Find en bøn på internettet

På danske og internationale hjemmesider kan man finde skrevne bønner, ligesom man selv kan tilføje en bøn, som andre kan bede med på.

På danske og internationale hjemmesider kan man finde skrevne bønner, ligesom man selv kan tilføje en bøn, som andre kan bede med på. Foto: stock.xchng

relevante temaer

På internettet kan man finde bønner til alle livssituationer og holde virtuelle bedemøder. kristendom.dk har samlet en guide til bønner i cyberspace

På nogle kristne hjemmesider kan man publicere sine egne, personlige bønner eller tænde et lys, der visuelt udtrykker den skrevne bøn. Andre hjemmesider tilbyder sjælesorg og forbønsmøder om egne bedeemner. kristendom.dk præsenterer her en række af dem.

Find en bøn
Her på kristendom.dk kan du tilmelde dig "Dagens bøn", som du kan få tilsendt direkte i din indbakke hver morgen. Du kan også læse bønnen her på siden.

www.worldprayers.org kan man dreje et bønnehjul og læse en tilfældig bøn. Det er også muligt at foreslå en bøn samt at læse udvalgte bønner til brug ved fester, tilbedelse eller meditation.

www.sacredspace.ie er der hver dag en ny bøn, som du ledes igennem på ti minutter. Bønnen er bygget op omkring en udvalgt tekst fra Bibelen. Bønnen kan læses på 21 forskellige sprog, heriblandt kinesisk, og det er muligt at få bønnen sendt direkte til din mobiltelefon. Det er også muligt at gennemgå seks niveauer af bønnen fra Guds tilstedeværelse til samtalen med Gud via et særligt program på siden.

Hjemmesiden www.allaboutprayer.org rummer artikler om bøn. For eksempel kan man få svar på, hvorfor Gud ikke har svaret på ens bønner, eller hvorfor det er vigtigt at bede. Der er også forskellige bønner, der kan bruges i forskellige livssituationer og eksempler på forskellige former for bønhørelse.

På den tyske hjemmeside www.gebete.de kan du læse månedens bøn samt besøge bønnebutikken. Der er også et bønnearkiv, hvor man kan læse bønner fra tidligere måneder. Derudover er det også muligt at skrive din egen bøn, samt skrive dine tanker omkring din bøn i gæstebogen.
 
På amerikanske www.beliefnet.com kan man også deltage i virtuelle bedekredse, ligesom man kan finde bønner til enhver lejlighed og livssituation og et tema om bøn.

Bed med andre
Den danske hjemmeside www.bedehus.dk er en sammenslutning af flere kirker og kristne fællesskaber, der sammen har en vision om at holde bønnen i gang 24 timer i døgnet hele ugen. På hjemmesiden kan man publicere sin egen bøn, ligesom man kan bede med på bønner, som andre har sendt ind. Hver menighed i fællesskabet har en bestemt dag eller flere dage, hvor de er ansvarlige for at holde bønnen i gang. Bedehusenes bønneaktion har til hensigt at fortsætte til Jesu genkomst, hedder det på siden.

Pa www.danskoase.dk er det muligt at melde sig til et bedenetværk, som for tiden består af 200 bedevenner. Bedenetværket modtager brev seks gange om året, og beder for Oases forskellige aktiviteter.

Dansk Oase er en karismatisk bevægelse, der blev stiftet i 1989 under inspiration fra tilsvarende organisationer i Norge og Sverige, og er en paraplyorganisation med en selvsupplerende ledelse på ca. 12 præster og lægfolk.

www.evangeliskalliance.dk er det muligt at finde forslag til bønnemøder samt bøger om bøn og bestemte bedeuger. På denne hjemmesider er der også forslag til bønner på engelsk.

Evangelisk Alliance er en sammenslutning mellem evangelske kristne i Danmark og international, som blandt andet hvert år i januar holder fælles bedeuge.

www.soldierofgod.dk kan man finde bedeemner, som fællesskabet bag hjemmesiden ønsker hjælp til. Hjemmesiden er oprettet af en privatperson, der ønsker at skabe et netværk af soldater for Gud.

Skriv en bøn og få forbøn
www.bykirken.dk kan du sende et bedeemne, hvis du har noget, som du gerne vil have, at andre skal bede for. Det er også muligt i bykirken at få skabe et forbønsmøde, hvis man ønsker at blive bedt for i private rammer med håndspålæggelse. Bykirken, som er en valgmenighed i Århus, forsikrer på deres hjemmeside, at der hverken er for store eller for små bedeemner.

På hjemmesiden www.bedeemner.dk kan man tilføje bedeemner, som man ønsker at andre skal bede med på. Derudover kan man også gå i forbøn for andre eller melde sig til email-service og hver uge modtage bedemner i indbakken.

Tænd et lys
På den folkekirkelige hjemmeside www.cyberkirken.dk kan man skrive en bøn og tænde et lys. Når man skriver en bøn, tændes et lys på hjemmesiden, og man kan ved at trykke på lyset læse sin bøn.

www.jesusnet.dk, som drives af Indre Mission, er det muligt at gå ind i et andagsrummet, hvor der er syv forskellige stationer. Det er for eksempel muligt, at knæle foran korset, at trække et bibelord, og at høre orgel eller guitar musik. Ved bønnestationen kan man finde bønner om sygdom, død, tilgivelse, glæde, vrede og andre mennesker, og det er muligt ved en anden station at tænde et lys for en bestemt person, som man ønsker at bede for.

Mette M. Madsen 

Født 1976. Cand. theol. fra Aarhus Universitet. Studieophold ved Faculty of Divinity ved Glasgow University og på Fakultät für Literatur ved Universität Konstanz. Har beskæftiget sig indgående med forholdet mellem kristendom og islam samt litteratur og kristendom. Har desuden været instruktor ved Institut for Gammel og Ny Testamente på Aarhus Universitet. Efter endt studie har hun arbejdet som sognemedhjælper i Værløse kirke, hvor hun skrev bogen 'Minikonfirmander og Snedronningen', som er et undervisningsforløb til minikonfirmander. Derudover har hun arbejdet som ungdomskonsulent i Danmission, som hjælpepræst i Bruxelles samt som sognepræst i Ramløse og Annisse. Mette arbejder nu som konsulent i konsulentfirmaet Etikos, hvor hun faciliterer processer omkring etik og har forfattet bøgerne: 'Etik i praksis for socialrådgivere' og 'Etik i offentlig ledelse'.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Jeanne d'Arc"

kr. 189,00 Køb

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.