Jens Kvist |
22. december 2011
JULEPRÆDIKEN Julebudskabet, der lyder til os, er, at for Gud er ethvert menneske ubetinget lige vigtigt, skriver sognepræst Jens Kvist
I
trosbekendelsen og i
juleevangeliet er der, foruden Jesus selv og hans forældre naturligvis, kun tre personer, der nævnes ved navn. Og de er alle tre romere.
Den ene er Qvirinius, han nævnes som en tidsangivelse. Det samme med Pontius Pilatus i trosbekendelsen. Det var jo ikke ham, der personligt pinte Jesus. Han gjorde tværtimod temmelig meget for at få ham frikendt, fordi han ikke kunne finde nogen skyld hos ham.
Den tredje person er kejser Augustus. Han var sygeligt optaget af, hvordan han tog sig ud i andres øjne, og når man er det i lang tid, måske igennem et helt liv, ender det med, at man bliver ude af sig selv.
Man ser på sig selv med andre menneskers øjne, og det kan enten føre til hovmod eller mindreværd – eller begge dele!
Augustus blev tilbedt som en gudDa Augustus var omkring 60 år gammel, fik han den i egne øjne fortræffelige idé at beordre folketælling over hele det store romerske rige. Og det var virkelig stort, det strakte sig fra Spanien i vest og langt ind i Asien og ned over Nordafrika, ja, helt op til den skotske grænse, sådan at Middelhavet bare var en sø i det kæmpe rige.
Så mægtig var kejserens rige og dermed kejseren selv, at mange anså ham for en gud og tilbad ham som sådan.
Jesus var ikke skatteyderNå, men han beordrede altså en folketælling, og det var en besværlig sag dengang. For det indebar, at alle mænd med familie skulle tage til den by, hvor de stammede fra, for at lade sig indskrive der.
Og da Josef var af Davids hus og slægt, betød det for hans vedkommende, at han skulle til Betlehem. For her var David født. Og med sig havde han sin trolovede, Maria, der var i omstændigheder under meget mærkelige omstændigheder!
Da Josef opdagede, at hun ventede sig, ville han først sende væk i al stilfærdighed. For han troede ikke på hendes historie om englen, der havde fortalt hende, at hun skulle undfange og føde den højestes søn. Og det kan man vel næppe heller fortænke ham i! Men i en drøm fik han at vide, at Maria talte sandt, og at han roligt kunne beholde hende hos sig. Og det gjorde han.
Nu var de så kommet til Betlehem, og fødslen gik i gang. Alt var naturligvis optaget, for der var mange andre tilrejsende på grund af folketællingen, så de måtte nøjes med en stald.
Nu skulle man så tro, at den nyfødte Jesus blev talt med, men det blev han ikke. For han betalte jo ikke skat, og det var det eneste formål med den folketælling: At registrere antallet af skatteydere. Men det er vel ikke så farligt meget anderledes i vore dage, selvom det unægteligt er mindre besværligt at lade sig registrere. Til gengæld registrerer man nu også børn. Der skal være orden i sagerne.
Guds søn hoppede ud af krybben
A propos børn skal vi lige huske på, at Jesus ikke blev liggende i sin krybbe for at vente på at blive taget frem til næste jul! Julen er ikke bare et krybbespil, beregnet til at røre bedsteforældre med! En dag kravlede han ud af krybben, og så begyndte hestene at bides, hvad de som bekendt gør, når krybben er tom! Enten var han Guds søn, eller også en bedrager. Det delte folk, dengang som nu.
Juleglæden er for hele folket
Men englen forkyndte ufortøvet for hyrderne på marken: "Frygt ikke! For se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket."
Hørte du det? Hele folket! Kan du komme i tanker om bare ét eneste menneske (eventuelt dig selv), for hvem denne glæde ikke er beregnet, da gør du englen, og dermed Gud selv, til en løgner!
Det er nemlig sådan, at for Gud er ethvert menneske lige vigtigt, ubetinget lige vigtigt. Ja, var der forskel, måtte vel den mest fortabte være nærmeste genstand for hans omsorg. Det er det, julen først og fremmest handler om!
GLÆDELIG JUL!
Jens Kvist
Sognepræst og panelist på kristendom.dk
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano