Send artiklen Hvad er kristen meditation? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er kristen meditation?

Mange forbinder meditation med en østlig tradition, men kristen meditation har været en del af kirken siden oldkirken som en måde at opleve Guds nærvær på. Her er det kristen meditation i Øster Skerning Kirke.

- Lars K Mikkelsen/Scanpix Denmark

Fakta

Kilder:

kristendom.dk
religion.dk
k.dk
wikipedia.com
levendevand.dk
Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Meditation er på mode både uden for og inden for kirken, men hvad er kristen meditation, hvem har inspireret den og hvordan mediterer man?

Ordet meditation kommer fra latin og betyder' at gruble' eller 'at grunde over noget'. Den religiøse øvelse at grunde over noget eller at reflektere dybt over noget bruges i mange forskellige religiøse sammenhænge, og de senere år er flere igen blevet opmærksomme på den kristne meditation.

Kristen meditation har 2000 års historie
Kristen meditation kaldes også stille bøn, indre bøn eller ordløs bøn, hvor man kan erfare Guds nærhed og kærlighed. Mange forbinder meditation med en østlig tradition, men kristen meditation har været en del af kirken siden oldkirken som en måde at opleve Guds nærvær på.

Den kristne kirkes meditation overtog traditionen fra jøderne, som læste højt af og gentog vers fra Torahen. I evangelierne fortælles det, at Jesus ofte tilbragte hele nætter i bøn til Gud. Det skete for eksempel, da han trak sig tilbage i ørkenen i fyrre dage efter sin dåb i Jordenfloden (Matthæusevangeliet 4,1ff).

Annonce
De første kristne, der brugte meditation, var formentlig ørkenfædrene, som trak sig ud i ørkenens ensomhed for at tilbringe det meste af deres tid i mediterende bøn. Siden har teologer beskæftiget sig med meditation, og også de kristne nonne- og munkeordener har siden begyndelsen brugt meditation som fast praksis i deres tro.

LÆS OGSÅ: "Ørkenfædrene levede i længsel efter Gud"

Kristi nærvær er formålet med kristen meditation
Kristen meditation tager som udgangspunkt afsæt i det bibelske budskab, hvor man langsomt og bedende læser evangeliet. Det er derfor ikke en terapeutisk metode, hvor man skal bringe sig selv i en bestemt sindsstemning for at nå et højere udviklingstrin. I kristen meditation er det fordybelse i evangeliets budskab og Kristi nærvær, der er formålet.

Bøn og meditation hænger tæt sammen
Når man siger bøn, forbinder de fleste det med noget, man beder om, men jo mere man involverer sig i bøn, meditation og kontemplation, det vil sige ordløs bøn, jo mindre forskel bliver der mellem bøn og meditation. Kristen meditation er lyttende bøn, hvor man ved at lytte indad bliver bedre til at opfatte Guds vejledning. Derfor bruges bøn og meditation ofte som synonymer.

LÆS OGSÅ: Hvad er bøn?

Hvordan mediterer man?
Mange har en længsel efter at komme nærmere Gud, og her kan kristen meditation være en hjælp. Det kan imidlertid være svært at holde fokus og derfor har kristne udviklet forskellige metoder, der kan hjælpe en til at samle sig. Fælles for dem er, at de kan udføres alle steder, hvor man kan være uforstyrret. Det kan være hjemme i stuen, i naturen, i er kirkerum eller et andet særligt rum, som er indrettet til at have fokus på Gud.

Lectio divina - guddommelige læsning
De første kristne bibelmeditationer blev kaldt lectio divina (lat. guddommelige læsning), som er en bestemt måde at læse Bibelen på, og som senere metoder er inspireret af. Metoden folder sig ud omkring en langsom læsning af en bibeltekst, et eller to vers, som man vælger at fordybe sig i. Derefter følger tre led.

LÆS OGSÅ: Lectio Divina - praktisk vejledning

Det første led er en meditation (meditatio), hvor man funderer over teksten, og forsøger at finde ud, hvad der gemmer sig i teksten. Denne meditation går over i en bøn (oratio), hvor man takker Gud for budskabet. Til sidst ender man i kontemplationen (contemplatio), hvor man fokuserer på Gud i stilhed og grunder over hans nærvær.

Jesusbønnen er enkel
Ørkenfædrene brugte små bønner, som de gentog igen og igen. Denne
bønstradition har overlevet i østkirken, den ortodokse kirke, hvor man bruger Jesusbønnen. Jesusbønnen lyder i sin enkelthed: "Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig."

Benedikt af Nursia og Teresa af Avila mediterede
Senere i kirkehistorien har mange kristne helgener og teologer beskæftiget sig med meditation, og de kristne nonne- og munkeordener har siden begyndelsen brugt meditation som fast praksis i deres tro.

I 500-tallet grundlagde Benedikt af Nursia Benediktinerordenen, som haft stor betydning for traditionen for bibelmeditation. Dengang ejede et kloster et håndskrevet eksemplar af Bibelen, som en munk dagligt læste et afsnit højt fra. Oplæsningen foregik sådan, at teksten blev gentaget, og når munkene kunne huske afsnittet udenad, gik de for sig selv for at meditere over det, han havde hørt. Benediktinerordenens spiritualitet blev videreudviklet i de ordener, der blev grundlagt i de efterfølgende århundreder. En af dem var karmeliterordenen, hvor bibelmeditationen tjener til at fokusere på Gud.

