Send artiklen "Hjemløshed og jul hører sammen" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Hjemløshed og jul hører sammen”


De hjemløse lever i en verden, som er fattigdom og isolation: Hjemløshed er der ikke meget godt at sige om, og hjemløshed fører sjældent gode ting med sig, skriver provstipræst Asser Skude

- Ulrik Jantzen/Das Büro

Fakta

Julen uden filter

"Og det skete i de dage, at der udgik en befaling..." Mange kan nikke genkendende...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

kærlighed | hjemløse | familie | Asser Skude | varme | Jesus | jul | jul uden filter
flexblock
Forstør Send Print

Jesus, verdens frelser, blev født ind i en familie, som var midlertidigt hjemløse og som var på rejse og uden fast tag over hovedet, skriver provstipræst Asser Skude 

"Og det skete i de dage, at der udgik en befaling..." Mange kan nikke genkendende til ordene fra Juleevangeliet og glæder sig over budskabet om Jesu fødsel. Men på kristendom.dk vil vi i år læse Julevangeliet 'uden filter.' Vi vil sætte fokus på de mere dystre temaer i den bibelske fortælling, såsom hjemløshed, fattigdom og flugt.

I dag skriver provstipræst Asser Skude om hjemløshed og jul: 
For de fleste i København er julen glæde og fest – med masser af spise og drikke i samvær med familie og venner. Men ikke for alle. Nogle holder en helt anden form for jul. Det er de fattige og de ensomme. Dem, som lever isoleret – uden venner, familie eller nogen at holde jul med. Og mest i øjenfaldende er måske de hjemløse. Deres jul er uden fast tag over hovedet og uden et sted, de kan kalde deres.

Hvordan kan vi tillade hjemløshed?
De hjemløse lever i en verden, som er fattigdom og isolation: Hjemløshed er der ikke meget godt at sige om, og hjemløshed fører sjældent gode ting med sig. Hjemløshed er en fallit på mange planer - både menneskeligt, socialt og samfundsmæssigt. Det er en høj pris, der betales, når mennesker lever sådan, og derfor bør alle sejl sættes ind på, at ingen havner i den situation.

Hvordan kan vores samfund tillade, at der er nogle mennesker, der ikke er plads til? Hvordan kan det være, at vi ser til, at det sker igen og igen, og hvordan kan det gå til, at vi ikke griber ind, når vi ser, hvordan mennesker overlades til hjemløshed?

Den hellige familie var også hjemløse
Hjemløshed og jul har alle dage hørt sammen: Tag blot den såkaldte fødselsberetning fra det Det Nye Testamente: Jesus, verdens frelser, blev født ind i en familie, som var midlertidigt hjemløse og som var på rejse og uden fast tag over hovedet. Således kom verdens frelser til verden som hjemløs: Han lagdes ikke i en vugge, men i en krybbe, det trug, som får og kvæg spiser af!

Som om det ikke skulle være nok, måtte Jesusbarnet og hans forældre snart flygte fra deres eget land: Jesus og hans forældre kom derved til at leve en tid i landflygtighed. Det skete på grund af, at de måtte flygte ud af deres land, da den onde og paranoide kong Herodes ville slå alle drenge under to år ihjel – for han havde hørt, at en ny verdenskonge var født, og det ville Herodes ændre på.

Heldigvis lykkedes det ikke den onde Herodes at slå Jesusbarnet ihjel, og historien om Jesus og hans forældre endte godt. Jesu forældre fandt vej igen til deres gamle verden efter nogle år og vendte tilbage til Nazareth – til resten af deres familie.

Julen handler om hjerterum og varme
Verdens frelser blev født julenat – det i sig selv er glædeligt og værd at fejre. Vigtigt er det også at huske, at Jesusbarnet fødtes i en fattig skikkelse, uden pomp og pragt. Ikke på et slot, men i en stald sammen med dyrene. Og vigtigst af alt fødtes det lille Jesusbarn ind i en lille familie med hjerterum og varme. De to forældre Maria og Josef er synonym med trofaste og kærlige forældre.

Derfor er julens budskab også, at kærlighed er vigtigere end alt andet.
Og sociale og familiære rammer, tryghed og varme overgår langt den materielle overflod, som præger den overfladiske verden.

Enhver, som vil være med til at gøre København til et mindre overfladisk sted, kan bidrage med julens budskab om kærlighed – og gøre en forskel. Det kunne være at hilse på en hjemløs på gaden og ønske ”God jul” eller spørge den hjemløse direkte om der er noget, som du kan være med til at gøre for at gøre julen bedre for ham eller hende!

Glædelig jul!

Asser Skude
Provstipræst
Se: www.gjaestebud.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristendom.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  4. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  5. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​