Folkekirken, som teologisk skal stå inde for ritualerne og bruge dem med ansvar over for Gud og kirkens bekendelse, er reduceret til samarbejdspartner i en sag, som ligestillings- og kirkeministeren selv formulerer som den vigtigste i mange år! skriver sognepræst Kaj Bollmann
- Foto: Esben Nielsen
Kaj Bollmann |
23. november 2011
At ægteskab og parforhold mellem to af samme køn er forskellige, er ikke udtryk for en rangorden, hverken moralsk eller over for Gud. Men ligeværdighed udvisker ikke forskellen, skriver sognepræst Kaj Bollmann
Både æbler og pærer er frugter. At de er forskellige, vil næppe nogen bestride. At forlange, at pærer i fremtiden skal kaldes æbler og behandles præcis som æbler, ville fremkalde hovedrysten hos de fleste.
Der dyrkes og spises mange gange flere æbler end pærer. Det gør ikke æbler moralsk eller smagsmæssigt eller på anden måde bedre end pærer – men stadig forskellige. De kan ikke frit byttes ud i madopskrifter. Æbler har kvaliteter som pærer ikke har – og omvendt. Men det indebærer ikke en rangorden.
Debatten om ægteskab og parforhold er meget forplumret
Det er ret enkelt, når det handler om æbler og pærer. Hvis man går til kernen er det lige så enkelt, når det gælder ægteskab og parforhold mellem to af samme køn. Det er blevet forfærdelig forplumret i debatten, og det afspejles i det forslag, der nu er fremlagt fra ligestillings- og kirkeministeren.
At ægteskab og parforhold mellem to af samme køn er forskellige, er ikke udtryk for en rangorden, hverken moralsk eller over for Gud. Samfundet skal stille de to former lige, ingen tvivl om det. Og kirken skal også vedgå, at begge former kan søge Guds velsignelse i kirken ved et ritual.
Men ligeværdighed udvisker ikke forskellen. Pærer er stadig ikke æbler. Begge dele tager skade af at påstå det. Det er sproglig og begrebsmæssig forplumring, gennemtvunget af lovgiverne.
Og det kunne sagtens undgås. Man skal blot fastholde, at hvor betegnelsen ægteskab og ægtefæller sprogligt, historisk og traditionsmæssigt – og efter min mening også teologisk – er forbeholdt det intentionelt monogame og forpligtende forhold mellem mand og kvinde, så har det tilsvarende forhold mellem to af samme køn et andet – men ikke ringere– udgangspunkt, historisk, sprogligt, teologisk, traditionsmæssigt. Det betyder også, at det skal have sine egne betegnelser. Ligesom pærer ikke skal hedde æbler!
Vi bør skelne mellem de forskellige ritualer
Det er godt, at ministeriets forslag indebærer to forskellige ritualer. Men det er skidt, at ægteskab og ægtefæller skal tvinges igennem i begge. Og det er hyklerisk, at ministeren allerede nu siger, at der kun er tale om en overgang, før det kønsneutrale ritual skal komme.
Efter min mening bør begge dele være et velsignelsesritual, hvor velsignelsen af ægteskabet grunder sig i hele den tradition, som kirken har omkring ægteskabet, medens velsignelsen af par af samme køn skal finde sin forankring i en respekt for denne type parforhold og en nutidig teologisk tænkning og sproglig formulering heraf. Hvis vi ikke kan få den juridiske vielse flyttet over på rådhuset, må den skilles klart fra velsignelsesritualet.
Djævlen viser sig som bekendt i detaljen. I kirkeministeriets pressemeddelelse står der:
"Det nye vielsesritual vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med folkekirken."
Det er en interessant bemærkning. Det er altså staten, der står for det kirkelige ritual. Folkekirken, som teologisk skal stå inde for ritualerne og bruge dem med ansvar over for Gud og kirkens bekendelse, er reduceret til samarbejdspartner i en sag, som ligestillings- og kirkeministeren selv formulerer som den vigtigste i mange år!
Sammenblandingen af æbler og pærer sker tydeligvis må mere end én måde i denne sag.
Kaj Bollmann, sognepræst i Jyllinge
Bestyrelsesmedlem i Kirkeligt Centrum og tidligere generalsekretær i Kirkefondet
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano