Send artiklen "Åremålsansættelse er en fornuftig idé" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Åremålsansættelse er en fornuftig idé”

Det er en dårlig organisation, som ikke fastholder og omgås konstruktivt med den erfaring, som findes i organisationen, skriver biskop Niels Henrik Arendt.

- Peter Kristensen.

Fakta

Citat:

Kirkeministeriet har fremsat et
Læs mere
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Præster, provster og biskopper kan godt ansættes på åremål. Det forudsætter blot, at folkekirken bliver bedre til både at dele erfaringer på kryds og tværs og til at bevare og frugtbargøre opsamlet erfaring, skriver biskop Niels Henrik Arendt

Kirkeministeriet har fremsat et lovforslag om, at biskopper fremover skal ansættes på åremål. Desuden drøftes det, om provster og præster skal ansættes på samme ordning.

Er det en god idé at ansætte på åremål i folkekirken? Vil det medføre mere dynamik og nytænkning - eller risikerer man, at der vil gå mange gode erfaringer tabt, og at de ansatte bliver nødt til at gå af, netop når han eller hun fungerer bedst?

Biskop Niels Henrik Arendt svarer:
Jeg synes i udgangspunktet, at det kan være fornuftigt at ansætte biskopper på åremål, idet det kan synliggøre den lutherske opfattelse af bispeembedet: At en biskop er en præst – som så blot i en periode af sin præstetjeneste af præster og menigheder er ”hentet frem foran geleddet” for sidenhen at ”træde på plads i geled igen.”

Noget lignende kan gøres gældende for provsteembedet. Derfor synes jeg i udgangspunktet også, at et forslag bør omfatte provster. Hvis ikke det kommer til at omfatte provster, kan det komme til at svække bispeembedet, idet provsterne dermed kommer til at repræsentere kontinuiteten i stiftet.

Om forslaget kan tilføre folkekirken eller stifterne mere dynamik, er ikke til at vide. Det bør jo ses i sammenhæng med overvejelserne om en "modernisering af folkekirkens styrelse," som regeringen har bebudet. Derfor finder jeg også, at forslaget bør knyttes sammen med en afklaring af bispeembedets indhold.

Det er præcis som med sognepræsteembeder. Her er en vis mobilitet som hovedregel gavnlig. Godt nok er en ny præst i et sogn på ingen måde en garanti for mere engagement omkring kirken; og der findes enkelte præster, som virkelig bevarer evnen til at udfordre deres sogn, selvom de bliver siddende hele deres tid i samme embede. Men hovedreglen er, at et embedsskifte med 10-15 års mellemrum er godt for både præst og sogn.

Jeg mener ikke, at de gode erfaringer behøver at gå tabt ved en åremålsansættelse. Det forudsætter blot, at der bliver nogle klare bestemmelser om indholdsfyldte tilbagegangsstillinger, og at folkekirken i det hele taget bliver bedre til både at dele erfaringer på kryds og tværs og til at bevare og frugtbargøre opsamlet erfaring. Det er en dårlig organisation, som ikke fastholder og omgås konstruktivt med den erfaring, som findes i organisationen.

Jeg synes, det er problematisk helt at afvise en forlængelse af en biskops embedsperiode. Med udgangspunkt i, at det er menigheder og præster, der placerer biskoppen i sit embede, mener jeg, at der burde åbnes mulighed for, at menighedsråd og præster forlænger biskoppens embedsperiode, i hvert fald i et kortere åremål.

Hvis man er betænkelig ved, at der kunne "gå valgkamp" i den sidste del af biskoppens embedsperiode (den betænkelighed deler jeg i øvrigt ikke ud fra mit kendskab til tyske kirkers praksis), kunne det formuleres som en ret for et stifts menighedsråd og præster til ved kvalificeret flertal (f.eks. 2/3 eller 3/4) at anmode om udskydelse af bispevalg i for eksempel en halv embedsperiode.

Niels Henrik Arendt
Biskop over Haderslev Stift

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Åremålsansættelse for præster

Per Mollerup, publiceret d.10/01 12:05 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Åremålsansættelse er en fornuftig idé"
Det er efter min opfattelse uproblematisk at åremålsansætte provster, de kan jo blot fortsætte i deres stilling som præster. Men hvis præster skal åremålsansættes, forudsætter det så ikke, at boligpligten bliver ophævet? Kan man byde en børnefamilie at blive smidt ud af sit hjem, blot fordi far eller mor ikke kan få sin stilling forlænget? Biskopper har som regel ikke hjemmeboende børn, og de lønnes meget bedre end præster, så det er nemmere for dem at skulle ud og finde en ny bolig, men mange præstefamilier vil komme i klemme ved en åremålsansættelse med boligpligt uden mulighed for forlængelse.
Del Link

Biskop -. til hvad

Clement, publiceret d.10/01 23:10 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Åremålsansættelse er en fornuftig idé"
Jeg kan ikke finde ud af det - hvorfor er der behov for en biskop?
Palle
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​