Synspunkt: Gud er maskulin

Gud er ubetinget maskulin ifølge Bibelen.

Det fremgår blandt andet af Ef. 3,14-15, at tanken om Gud som Fader ikke er afledt af menneskelige fædre. Det er tværtimod omvendt:

"På grund af dette bøjer jeg mine knæ for vor Herres Jesu Kristi Fader, efter hvem ethvert faderforhold i Himlen og på jorden er opkaldt, og jeg beder om." (Wierøds oversættelse)

I 1. Kor 11,3 står der:

"Men jeg vil, at I skal vide, at Kristus er enhver mands Hovede, og at manden [er] kvindens [hovede] – og at Gud er Kristi Hovede!"

(...)

Her er kvindens forhold til manden som mandens forhold til Kristus og Kristi forhold til sin Fader. Igen er Gud tydeligt maskulin.

På den baggrund er det forkert at gøre kønsforskelle til en del af gudbilledligheden og dermed guddommen. Det er også forkert at gøre Gud kønsløs.

Vi skal tilbede en maskulin Gud
Kirken skal turde fastholde det for vor tid så provokerende udsagn, at Gud er mere maskulin, end vi kan forestille os. Det får naturligvis også betydning for den måde, vi i øvrigt tænker, taler og tror om den treenige Gud.

Man kan godt have en fornemmelse af, at Gud bliver feminiseret - ikke bare af feministiske teologer – men også i den gudstjenesteform, der har bredt sig inden for den kirkelige højrefløj med sentimental karismatisk lovsang, der om ikke med ord, så med deres form kan efterlade det indtryk, at Gud er feminin.

Der er en verden til forskel på den bløde pinsepop og de maskuline bombastiske 15- og 1600-talskoraler, som den lutherske kirke har frembragt og som netop efterlader et korrekt indtryk af, hvem Gud er.

Magnus Nørgaard Sørensen er teolog og præst i Augustanakirken.
Indlægget er en forkortet version af blog-indlægget "Gud er maskulin".

Det bygger delvis på “Book One of Genesis” Dr. Douglas Judisch, Concordia Theological Seminary Press, fort Wayne, Indiana 1999 s. 101-111