Præster, provster og biskopper kan godt ansættes på åremål. Det forudsætter blot, at folkekirken bliver bedre til både at dele erfaringer på kryds og tværs og til at bevare og frugtbargøre opsamlet erfaring, skriver biskop Niels Henrik Arendt

Jeg synes i udgangspunktet, at det kan være fornuftigt at ansætte biskopper på åremål, idet det kan synliggøre den lutherske opfattelse af bispeembedet: At en biskop er en præst – som så blot i en periode af sin præstetjeneste af præster og menigheder er ”hentet frem foran geleddet” for sidenhen at ”træde på plads i geled igen.”

Noget lignende kan gøres gældende for provsteembedet. Derfor synes jeg i udgangspunktet også, at et forslag bør omfatte provster. Hvis ikke det kommer til at omfatte provster, kan det komme til at svække bispeembedet, idet provsterne dermed kommer til at repræsentere kontinuiteten i stiftet.

Om forslaget kan tilføre folkekirken eller stifterne mere dynamik, er ikke til at vide. Det bør jo ses i sammenhæng med overvejelserne om en "modernisering af folkekirkens styrelse," som regeringen har bebudet. Derfor finder jeg også, at forslaget bør knyttes sammen med en afklaring af bispeembedets indhold.

Det er præcis som med sognepræsteembeder. Her er en vis mobilitet som hovedregel gavnlig. Godt nok er en ny præst i et sogn på ingen måde en garanti for mere engagement omkring kirken; og der findes enkelte præster, som virkelig bevarer evnen til at udfordre deres sogn, selvom de bliver siddende hele deres tid i samme embede. Men hovedreglen er, at et embedsskifte med 10-15 års mellemrum er godt for både præst og sogn.

Jeg mener ikke, at de gode erfaringer behøver at gå tabt ved en åremålsansættelse. Det forudsætter blot, at der bliver nogle klare bestemmelser om indholdsfyldte tilbagegangsstillinger, og at folkekirken i det hele taget bliver bedre til både at dele erfaringer på kryds og tværs og til at bevare og frugtbargøre opsamlet erfaring. Det er en dårlig organisation, som ikke fastholder og omgås konstruktivt med den erfaring, som findes i organisationen.

Jeg synes, det er problematisk helt at afvise en forlængelse af en biskops embedsperiode. Med udgangspunkt i, at det er menigheder og præster, der placerer biskoppen i sit embede, mener jeg, at der burde åbnes mulighed for, at menighedsråd og præster forlænger biskoppens embedsperiode, i hvert fald i et kortere åremål.

Hvis man er betænkelig ved, at der kunne "gå valgkamp" i den sidste del af biskoppens embedsperiode (den betænkelighed deler jeg i øvrigt ikke ud fra mit kendskab til tyske kirkers praksis), kunne det formuleres som en ret for et stifts menighedsråd og præster til ved kvalificeret flertal (f.eks. 2/3 eller 3/4) at anmode om udskydelse af bispevalg i for eksempel en halv embedsperiode.

Niels Henrik Arendt
Biskop over Haderslev Stift