Retten i New York City frygter en sammenblanding af religion og stat og forbyder derfor kirker at leje offentlige skolelokaler.
- James Hardy/James Hardy / PhotoAlto
Lene Bech Sillesen |
13. februar 2012
60 kristne menigheder i New York risikerer at afholde søndagsgudstjeneste på gaden. I går trådte et nyt lovforbud nemlig i kraft, som forhindrer kirkerne i at leje de offentlige skolebygninger, de hidtil har brugt som samlingssted
I den forgangne weekend stod New Yorks skoler tomme og efterladte hen. Det lyder som en selvfølge, men mange af skolerne har i en årrække haft stor aktivitet om søndagen. Lokale kristne menigheder har benyttet lokalerne til gudstjenester og andre religiøse aktiviteter, men fra i går var det fortid.
Et retsligt forbud mod kirkernes leje af skolelokalerne trådte endeligt i kraft i går efter mange års tovtrækkeri mellem det kirkelige miljø og byens retsinstanser.
Rettens begrundelse for forbuddet er, at kirkernes tilhørsforhold til de offentlige skoler ligner en positiv særbehandling af kristne kirker. En særbehandling, som krænker den
tilføjelse til den amerikanske forfatning, der skulle sikre religionsfrihed og forhindre staten i at fremme én bestemt religion over andre.
The Christian Post citerer retsudvalgets begrundelse, der lægger vægt på, at offentlige skoler ikke må ses som statsstøttede kristne kirker:
”Retten har grund til at frygte, at en tilladelse til at lade skoler fungere som kirker kan fremme en overdreven sammenblanding af stat og religion, som vil give religionen fordele.”
Det kirkelige miljø i New York kalder derimod forbuddet for forfatningsstridig, religiøs diskrimination og vil fortsætte med at kæmpe for dets ophævelse.
Gammel konfliktKonflikten er nemlig langt fra ny. Tværtimod har sagen været aktuel siden 1994, hvor den evangelikale kirke
Bronx Household of Faith blev nægtet tilladelse til at leje offentlige skolelokaler til deres gudstjenester. På baggrund af afslaget lagde kirken sag an mod byens uddannelsesudvalg med en anklage om religiøs diskrimination, men fik først i 2002 en retslig sejr.
I juni 2011 omstødte en appelret dog afgørelsen. Kirkerne appellerede, men i december sidste år besluttede højesteret, at sagen var endegyldigt afgjort og ikke ville blive taget op igen. For ikke at lade kirkerne uden tag over hovedet midt i deres vigtigste højtid, blev datoen for afgørelsens gyldighed fastlagt til februar 2012, i sikker afstand af juletiden.
Præster anholdt i demonstrationerSom datoen nærmede sig, medførte årets første måned flere demonstrationer med hundredvis af deltagere. Heriblandt lod 43 præster sig anholde for uorden i et forsøg på at skabe opmærksomhed om sagen. Fernando Cabrera var blandt de anholdte præster og fortæller The Christian Post:
”Da vi blev anholdt, følte vi os beslægtede med Martin Luther King ved at protestere mod en uretfærdig lov, der berøver folk deres forfatningsmæssige ret til religionsfrihed.”
Om sin deltagelse i demonstrationen, der førte til hans anholdelse, siger Cabrera, at det er en bibelsk pligt at kæmpe for bevarelsen af byens kirker.
Megakirker beskyldes for usolidaritet
Netop spørgsmålet om pligt og solidaritet over for de berørte kirker har gjort konfliktens omfang endnu mere vidtrækkende.
Konflikten udspiller sig nemlig ikke kun mellem kirker og retsinstanser, men har skabt splid mellem nogle af byens aktive, mindre menigheder og de såkaldte megakirker. En megakirke defineres ved et ugentligt besøgsantal på mindst 2000 og en medfølgende indflydelse i de kirkelige miljøer.
Megakirkerne har været under skarp kritik fra andre præster for ikke at have brugt deres politiske indflydelse til at hjælpe de mindre kirker, og for at forholde sig passive og uengagerede. Præster fra de store menigheder har været tilbageholdende med udtalelser, men skulle efter sigende have fortalt kolleger, at megakirkerne ”arbejder indefra” i konflikten. Det skriver The Christian Post.
Ind til videre går mange kirker i New York altså fortsat en usikker fremtid i møde. Advokat Jordan Lorence, der står i spidsen for den kirkelige modstand mod forbuddet, gør opmærksom på, at mange skoler over hele landet fortsat støtter op om deres lokale kirker. Alligevel er han bekymret for, om samme behandling af kirker vil sprede sig til andre dele af landet:
”Jeg tror, det kan inspirere nogle til at begrænse kirkerne. Det styrker en forkert opfattelse af forfatningen, at staten har en slags pligt til at destruere private religioner,” siger Lorence til The Christian Post.
Håbet er nu, at en appel til New York Citys borgmester Michael Bloomberg vil bære frugt. Hvis dette mislykkes, vil man ifølge Lorence gå til de statslige retsinstanser som et sidste forsøg på at få forbuddet omstødt. Hvad der skal blive af de tres hjemløse menigheder fremover, er der dog intet langsigtet svar på.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano