Da himlen faldt ned

Jeg er ansat 70% som stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift og 30% som sygehuspræst på Psykiatrisk Hospital i Region Syd. Jeg har min ugentlige gang på både de åbne og den lukkede afdeling med samtaler og gudstjeneste. Det giver dyb mening at være den, der kommer udefra og er til stede som præst og medmenneske.

Skrivetegningen
Jeg sad en dag op til jul og talte med nogle patienter om dette billede, som jeg har fået lov til at gengive her i forbindelse med denne artikel, og som der også blev en juleprædiken ud af på afdelingerne.

Billedet hedder ”Da himlen faldt ned” og er forfattet af Mette, der var patient på det tidspunkt. Det er en såkaldt skrivetegning.

Stregtegningen består af de gentagende ord: Da himlen faldt ned. Det giver bevægelse og liv og er et stærkt sanseligt billede at gå ind i.

Vi fik en spændende samtale om, hvad vi hver især så i det billede, og hvordan vi forstod emnet. Reaktionerne var vidt forskellige.

Her er Mettes egne ord, som er knyttet til billedet og med hendes tilladelse:

Nu er det nat
altid nat

smerten var ny
da himlen faldt ned

husker svagt
da der var højt til himlen
dengang jeg kunne trække vejret dybt

nu er himlen flydende
den klæber sig mod min hud
intet føles koldere
end himlen mod hudløs hud

for hvert åndedræt
trænger smerten dybere ned
i mine lunger
jeg drukner i mørket

Nu er det nat
altid nat
for himlen faldt ned.