Karmeliterordenen blev reformeret af Teresa af Avila (1515-1582). I hendes værk “Fuldkommenhedens vej” skriver hun om meditation: “Det hedder samling af tankerne, fordi sjælen samler alle sanserne og går ind i sig selv for at være sammen med Gud.” Teresa af Avila brugte en kort passage fra Bibelen eller religiøse figurer eller ikoner for at hjælpe med at fokusere tankerne.

Ignatius af Loyola inspirerede til bibelmeditation
Jesuiterordenen blev grundlagt lægmanden Ignatius af Loyola, som ønskede at tjene Gud fuldt ud. Derfor bosatte han sig i en hule for at meditere over Jesu liv. De erfaringer, han gjorde der, danner grundlag for den ignatianske meditationspraksis. Ignatius lagde stor vægt på at spejle sit liv i Jesu liv for at blive bedre til at leve som Jesus.

I denne metode bruger man derfor især sine sanser til at se, høre og fornemme evangeliernes fortællinger om Jesus. Derudover ligger Ignatius vægt på, at man rammer sin dag ind i bøn for at blive mere bevidst om Guds nærvær.

Luther var fortaler for meditation
Traditionen for mediterende bøn forsvandt hurtigt fra de lutherske kirker, fordi klostrene blev nedlagt efter reformationen. Men Luther selv var fortaler for meditation, så længe man ikke dyrkede sine egne følelser. I hans anbefaling til at studere teologi på skrive han for eksempel:

"For det andet skal du meditere, det vil sige du skal ikke alene i dit hjerte, også udvortes gentage og vende og dreje det mundtlige ord og bogstaven i bogen, læse igen og igen, idet du flittigt mærker dig og eftertænker, hvad Helligånden mener dermed.” (Fortale til Tyske skrifter, 1539)

LÆS OGSÅ: "Spiritualiteten røg ud med vievandet"

I dag er flere folkekirker begyndt at tilbyde meditationer ofte i forbindelse med retræter eller retræter. På hjemmesiden retræte.dk kan man finde information om retræte - og meditationsmuligheder i Danmark.

SE OGSÅ:Retrætekalender på kristendom.dk

LÆS OGSÅ: Hvad er retræte?
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Gublerier om meditation

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.08/02 12:45 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er kristen meditation?
Jeg må, igen, og åbenbart igen, advare om at meditation i den form hvor man ændrer på sin bevidsthed er latent skadelig! Det er den da vi slet ikke ved nok om hvordan vores hjerne, og herunder bevidstheden, fungere!! Dette faktum falsificerer dermed alle vores positive forestillinger om meditationens eventuelle "gavnlige" virkninger. Vi ved kun at meditation 'reproducere' den ene eller anden variant af spiritualitet - hvilket næppe er etik i nogen form?

Det som vi ved, og kan måle, er at meditation i høj grad påvirker hjernen - men ingen af de studier der er foretaget kan jo måle ALLE de ændringer der sker ved meditation.


Det forholder sig altså sådan at meditation er et eksperiment, hvor vi ikke kender før og efter tilstanden. Det eneste vi kan observere er at 'subjektet' primært tolker de ændringer som sker som følge af meditationen som behagelige. Tilsvarende kan man tage medicin, læse en bog, se en film/tv eller noget helt andet - og se tilsvarende neurale ændringer i hjernen....

Problemet
I dette er at meditationen faktisk påvirker hjernen, på måder som vi ikke kan redegøre for (hverken kognitivisme eller konstruktivismen hjælper os her). Hvorved vi også må antage at visse af hjernens funktioner, som vi endnu ikke kender til, må blive påvirket irreversibelt, slettet eller forstærket!

Samtidigt kan vi helt klart måle at hjernen påvirkes, helt specifikt, hvilket vil sige at vi derved kan konkludere, at meditation:

1. Favoriserer visse 'kendte' egenskaber ved hjernen
2. latent undertrykker 'ukendte' egenskaber ved hjernen

Altså når vi efter meditation kan konstatere en øget aktivitet i visse af hjernens centre, kan vi tolke dette positivt (hvis man da går ind for frenologi?). Men denne øgede aktivitet må alt-andet-end-lige ske på bekostning af andre hjerne aktiviteter.


Hvor om alt er så er meditation en effektiv intimteknologi, hvormed vi kan bararbejde vores subjektet/hjernen, som et 'objekt', således at det opfører sig i overensstemmelse med - lad os kalde det vores spirituelle forestillinger? Det vi kan se af dette er at meditation, alt afhængigt af hvilke retning man anvender, vil reproducere/favorisere den samme bias for den enkelte....

Eller sagt lidt kortre. Kun det bedste til mig og mine venner - for man laver ikke jo om på sine venner, vel?


Alternativet til den bevidstheds ændrende variant erat gruble, og det er der da også sagt mange kloge ord om. Eksempelvis har profeten Muhammed sagt noget i retning af at "en times tænkning er bedre end et års bønner".... så luk øjnene op, og tænk!

Vh Per
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​