Send artiklen Sognepræst: Faste er en panikhandling til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sognepræst: Faste er en panikhandling

I en økonomisk (og måske også åndelig) krisetid som den, vi er i nu, kunne man jo fristes til at foreslå, at man tog fasten op til fornyet overvejelse. Men fasten er snarere en verdslig handling, der nemt fører til selvoptagethed, mener sognepræst Jens Kvist.

- Kilde: colourbox.com

Fakta

Citat:

Fasten står for døren. Snart er det tid til at fejre fasten i kirken.

I den anledning...

Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

folkekirken | sognepræst | faste | Kvist | Jens | fasten | selvoptagethed
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

At reintroducere fasten i folkekirken er en panikagtig vi-må-gøre-noget-handling, og selve det at faste kan nemt føre til selvoptagethed, skriver sognepræst Jens Kvist

Fasten står for døren. Snart er det tid til at fejre fasten i kirken.

I den anledning har kristendom.dk spurgt forskellige kirkepersoner:

Er faste blevet endnu mere aktuel i lyset af den nuværende økonomiske krise? For hvis skyld skal man faste? Handler faste om det personlige fromhedsliv, eller kan man bruge fasten som en fælles samfundsmæssig besindelse på materielle afsavn?

Sognepræst Jens Kvist svarer:
For mange år siden vakte det en del opsigt, i hvert fald på Østfyn, at en præst i netop denne del af landet opfordrede til, en bestemt dag i fastetiden helt at afholde sig fra at spise og drikke, angiveligt i solidaritet med de mange millioner af sultende mennesker verden over, så man på denne måde på sin egen krop fik at føle, hvad det vil sige at sulte.

Faste er ikke det samme som solidaritet
Det kneb lidt med at tage det initiativ alvorligt, for selvom man gjorde, som præsten prædikede, var det jo i en tryg forvisning om, at ens køleskab var fyldt op, og at man næste dag bare kunne tage dobbelt for sig af både mad og drikke. Ja, muligheden for at fortryde på halvvejen var jo også tilstede!

Så hvor god viljen end var, og der er ingen grund til at tro andet, kunne man ikke på den måde skabe en situation, der bare tilnærmelsesvist mindede om den, de mange sultende mennesker rundt om levede under.

De kunne jo ikke trøste sig med, at det bare varede til næste dag. Men hans opfordring til at faste var altså begrundet med en solidarisk handling over for sine medmennesker.

I en økonomisk (og måske også åndelig) krisetid som den, vi er i nu, kunne man jo fristes til at foreslå, at man tog fasten op til fornyet overvejelse.

For i den protestantiske tradition fylder fasten jo ikke særligt meget, det kan vi lige så godt indrømme. Vi har nogle søndage, der hedder noget med faste. Og i nogle kirker er det skik, at man ikke tænder lys på alteret i fastetiden, ligesom også nogle steder trefløjede altertavler bliver klappet sammen, så der kun er motivet fra Golgata i fastetiden, der strækker sig over fyrre dage, fra askeonsdag (i år den 22. februar) til påskedag.

Askeonsdag hedder sådan, fordi menigheden ved messen den dag får tegnet et kors i panden med asken fra forrige års palmesøndags grene (alt efter, hvilke planter man nu har i det pågældende land). Denne aske er et billede på to ting: Dels menneskets forgængelighed (”støv er du, og til støv skal du blive”, som Gud sagde til Adam efter syndefaldet, se 1. Mos. 3,19), dels opstandelsen, jævnfør sagnet om fugl Føniks, der opstod af sin egen aske.

At faste handler mere om at smide et par kilo
Men selvom man et øjeblik kunne fristes af krisen til at tage fasten op, er det ikke en god idé. Det er en panikagtig vi-må-gøre-noget-handling, og selve det at faste kan meget nemt føre til selvoptagethed, og det er vel også hovedgrunden til, at man i den protestantiske tradition har været lidt skeptisk over for fasten.

Herhjemme har ordet faste fået en umiskendelig verdslig betydning. Skal man opereres for et eller andet, får man besked på at møde op på fastende hjerte, da det ellers kan gå grueligt galt. Hvis min moster faster, er det ikke nødvendigvis et tegn på inderlig fromhed, snarere et udtryk for, at hun gerne vil smide et par kilo.

Nuvel, det kan gerne være, at der er ved at dukke en fornyet interesse op for fasten under vore himmelstrøg, ligesom det jo også bliver mere og mere almindeligt med lysglober i kirkerne og pilgrimsvandringer og lignende katolske fænomener.

Jens Kvist
Sognepræst og debattør

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Faste

Morten Egebjerg, publiceret d.22/02 16:38 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sognepræst: Faste er en panikhandling
Kære alle, faste kan være en særdeles effektiv vej til at komme nærmere Gud. 2-3 dages faste - om det så blot er på grønsager og juice og ikke fuld faste - og lidt ekstra stilletid i bøn og med udvalgt læsning i Bibelen kan give et utrolig stort og værdifuldt udbytte. Kan bestemt anbefales!
Del Link

Sv. Faste

Henrik, publiceret d.22/02 21:39 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sognepræst: Faste er en panikhandling
-
Del Link

Tag imod fasten

Frans, publiceret d.23/02 10:02 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sognepræst: Faste er en panikhandling
"Lysglober, pilgrimsvandringer og lign. katolske fænomener ....." jamen så fik Jens Kvist sat fasten på plads i visse folkekirkepræsters snævre perspektiv. Jeg er dybt uenig med ham. Fasten, som troende kristne - rige som fattige - over hele kloden bruger som hjælpemiddel til at fokusere på Jesu sidste tid og hvor vi netop igennem at lide nogle afsavn og koncentrere os om Jesus liv og lære, oftest slutter fasten med at have fået det meget bedre. Jesus selv fastede. Utallige kendte kristne fastede - Frans af Assisi f.eks. Det gjorde han ikke for at se hellig ud eller for at tabe overflødige kilo vel? Det var, som Morten Egebjerg udmærket udtrykker det for at "komme nærmere Gud". Store ord eller ej.
Fastetiden er en gave til troende kristne, så hvorfor ikke tage imod den under vores respektive kirkers vejledning?
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​