“Gud er en god pædagog”

Selvfølgelig kan de udsagn ikke stå helt alene. Meget få ting kan stå alene. Enhver del af sandheden fremholdt alene bliver til en tvistet sandhed, en slags løgn.

Gud er min far
Det alternativ, Kurt Larsen stiller op, går i den helt anden grøft end "flink dansk pædagog-Gud." Jeg kan ikke forstå, hvordan han kan finde på, at sige, at vi ikke må blive for familiære med Gud.

Gud er min far. Det må være mit primære forhold til Gud, og jeg mener, at det er helt grundlæggende. Gud elsker mig, som en far elsker sit barn. En kristendom, som forkynder noget andet, har i mine øjne fjernet sig langt det centrale.

En kristendom, som først og fremmest forkynder, at Gud er vred på mig på grund af min synd, og at han en dag vil dømme mig, har efter min mening et forkert fokus. Et fokus på kun en del af sandheden, og dermed tvistes sandheden.

Ja, der er ting i mit liv, der skal bekendes og ikke bare accepteres. Og ja, Gud vil dømme mig en dag. Men jeg tror ikke, at jeg skal gå og tænke på den dom hele tiden.

Børn går forhåbentligt heller ikke hele tiden, og venter og frygter, at deres jordiske far vil dømme dem for de ting, de gør forkert. Nej, de prøver at få den bedst mulige relation til deres far og søger hans anerkendelse og kærlighed og prøver at leve ud fra den identitet, som den kærlighed og accept giver dem.

Gud er en kærlig opdrager
Mit kendskab til danske pædagoger er begrænset. Om de virkelig er, som Kurt Larsen skriver, skal jeg ikke kunne sige. Men pædagogbegrebet er nyttigt. I hvert fald i dets oprindelige betydning, hvor det mere var en opdrager.

For Gud opdrager. Ligesom en far, der elsker sit barn, også opdrager det. Han accepterer ikke alt det, barnet gør, og de hårde ting der sker i barnets liv, prøver han at vende til det gode og prøver at lære barnet noget af det.

Tilsvarende med Gud. Han ønsker at opdrage os, som en god pædagog, og forme os mere til sit billede. Det er ikke altid rart. Det kan gøre ondt. Men vi er i hænderne på en god Gud, en god far, det giver tryghed og trøst midt i opdragelsens knap så sjove perioder.

Så nej, Gud er måske ikke en flink dansk pædagog, men han er en pædagog. Han ønsker at forandre os. Og hvis det betyder, at der er nogle af ovenstående 4 sætninger, vi har brug for at høre, så vil han bruge dem. Ligesom han vil bruge ord om dom og omvendelse, når der er brug for det. Men altid med det fortegn, at han er kærlighed, at han er min far, som elsker mig.

Mikael Kongensholm
Stud.theol på Københavns Universitet
Se hans blog her: http://kongensholm.dk/blog/