“Folkekirken tager den multireligiøse fremtid alvorligt”

Men kun et par tusinde danskere er konverteret til islam. Helt anderledes forholder det sig med østlig spiritualitet. Ikke sådan, at danskerne i større stil bliver klassiske buddhister, men buddhistisk tankegods er trendy og indgår ubesværet i tidens livssyn.

Højsgaard giver eksempler på, hvordan skuespilleren Lisbeth Dahl, sangerne Sanne Salomonsen og Nik & Jay, entertaineren Master Fatman, erhvervsguruen Christian Stadil og mange flere taler varmt og godt for åndelighed og selvudvikling med buddhismen som inspirationskilde.

Det sætter sig spor i medieverdenen, i populærkulturen, i undervisningssektoren og i sundhedsuddannelserne. Man søger en åndelighed med fokus på individuelle, lettilgængelige og erfaringsbetonede svar og teknikker, som virker.

Og det finder man tilsyneladende ikke i klassisk kristendom og folkekirken. Så jo, Højsgaard har ret, hvad angår hans identificering af den store og brede orientering mod østlig spiritualitet.

Højsgaards analyse af folkekirken er for selektiv
Hvad så med folkekirken? Højsgaard svinger pisken over, hvad han ser som kirkens svar på udfordringerne, nemlig i form af moderne teologi med Thorkild Grosbøll og Niels Grønkjær, der nedskriver Bibelens beretninger og de kristne dogmer til poetiske udtryk, eller i form af højrefløjens insisteren på klassisk teologi helt ude af trit med tidens tænkning. Men her er Højsgaard vist lidt for selektiv i sit udvalg. Der findes dog andre kirkelige svar.

Højsgaard viser, hvordan folkekirken med de sidste 40 års fremkomst af et pluralistisk religiøst landskab har ændret status. Den har bevæget sig fra monopol til marked, og kristendommens sandhed er nu i konkurrence med andre sandheder.

Google-buddhister vælger typisk kirkens klassiske dogmer fra til fordel for en fleksibel religionsform med fokus på at finde harmoni, balance og velvære i tilværelsen. De fleste bevarer dog deres medlemskab af den rummelige folkekirke.

Måske er det sundt nok som kirke at miste sin monopolstatus? Der er ikke længere plads til nogen tilbagelænet ”det går nok”-holdning i forhold til kirkens fremtid, og folkekirken indstiller sig i disse år på nye tider.

Folkekirken bør være forberedt på fremtidens udfordringer
Efterspørgslen efter individuel og inderlig religiøsitet har udfordret folkekirken til overvejelser af, om kirken er blevet for intellektuel, gold og stiv, og en kristen spiritualitetsbølge bevæger sig i disse år gennem folkekirken.

At mødet mellem religioner nu er hverdag, tog folkekirken konsekvensen af for 10 år siden med etableringen af stiftssamarbejdet ”Folkekirke og Religionsmøde,” som dels arbejder med et islam-spor, og dels med et østlig spiritualitets-spor.

Det foregår i møder med troende fra de forskellige religioner, og det foregår internt i folkekirkens menigheder gennem refleksioner over mødet.

Efter sin diagnose forsøger Højsgaard at perspektivere betydningen af det, han kalder reformationen. Hvad indebærer det, hvis den buddhistisk prægede privatreligiøsitet i fremtiden vil præge vores samfunds værdier?

Hvis alle er guder, vil omsorgen for de svage og ansvarlighed for fællesskabet så blive varetaget? Og hvordan vil folkekirken og det danske samfund som helhed tage udfordringen op?

Det er spørgsmål, Højsgaard opfordrer til, at vi stiller i tide – inden udviklingen når så vidt. Hvorvidt tidens spirituelle trend har et omfang, så den kan kaldes en reformation, ved ingen endnu. Højsgaard udfordrer med sin bogtitel, og han giver et øjenåbnende billede af religionspaletten i Danmark til afsæt for videre refleksion.

Kirsten Münster, sognepræst i Haderslev Domsogn
Tilknyttet Folkekirke og Religionsmøde