I bønnen er du alene, men ikke ensom. Det er hovedbudskabet i Broder Rogers bønner fra Taize-klosteret i Frankrig. Læs her 5 bønner, som handler om ensomhed og fællesskab
Julen er lige rundt om hjørnet. Snart vil alle familier fejre juleaften. Men ikke alle har en familie at fejre jul sammen med. Derfor har kristendom.dk samlet nogle bønner til mennesker, som føler sig alene, eller som sidder alene i juletiden.
Nedenfor kan du læse 5 bønner om ensomhed og fællesskab.Alle bønner er skrevet af Broder Roger fra Taizé og er oversat af Kirsten Ernen og Poul A. Beck.
1.Du som er tilstede
Lovet være Helligånden,
som er tilstede
i dybet af vores væren
og brænder bort
lidelserne
i vort liv
i ilden fra Hans nærvær.
2.Mysteriet om dit nærvær
Nådens Gud,
du oplyser vor sjæl med et uventet lys.
Og da opdager vi,
at på trods af den mængde mørke,
som måtte være i hver af os,
råder frem for alt
mysteriet om dit nærvær
i hver eneste person.
2.Jeg er altid hos dig
Kristus Jesus,
vi søger din stirren.
Den kommer for at fordrive
smerten i vort hjerte.
Og du siger til os:
”Frygt ikke,
selv om jeg er usynlig,
er jeg altid hos dig.”
3.Et fællesskab med dig gror
Al trøsts Gud,
du kommer for at forvandle vort hjerte
ved din Hellig Ånd.
Du bevirker,
at et fællesskab med dig gror,
selv midt i vor nød.
3.Du lever i vore sjæles dyb
Kærlighedens Gud,
ved Helligånden er du os altid nær.
Dit nærvær er usynligt,
men du lever i vore sjæles dyb,
selv når vi ikke er klar over det.
4.At byde dig velkommen
Jesus vor fred,
du kalder os til at følge dig hele vort liv.
Derfor forstår vi med ydmyg tillid,
at du inviterer os til
at blive ved med at byde dig
velkommen igen og igen.
5.Det som holder os borte fra dig
Hellige Ånd, vores trøster,
kom og ånd på de bekymringer,
som holder os borte fra dig.
Gør os i stand til at opdage
det kildevæld af tillid,
som er dybt i vore liv.