“Jeg beder, fordi jeg er gudivoldsk”

Nu samles op mod 30.000 danske kristne til bøn. De mødes på kryds og tværs af kirkeretninger, prædiker i hinandens kirker og missionshuse, beder sammen og drikker en masse kaffe!

Evangelisk Alliances bedeuge hver første hele uge i januar får mig altid til at tage mit eget bønsliv op til revision. Hvorfor beder jeg egentlig?

At bede er at lægge alt i Guds hænder
Nu er jeg klar over det: fordi jeg gennem bøn kan give mig Gud i vold, være ”gudivoldsk,” så at sige. Jeg kan lægge alt – mig selv, min familie, min kirke, mit arbejde, mit alt – over i Guds hænder.

Det lyder som en floskel, men den er go’ nok. Jeg tager en timeout fra mit liv og lader Gud være Gud for mig.

Gud bekymrer sig om dig
I en engelsk oversættelse af apostlen Peters første brev, kapitel 5, vers 8, står: ”Cast all your cares upon Him, for he cares for you!”

Læg mærke til at der står ”cares” to gange. På dansk bliver det: ”Kast alle jeres bekymringer på Ham, for Han bekymrer sig for jer.”

Pointen er, at Gud bekymrer sig lige så meget for vores liv, som vi selv gør. Og at der ikke er nogen grund til, at vi bekymrer os, når Han gør det. Det er spild af ressourcer! Jesus siger endda et sted: I må ikke bekymre jer! Jeres far i Himlen ved, hvad I trænger til!

Gud er altid med os
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min daglige morgenbøn, med eller uden Morgenandagten på DAB, net og DR2. Nogle gange bliver bønnen formuleret i ord, andre gange er den blot et suk på vej ud af døren, i bilen på vej til arbejde eller just, som jeg sætter mig til skærmen for at skrive.