Kirsten Lund Larsen |
2. november 2011
Interessen for allehelgen har været stærkt stigende i de seneste 10-15 år, skriver generalsekretær i KFUM og KFUK Kirsten Lund Larsen
Vi har netop overstået halloween og er på vej mod allehelgen. De gyseligste gespenster med hovedet under armen ringede på min dør for at få slik den aften. Grinende græskarlygter var linet op for at vise vej til vores lokale kirke, hvor der var orgelmusik og korsang.
Folkekirken skal være dér, hvor folk erJeg har personligt ikke noget forhold til halloween-traditionen og har en indbygget skepsis mod amerikanske fænomener, der kan tolkes som nye kommercielle påfund og intet andet end dét.
Men jeg er ikke i tvivl om, at folkekirken skal gribe lejligheden og være dér, hvor folk er, og hvor de har deres opmærksomhed. Derfor er jeg glad for, at min kirke i Brønshøj fulgte den lokale handelsstandsforenings opfordring til at være åben og lade de uhyggelige græskar pege hen mod kirken. 40-50 mennesker lagde vejen forbi den aften for at synke ned på bænken og lytte med.
Vi har også allerede i flere år koblet fastelavn sammen med en gudstjeneste og haft kirken stuvende fuld af udklædte børn, herunder også hekse, spøgelser og andet ’godtfolk’ og deres familier.
Jeg har derfor respekt for præster, der bruger sådanne folkelige traditioner som anledning til at forkynde kristendom for børn og unge. Som for eksempel ungdomspræsten i Holstebro, Mia Wriedt, der inspireret af sine konfirmander holder halloween-gudstjeneste og i
et indlæg her på kristendom.dk har beskrevet, at hun bag alt gyset kan få talt med de unge om døden og om dem, de har mistet. Og dermed kan evangeliets trøst også komme på banen.
Eller som sognepræsten i Hyltebjerg kirke i København, Ane Bisgaard LaBranch, der
i et andet indlæg tolker den store tilslutning til halloween-gudstjenesterne sådan:
"Jeg tror, at mange forældre gerne vil give det kristne budskab til deres børn, men de ved ikke hvordan. Her er det rigtigt let at forholde sig til fester, som man kender i forvejen."
Vi skal invitere folkelige traditioner indenfor i kirkenDet er præcis dér, vi i KFUM og KFUK også synes, man skal gribe fat. Vi skal derfor invitere græskarlygten og andre folkelige traditioner indenfor i kirken, men vi skal være med til at genfortolke indholdet og levere det kristne budskab om håbet og dødens overvindelse.
I den kristne tro flakker de døde ikke rundt som onde ånder, der skal jages væk med skræmmende græskarlygter. Tværtimod har vi Fadervor, og med det i pagt skal ingen gyse, hverken for livet eller for døden. Er det svært?
Kommer halloween så ikke til helt at overskygge for allehelgen, vil nogen spørge. Jeg tror det ikke. Tværtimod har interessen for allehelgen og behovet for at bruge den anledning (som jo oprindelig er skabt til noget andet, nemlig helgenfejring) til at mindes de kære, vi har mistet, også været stærkt stigende i de seneste 10-15 år.
Det tror jeg, der stadig vil være brug for. Det er op til kirken at gribe interessen for begge dage til at pege hen på evangeliet.
Halloween er en god test på, om vi nu som kirke også er klar til at finde nye måder at forkynde budskabet på – og om vi kan finde folk dér, hvor de er. Det får vi snart endnu mere brug for.
Kirsten Lund Larsen er generalsekretær i KFUM og KFUK
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano