“Umuligt at gøre folkekirken mere demokratisk”

Jeg vil være ked af, hvis vi uden videre kopierer modellen for adskillelse af kirke og stat fra Sverige eller andre steder, skriver generalsekretær i Kirkefondet Morten Skrubbeltrang

I barndommen hørte man ofte, at man nok måtte se, men ikke røre ved tingene. Sådan er det også, når man snakker om forholdet mellem stat og kirke, og det er værd at huske på, når kirkeminister Manu Sareen giver udtryk for, at Sverige kan være forbillede for, hvordan kirke og stat kan adskilles også i Danmark.

Vi skal ikke kopiere kirkeordninger fra andre lande
Jeg vil gerne gå med til, at vi kan få inspiration og gode idéer fra Sverige. Jeg vil også meget gerne være med til, at vi henter viden fra udlandet, lærer af de gode og dårlige oplevelser og kvalificeret arbejder med dem i Danmark. Men jeg vil være ked af, hvis vi forestiller os, at vi uden videre kan kopiere og bruge modeller og metoder, hvad enten vi taler om kirken i Sverige eller andre steder.

I princippet er det vanskeligt at forestille sig, at man på nogen som helst måde kan få en mere demokratisk kirke end den danske folkekirke. Folkekirken er med sine meget selvstændige sogne så demokratisk, at arbejdet med at lave en kirkeforfatning umuligt kan gøre kirken mere demokratisk!

Men det kan gøre noget alligevel. Demokrati er samtale, og det vi skal arbejde på i en dansk folkekirke er at sikre, at samtalen om, hvad det vil sige at være kirke bliver bredt ud og kvalificeres.

Det skal både ske på lokalt plan – ved at man i de lokale kirker arbejder med, hvad det vil sige at være nutidig, relevant og vedkommende kirke på netop sit sted – og det kan også ske på mere overordnet plan ved, at der skabes strukturer og muligheder for, at engagerede mennesker kan samles og tale om, hvordan vi egentlig vil være kirke i år 2011.

Vi skal blive bedre til at indsamle viden
Så jeg tror ikke på, at vi skal kigge mod Sverige for at finde mere demokrati – men det betyder jo ikke, at der ikke er noget at lære. I Sverige er der større tradition for at arbejde mere målrettet med indsamling af viden og data omkring kirken og kirkens medlemmer. Det kunne vi godt lære noget af!

Alt for mange steder bruges ressourcerne alt for spredt, og resultaterne bliver derefter. Hvorfor skal der være en halv stilling til kommunikation hist og her i stifterne, når man måske kunne lave bedre kommunikation ved at samle kræfterne?

Hvorfor arbejdes der med gudstjenesten og dens liturgi på den ene måde i det ene stift og på en hel anden måde i et andet stift, uden at man samler viden og sikrer sig, at erfaringer fra ét sted bruges et andet?

Første skridt er måske at få en kirkeforfatning der sikrer, at der også er fora, hvor man kan mødes og debattere, hvad man egentlig vil.

Så ja tak til at få inspiration fra Sverige, tage de gode idéer og forkaste de dårlige. Nej tak til blot at kopiere én måde at gøre tingene på hvad enten det er fra Sverige, Tyskland, Holland eller England.

Morten Skrubbeltrang
Generalsekretær i Kirkefondet