Historien om Rakel

Michelangelo Buonarrotis (1475-1564) skildring af Rakel.

Læs beretningen om Rakel, som var Jakobs foretrukne kone og blev jaloux på sin frugtbare søster

1. Mosebog kap. 29:

Da Jakob så sin morbror Labans datter Rakel og hans får, gik han hen og væltede stenen væk fra brønden og gav sin morbror Labans får vand. Så kyssede han Rakel og brast i gråd.

Han fortalte hende, at han var en slægtning af hendes far, og at han var søn af Rebekka, og hun skyndte sig hjem og fortalte det til sin far. Da Laban hørte om sin søstersøn Jakob, løb han ud til ham, omfavnede og kyssede ham og tog ham med hjem. Jakob fortalte Laban alt, hvad der var sket, og Laban sagde til ham: »Du er af samme kød og blod som jeg!« Så blev Jakob hos ham en måneds tid.

Laban sagde til ham: »Du skal ikke tjene gratis hos mig, blot fordi du er min slægtning; sig, hvad du vil have i løn!«

Nu havde Laban to døtre; den ældste hed Lea og den yngste Rakel. Lea havde matte øjne, mens Rakel var smuk og så dejlig ud.

Jakob var forelsket i Rakel, og han sagde: »Jeg vil tjene hos dig syv år for din yngste datter Rakel.« Laban svarede: »Jeg vil hellere give hende til dig end til nogen anden. Bliv hos mig!«

Så tjente Jakob hos ham syv år for Rakel; men han følte det kun som nogle få dage, fordi han elskede hende.

Jakob sagde til Laban: »Tiden er udløbet; lad mig nu få min kone, så jeg kan gå ind til hende.« Laban samlede da alle mændene der på stedet til gilde; men om aftenen tog han sin datter Lea og førte hende til Jakob, som gik ind til hende. Og Laban overlod sin trælkvinde Zilpa til sin datter Lea. Om morgenen opdagede Jakob, at det var Lea, og han sagde til Laban: »Hvad er det, du har gjort mod mig? Det var jo for Rakel, jeg tjente hos dig. Hvorfor har du narret mig?«

Laban svarede: »Her på stedet er det ikke skik at gifte den yngste bort før den ældste. Men lad nu hendes bryllupsuge gå til ende; så skal du også få Rakel, mod at du tjener hos mig syv år til.«

Det sagde Jakob ja til, og da ugen var omme, gav Laban ham sin datter Rakel til kone. Og Laban overlod sin trælkvinde Bilha til sin datter Rakel.

Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå tjente han hos Laban syv år til.

Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes moderliv, mens Rakel var ufrugtbar.

Lea blev gravid og fødte en søn, som hun gav navnet Ruben, for hun sagde: »Herren har set til min lidelse. Nu må min mand elske mig.« Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: »Herren har hørt, at jeg er tilsidesat, og har givet mig også denne søn.« Derfor gav hun ham navnet Simeon.

Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: »Nu må min mand knytte sig til mig, for jeg har født ham tre sønner.« Derfor gav hun ham navnet Levi. Hun blev igen gravid og fødte en søn; hun sagde: »Nu vil jeg takke Herren.« Derfor gav hun ham navnet Juda. Så fik hun ikke flere børn.

1. Mosebog kap. 30:
Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob nogen børn, blev hun skinsyg på sin søster og sagde til Jakob: »Skaf mig børn, ellers dør jeg!«

Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: »Er jeg i Guds sted? Det er ham, der har nægtet dig livsfrugt.«

Hun sagde: »Her er min trælkvinde Bilha. Gå ind til hende; hun skal føde på mine knæ, så jeg kan få sønner ved hende.«

Hun gav ham sin trælkvinde Bilha til kone, og Jakob gik ind til hende. Bilha blev gravid og fødte Jakob en søn; Rakel sagde: »Gud har skaffet mig ret; han har hørt min bøn og givet mig en søn.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.