fastholde det for vor tid så provokerende udsagn, at Gud er mere maskulin, end vi kan forestille os. Det får naturligvis også betydning for den måde, vi i øvrigt tænker, taler og tror om den treenige Gud.
Man kan godt have en fornemmelse af, at Gud bliver feminiseret - ikke bare af feministiske teologer – men også i den gudstjenesteform, der har bredt sig inden for den kirkelige højrefløj med sentimental karismatisk lovsang, der om ikke med ord, så med deres form kan efterlade det indtryk, at Gud er feminin.
Der er en verden til forskel på den bløde pinsepop og de maskuline bombastiske 15- og 1600-talskoraler, som den lutherske kirke har frembragt og som netop efterlader et korrekt indtryk af, hvem Gud er.
Magnus Nørgaard Sørensen er teolog og præst i Augustanakirken. Indlægget er en forkortet version af blog-indlægget "Gud er maskulin".
Det bygger delvis på “Book One of Genesis” Dr. Douglas Judisch, Concordia Theological Seminary Press, fort Wayne, Indiana 1999 s. 101-111
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano